01. Cold Violence
02. Lapdance for the Devil
03. Risky on the Rocks
04. Beyond the Line
05. The Tale of Jimi and Janis
06. Flowers on My Grave
07. My Prison
08. The Expected
09. Hell Bent for Heaven
|
|
ANOXIA
A Lapdance For The Devil
(Mighty Music/Target)
Af Maria Prohazka Olsen |
|
 
|
”A Lapdance For The Devil” - en nøgen, asiatisk-udseende kvinde omfavnes af en personage med store - faktisk KÆMPESTORE - horn!
Uh! Her sidder jeg og forventer, at min redaktør har smidt en black metal-skive i min retning (selvom jeg normalt ikke er så meget for den stilart). Stor bliver min overraskelse, da jeg ser på billederne i coveret - fire ganske almindelige, men lidt nørdede, gutter med langt hår, slidte jeans og sorte læderjakker pryder indmaden til skiven. Og min forvirring vokser i den grad, da jeg sætter skiven i min PC, for at tage en lytter.
Det starter RIGTIG godt! Jeg iagttager med det samme, at der udfolder sig et lydunivers for mine ører, som er bygget op af virkelig velproduceret lyd, tunge guitarriffs og en perlerække af stortrommeslag. Det er Tommy Hansen, Simon Jørgensen og Anoxia, der har produceret hele herligheden i Jailhouse Studios, og Hansen har ligeledes mixet og mastereret.
Desværre brydes den lydlige illusionen, så snart Lars Frederiksen åbner munden. Ikke fordi han synger dårligt, men fordi han har den der klassiske old school metal-vokal - en slags rå skønsang, som passer perfekt til den mere heroiske power metal-genre med læderbusker, brynje, sværd og hjelm. Og ikke nok med det, Hr. Frederiksens udtale er samtidig så fordansket amerikansk, at det lyder lidt uprofessionelt. Det er overhovedet ikke den thrash-stil, som bandet ellers lægger op til musikalsk og visuelt.
Rent musikalsk er jeg ret imponeret over Anoxia. Musikken er gennemarbejdet, velspillet, velkomponeret og fængende. Bandet mestrer desuden at lave gode introer og riffs til deres sange. Resultatet er derfor blevet en instrumentalt helstøbt skive med stærke tracks som ”Lapdance for the Devil”, ”Beyond the Line”, ”The Tale of Jimi and Janis”, “My Prison” og ”The Expected”.
Misforholdet mellem vokal og instrumenter gør desværre bare, at ”Lapdance for the Devil” ikke føles som et helstøbt album. Måske kunne bandet prøve med mere growl (for der growles rent faktisk en linje i title-tracket), eller med flere musikalske temastykker. I al fald får bandet props for god lyd og velspillet musik.
|
|
