REPORTAGE AC/DC BLACK CITY Casa Arena Horsens 5. juni 2010 Af Jens Asbjørn Bøgen De få gange, jeg har været i Horsens førhen, har jeg ikke været imponeret. Det billede ændrede sig imidlertid, da jeg i selskab med en gruppe venner begav mig ud på en længere gåtur igennem Horsens' gader forbi den ene ølbod efter den anden og de velkendte toner fra verdens største rock'n'roll-band, der infiltrerer ens øregange fra alle sider. Der var lagt op til en fest af de helt store, når mægtige AC/DC ville indtage Casa Arena senere samme dag. BLACK CITY Efter et forhindringsløb, der var militærets agilitybane værdig, fik jeg stillet mig klar til at høre australiernes danske opvarmningsband, Black City. Københavnerne var meget velvalgte til opgaven, i det de beriger musikscenen med velspillet rock 'n' roll meget lig AC/DC, og de gjorde det også ganske godt denne lørdag aften. Godt nok så det lidt grotesk ud, da de fire skikkelser stod midt på den ekstremt store scene, og det var lidt svært at høre, hvad forsangeren havde at sige til publikum imellem numrene, men efter en passende halv time gik de fire musikere fra scenen, og kunne glæde sig over, at have leveret et godt show, specielt af et opvarmningsband, der skal på inden et så stort navn. AC/DC Storskærmene viser en animeret video af et tog ude af kontrol med en Angus Young-lignende dæmon, der bare fyrer op under kedlerne, og det er da heller ikke uden sammenhæng, da fe fem australiere sætter de næste to timers show i gang med ”Rock 'n' roll Train” fra deres seneste studiealbum, ”Black Ice”. Publikum er ellevilde og Angus Young og Brian Johnson gør da også deres til at give publikum en oplevelse, specielt førstnævnte, der med et hav af gimmicks (såsom at strippe og generelt bare fræse omkring som en hamster på speed) sørgede for, at man aldrig kedede sig. I denne sammenhæng skal det lige nævnes, at koncerten i høj grad bar præg af at være et to-mands-show under et fem-mands-flag. Sådan er AC/DC's liveoptrædener, og denne aften i Horsens var bestemt ingen undtagelse, hvilket dog ikke ændrede det store ved helhedsindtrykket. Settet bød på et hav af klassikere. ”Thunderstruck”, ”Whole Lotta Rosie”, ”The Jack”, ”Dirty Deeds Done Dirt Cheap”, ”Back In Black” og ”Shoot To Thrill” bare for at nævne nogle få. Klimakset (hvis vi ikke tæller ekstranumrene med) var uden tvivl ”T.N.T.”, hvor man kunne opleve 30.000 fanatiske rockelskere være utroligt enige om, at der skulle smides nogle næver i vejret og skråles med på hvert et ord. Uheldigvis betød placeringen af dette nummer (lidt over halvvejs), at de næste par numre ikke blev modtaget med helt samme entusiasme. Det ændrede sig til gengæld, da instrumenterne satte i med en version af ”Let There Be Rock”, som var noget hurtigere end originalen. Undervejs i dette nummer blev man også præsenteret for et bevis på, at det, Angus Young ikke kan på en guitar, kan tælles på en halv finger. En solo på 15-20 minutter lød beviset på, hvilket (og jeg ved, at mange vil slagte mig for at sige det her) faktisk var i overkanten. Under en koncert på to timer skal en enkelt solo altså ikke vare næsten en sjettedel af den samlede tid - men imponerende var det. Bandet forlader scenen, men er selvfølgeligt ikke færdige endnu. Det første ekstranummer er ultrahittet ”Highway To Hell”, som efter min mening var hele koncertens højdepunkt, i hvert fald når det kommer til fællessang. Hele herligheden sluttes af med en højeksplosiv udgave af ”For Those About To Rock”, hvor både lys og kanoner blev flittigt brugt. Efter et flot fyrværkerishow som afslutning, var det på tide at vende hjemover og se tilbage på en rigtigt fed oplevelse. ANNONCE INFORMATION Stil/Genre Rock 'n' Roll! Anmeldt 08.06.2010