INTERVIEW: APHYXION For blot et år siden gengav navnet Aphyxion ikke den store klang i metalkredsens blødende øregange. Spol et år frem til i dag, hvor de unge knøse har væltet sig i flatterende vendinger fra deres seneste EP, har spillet verdens største metalfestival Wacken og nu snart drager på udenlandsk turne. Vi hookede up med de søde drenge og her er hvad der kom ud af det!   Af Nick Vinther Demant Først og fremmest, et stort tillykke fra hele DK’s metalbefolkning – det er store sager i så småt er ved at udrette. Når man tænker på hvor hurtigt jeres karriere er skredet frem og den tiltagende interesse for jer, hvordan har det sidste år da set ud med Aphyxion øjne? - Jamen det har jo, helt naturligt, været en fuldstændig surrealistisk oplevelse hele vejen igennem – der er sket så meget det sidste år, og især siden vi vandt de danske finaler af Wacken Metal Battle, at det slet ikke er til at holde styr på. Som du selv nævner, tog det hele jo pludselig fart og vi har været ”on the road” lige siden. Vi har hele tiden troet på vores projekt, men det kom selvfølgelig alligevel lidt bag på os hvor hurtigt det pludselig gik. På trods af det har vi formået at have nogle fantastiske måneder med hinanden, hvor vi både over for os selv, og forhåbentlig også overfor en del af den danske metalscene, har bevist at alder ikke behøver at betyde noget når man spiller hegn. Wacken. Bare navnet i sig selv klinger majestætisk, fortæl lidt om turen og jeres oplevelser fra Tyskens land og verdens største festival? - Koncerten på Wacken Open Air var uden tvivl det største vi nogensinde har oplevet. Resten af ugen virker underligt sløret… Vi havde nogle helt fantastiske dage på festivalen, og med godt vejr og mavebitter kan det jo kun gå galt. Noget jeg husker helt tydeligt, var lige inden vi gik på scenen, hvor stagemanageren tog fat i mig, og sagde: ”Oh yeah, by the way: If you encourage people to do a wall of death, we’ll shut down the concert and get you arrested.”. I NDR’s liveoptagelse af koncerten, kan man på et tidspunkt høre mig råbe, ”No, no, no, nej forhelvede! No wall of death!” – jeg er blevet spurgt et par gange hvad fanden det gik ud på, men der var altså nogle fyre i crowded, som var ved at sprede vandene, og lægge op til wall of death. Jeg var lige ved at skide i bukserne, for stagemanageren stod lige ude i siden af scenen og skulede rigtig, rigtig ondt på mig. Med en gennemsnitsalder på hvad, 17-18 år må dette uden tvivl være et af jeres største højdepunkter. Er det ikke svært at få armene ned og gå fra kæmpe hype til lille Ribe, jeg tænker nu har man fået smag for den store scene, vil mere ikke bare have mere? - Først og fremmest, så har lille Ribe jo været hjemby til RIGTIG mange fede metalbands, bl.a. Invocator, Invisius, Sacrifical og mange, mange flere. Så vi føler os godt hjemme! Udover det, så har vi det skide fedt lige meget hvilken scene vi står på. Vi elsker at spille live og det er en lige stor oplevelse for os hver gang. Selvfølgelig har vi fået blod på tanden, så på den måde er der hele tiden noget der trækker os frem, og sigter mod det helt store. Men dermed ikke sagt at vi ikke siger ja tak til alt hvor vi skal spille live, holde en fest og have det skide sjovt. I er på kort tid gået fra ubekendt faktor til allemandseje, som alle har en holdning til. Jeg tænker, det samme skete jo da Invisius herhjemme i en ung alder brød igennem og de har skullet høre for lidt af hvert efterhånden. Hvordan påvirker omverdenen jer og mærker i nu et andet pres end tidligere? - Jep, alle har en holdning og vi tager med kyshånd imod al den konstruktive kritik vi overhovedet kan få. Selvfølgelig står man til både ros og øretæver, men sådan vil det jo altid være. Vi har det bare på den måde, at vi på bedste vis forsøger at udvikle os ud fra den kritik som vi nu engang imellem bliver stillet overfor. Der er selvfølgelig et andet pres end tidligere, ja, men det ser vi nu også som positivt. Det er en af de faktorer som konstant er med til at holde os i gang og udvikle os. I samme åndedrag, de über unge dødsmetallere Hackneyed fra Tyskland blev jo for et par siden massivt hypet frem over hele den ganske klode pga. deres meget unge alder, men forsvandt som dug for solen. Er I bange for at blive endnu et ”produkt” der mister status og holdbarhed lige så hurtigt som I kunne nå at sole jer i den? - Ikke rigtig. Vi forsøger hele tiden at holde os i gang, og selvom det er lidt af en tidskrævende proces, så er det jo det vi lever og ånder for. Det gælder selvfølgelig om at holde den kørende, og vi prøver derfor både at komme ud og spille en masse, samtidig med at vi offentliggør en masse ting undervejs – bl.a. har vi jo lige for nyligt fået offentliggjort vores Europa-tour til foråret, ligesom der i løbet af de næste få par måneder vil ske andre rigtig store og spændende offentliggørelser – noget vi i hvert fald selv vil se helt vildt frem til. Jeres seneste EP ”Obliteration of the Weak” blev vel modtaget i både ind- og udland, næste naturlige skridt må i mine øjne være en fuldlængde udgivelse, har I allerede nu noget på tegnebrættet eller er fremtiden på fosterstadie? - Vi har en HEL masse på tegnebrættet… og uden at røbe for meget, kan jeg sige at det bliver stort, godt og nogle rigtig travle måneder vi går i møde! Vi glæder os som små børn… eller, mindre børn. I har netop offentliggjort at I til foråret drager på Europa tour med russiske Ease of Disgust, hvordan kom denne handel i stand og hvad glæder I jer mest til på touren? - I forbindelse med vores koncert på Wacken, tog den russiske Metal Battle dommer, Ilya Uglava, kontakt til os, og fortalte at han meget gerne ville have os med på en tour med Ease of Disgust. Han er ejer af bookingselskabet EMOTIVE Talent Booking, og han har derigennem så arrangeret touren til punkt og prikke. Herhjemme fra, har vi så Kasper Molin, ejer af Livescenen.dk, til at hive i en masse tråde, og glatte det hele ud for os. De har begge været helt fantastiske til at få sat projektet i stand, og vi håber på en nogle helt vildt fede uger. Når alt kommer til alt, er det jo skide flot det I har præsteret, men fortæl mig. Der må være både forsider og bagsider af medaljen, har I efterhånden ikke nogen fede røverhistorier I kan sidde og lumre med når plejehjemmet og inkontinensen til den tid kalder og har I lyst til at dele nogen? - Vi har oplevet en hel del efterhånden. Så meget at det faktisk ikke er helt nemt at holde styr på efterhånden. Lige nu sidder jeg stadig med massive tømmermænd efter vores koncert i Lübeck i går, som efterfølgende endte med en bassist der røg i havnen, en roadie der blev rullet og latterlige mængder Boonekamp. Personligt formåede jeg at blive smidt ud af en stripbar. Men hvad fanden er de stripperpæle der for, hvis ikke man må svinge sig i dem..? Udover det kan nævnes en roadie som blev for stiv til at køre os og vores trailer hjem – resulterede i at vi måtte skubbe traileren igennem hele byen for at få lortet i læ. Til sidst vil jeg bare sige tusind tak til jer, any famous last words? - Selv tak – og ses å’ æ’ grill! ANNONCE