: : Danish Metal : : ANMELDELSE
Nyheder Anmeldelser Koncerter Downloads Kalender Artikler Konkurrencer Forum Links Information Redaktion Annoncering
Butik
ANMELDELSE

01. Freak Storm At Post Zeta... one       child missing...
02. Snowbound
03. Waking Hour
04. Andromeda Unchained
05. Banished From Sector Q
06. Beyond Redemption
07. Resurrection Time
08. Escape Pod
09. This White Storm Through My       Mind
10. The Final Overture
11. Take Me Home
12. Point Of No Concern
13. The End Of Millenium Road
14. The Stars Of Canis Minor
ANUBIS GATE
Andromeda Unchained
(Locomotive/Target)

Af Maria Prohazka Olsen
KØB DIN MUSIK HOS TARGETSHOP!

Det melodiske femkløver, Anubis Gate, er på gaden med deres tredje album ”Andromeda Unchained”. Og hvis du ikke kender de fem gutter, så er det vist på tide, at du kommer op af sofaen, for det her er altså metal, som skal tjekkes ud!

Anubis Gate er genremæssigt en god sammensætning af episk 80'er ambience, moderne og mørk progressivitet og klassisk heavy metal. Det lydlige univers er bygget op omkring stærke guitar-riffs, mørk bund og en melodisk og powerfuld vokal.

De fleste metal-lyttere i Danmark har formodentligt hørt navnet Jacob Hansen før. Produceren fra Ribe, som har slået sit navn fast som Danmarks mest ferme producer indenfor metal-genren. Ja ja, jeg tør godt at sige det, for manden er jo genial - og faktisk også et ganske kendt navn i internationale sammenhænge. Han har bl.a. produceret for navne som Falconer (S), Nightrage (S), Communic (N), Destruction (D) og danske bands som Mercenary, Volbeat, Illdisposed, Wuthering Heights og Hatesphere. Men i danske sammenhænge er Hr. Hansen nok bedst kendt fra bands som Invocator, Beyond Twillight og Anubis Gate. Og sidstnævnte band har nu officielt optaget Ribe-produceren som nyt medlem - ikke bag mixerpulten, men som forsanger.

Anubis Gate har en broget og lang historie bag sig - med en del udskiftning af bandmedlemmer (som det jo generelt er tilfældet i metal-acts), men det gamle makkerpar fra Invocator, Jacob Hansen og guitarist Jesper M. Jensen, har altså endnu engang fundet sammen i en overvældende overdådighed af vellyd. Og der leveres virkelig gode præstationer over hele linien - lige fra Morten Sørensen bag de aggressive og tunge trommer, til mørk groovyness fra bassist Henrik Fevre og klassisk guitarlir og tyngde fra førnævnte Jesper M. Jensen og Kim Olesen.

Og som sagt er ”Andromeda Unchained” et studie i vellyd og god produktion, med et utrolig veldefineret lydbillede. De forskellige instrumenter står klart frem, og der er masser af tyngde og dybde i både bas og trommer. Jacob Hansens vokal er kraftfuld og klokkeren (så er man til den mere rå og halvskingre power-vokal-agtige lyd, så er dette ikke stedet at vende sig mod) - selv er jeg faktisk også imponeret over Hr. Hansens vokal, da jeg bedst kender hans vokal-performance fra det mere thrashede Invocator-univers.

Rent materialemæssigt fremstår ”Andromeda Unchained” meget helstøbt med god sammenhæng mellem de forskellige skæringer. Samtidig er tracksne varierede i deres form - og lytteren bliver trukket igennem en lytteoplevelse, som skifter mellem tonstunge maskinpistol-agtige guitarriffs og breaks, mens stortrommeslagene hagler ned - til smygende vokal-stykker og hæsblæsende guitar-temaer. Stærkest står numre som ”Point of No Concern”, ”Andromeda Unchained”, ”Waking Hour” og “This White Storm Through My Mind”. Det er i sandhed en meget flot skive, som Anubis Gate sender på gaden. Gotta have!
ANNONCE
INFORMATION
Stil/Genre
Power metal
Udgivelsesdato
20.08.07
Anmeldt
15.08.07
Links
Anubis Gate