01. Arrogance
02. The Neccesity of Slavery
03. Deathcramps of Humanity
04. Life's Ending
05. Wheelchair Religion
06. World of Pity
07. Modtag Skyggen
|
|
AD NOCTUM
Arrogance
(Undercover Records)
Af Peter Michelsen |
|
  |
Det er vist efterhånden kun Konkhra, der kan måle sig med Ad Noctum, når det kommer til produktionstiden på en dansk metal LP. Oprindeligt indspillet i 2006, hjemsøgt af diverse uheld og siden genindspillet, er det nærliggende at tro at frustrationerne omkring tilblivelsen af musikken giver pote på stemningssiden, og det er bestemt ikke forkert, for selv om ”Arrogance” var albummet der slog Ad Noctum ihjel, er det bestemt også et album, som de vil blive husket for.
Ad Noctums lyd er den klassiske, nordiske storm hvor der bliver øvet vold mod instrumenterne, og trommerne sjældent får et kvart sekunds fred. Men just som man overgiver sig til det velkendte, det der til alle tider fungerer, får man hurtigt en fornemmelse af at ”Arrogance” er langt mere, end bare ”endnu et nordisk black metal album”. Ad Noctum har nemlig et iskoldt fokus på de små detaljer, samtidig med at produktionen på genial vis gør alt for at skjule det, og netop som man tror man kan forudsige deres næste træk, bliver man ramt af noget fuldstændig uventet, heriblandt det melodiske nummer ”World of Pity” og den fænomenale, dansksprogede afslutter ”Modtag Skyggen”. Det er sådan man holder ekstrem musik spændende, og det understreger med al tydelighed, at Ad Noctum har dedikeret deres tid, til at forfine kunsten.
Jeg var ikke imponeret over Ad Noctums forrige demoer, men det er heller ingen underdrivelse, at samtlige indsatser bliver forhøjet på ”Arrogance”. Sangene er generelt nådesløse i deres tempo, men ekstremt gennemførte, og der er tydeligvis ikke en tone for meget eller for lidt i nogen af dem. Og det er netop den kyniske, overlegne sans for detaljer, som tager ”Arrogance” fra gruppen af dagligdags nordisk black metal, til den indre cirkel, der på alle måder fortjener at blive studeret nærmere. Man kan dårligt forestille sig et bedre første, og måske sidste album for Ad Noctum.
|
|
