
01. Bound
02. So Many Men
03. Forgotten
04. Stupefy
05. Welcome Tradegy
06. Abstemious
07. Capable
08. Chosen
09. Masters of War
|
|
BOIL Vessel (Gateway Music/GDC)
Af Martin Nørlev Nyberg |
|
      |
Boils debutalbum ”Vessel” er en velproduceret skive, men et stort præg af teamwork. Boil er et band med stort ”b”. På ”Vessel” gør de brug af forskellige stilistiske elementer, heriblandt at trække tingene lidt i langdrag, for på den måde at opbygge en vis form for spænding. Det kan dog i et par tilfælde tendere det kedsommelige, men det er mere undtagelsen end reglen, og som helhed fungerer det glimrende og helt efter hensigten.
Musikken er glimrende, og Boil ved godt, hvordan de skal lave musik - med radiovenligt potentiale endda. Det kan være svært ikke at tænke på Serj fra System of a Down, når man udelukkende lytter til vokalen, men den dominerende inspirationskilde hos Boil må nødvendigvis være Tool, da talrige elementer i deres musik minder om amerikanernes.
Enkelte steder på skiven, kunne man godt savne lidt mere action i musikken, og det er især, hvis man er vant til rendyrket metal i dagligdagen. Dog er dynamikken på skiven helt fin, og Boil har forstået princippet i at skrue op og ned for hårdheden i musikken, for således at gøre numrene mere varierede, alene i sig selv, men også i sammenhæng. En anden ting er deres evne til at opbygge en stemning, hvor man som lytter kræver en form for forløsning, som kommer på det rette tidspunkt. Det er en lækker evne at have, og en evne, som mange musikere desværre mangler.
|
|