: : Danish Metal : : ANMELDELSE
Nyheder Anmeldelser Koncerter Downloads Kalender Artikler Konkurrencer Forum Links Information Redaktion Annoncering
Butik
ANMELDELSE

01. Fuck What You Say
02. All Out War
03. Pussy Galore
04. United Underground
05. Minor Offence
06. Lockdown
07. Beat Around the Bush
08. Emo Nation
09. Course of Action
10. A Wider Shade of Pain
11. Glassjaw
12. Built To Destroy
13. Ahead of the Game
BARCODE
Ahead of the Game
(Scarlet Records/Target)

Af Martin Huss

En del er sket siden Århus kvintetten Barcode udgav deres det sidste album ”Showdown”. SS Graveyard (Demolition Inc.) er ny mand ved mikrofonen på ”Ahead of the Game”, som tillige bliver udgivet på et nyt pladeselskab, nemlig italienske Scarlet Records. Ændringerne til trods byder Barcode dog stadig på benhård hardcore af den gamle skole, præcis som på de 4 tidligere albums.

”Ahead of the Game” indeholder 13 skæringer med en gennemsnitsspilletid på omkring 2,5 minut, så hele herligheden er ovre på en halv time, men det gør absolut intet for det indikerer bare at Barcode har været gode til at skære ind til benet på hver eneste sang. Der er ikke noget unødvendigt fyld at spore her, og energien er holdt helt i top. Den halve time er spækket med gamle hardcore dyder som bøllekor og breakdowns, dog uden at man på noget tidspunkt føler, at man har hørt det hele før. Det melodiske tilsnit i ”Emo Nation” fungerer rigtig godt, ligesom teksten giver et lille smil på læben og den lille knaldperle ”Course of Action” med legendariske Lou Koller fra Sick Of It All på gæstevokal imponerer også. Denne sang fungerer også godt i den henseende, at den er med til at give lidt variation på vokalfronten, hvor det ellers godt kan blive lidt for ensformigt i løbet af albummet.

”Ahead of the Game” er produceret af Jacob Bredahl og mastered af Tue Madsen og tilsammen har de skabt et lydbillede som fint understøtter den hårde kant i musikken, mens alting stadig fremstår knivskarpt. Her er altså tale om et album, hvor håndværket på alle fronter må siges at være i orden.

Alt i alt har Barcode med ”Ahead of the Game” skabt et aldeles kompetent og vellykket hardcore album, som nok ikke er vanvittigt originalt, men som udnytter sine præmisser rigtigt godt. Så hvis du længes efter noget god hardcore, og allerede har fået fingrene i den nye Terror, så er ”Ahead of the Game” et godt bud på et album til at stille lysten.
ANNONCE
INFORMATION
Stil/Genre
Hardcore
Udgivelsesdato
20.11.06
Anmeldt
19.11.06
Links
Barcode