01. Redefine
02. Transition
03. Sleepwalker
04. Quiet Hours
05. Faceless
06. Clarity
07. The Fall
08. Dead Inside
09. Hypersomnia
10. Starless
|
|
BOIL
A New Decay
(Mighty Music/Target)
Af Maria Prohazka Olsen |
|
 
|
En hvid gang. Så hvid at det er svært for øjnene at se detaljer. ”Sterile Zone” står der på et stort skilt på væggen. Der er noget ”The Island” over scenariet - hvis du kan huske filmen med Ewan McGregor. Men det her er ikke en film, det er derimod Århusianske Boils andet album, ”A New Decay”. Måske lyder titlen bekendt, i al fald minder den mistænkeligt om svenske Communics ”Waves of Visual Decay”. Og dermed følger den danske femkløver trenden med, at det enten handler om samfundsmæssigt og etisk forfald - eller om død og ødelæggelse - inden for den danske metalscene. Så fornyende er denne skive altså ikke.
Samtidig er Boil jo faktisk ikke helt metal. Godt nok er guitar-lyden meget metallet, hvilket mest skyldes Tue Madsens masterering af ”A New Decay”, mens bandet selv har produceret og siddet bag mixerpulten. Og det er Boil sluppet godt fra. Rent lydmæssigt er det en fornøjelse, at lægge ører til skiven, som genremæssigt kombinerer progressiv melodisk rock med grunge og en knivspids metal.
Hvad angår teksterne handler albummet om, at vi mennesker efterhånden ikke længere tager stilling til den massive strøm af information vi konstant bliver udsat for - alle nyheder har en vinkel. Der er altid en skjult dagsorden bag, men vi magter ikke at forholde os kritisk mere. I stedet tyer vi til en dyrkelse af overfladiske værdier og ting - fordi vi mister overblikket - eller er ligeglade. Med denne skive forsøger Boil at give alle søvngængerne et wake-up-call.
Jacob Løbner er frontmand i Boil. Hans vokal er fin med en lidt rå kant, og han synger faktisk rigtig godt med gode variationer og løb. Desværre (for mit vedkommende) bruger han kun clean vokal og skrig på ”A New Decay”, og jeg elsker jo, når vokalen udnyttes fuldt ud ved også at bruge growl.
Rent musikalsk kunne det være spændende, hvis Boil forsøgte at udforske flere forskellige rytmiske parametre, som underlægning til Hr. Løbners sang. For det meste kommer de mere knækkede mønstre i instrumentale passager. Det skal i den forbindelse indrømmes, at Stig Nielsen (guitar), Bjørn Bihlet (guitar), Brian Stilling (bas) og Mikkel Ib (trommer) gør et flot og meget overbevisende stykke arbejde. Tag f.eks. en skæring som ”Clarity”, hvor der virkelig knækkes rytmer. Og bandet skal absolut også have ros for deres mere elektronika-agtige udskejelser i numre som ”The Fall” og ”Starless”.
Men selvom det rytmiske materiale er afvekslende, lyder sangene til tider ret meget som hinanden. Feelingen og BPM flyder lidt sammen fra track til track, og det gør det svært at skelne mellem de forskellige sange på ”A New Decay”. Alt i alt er Boils anden skive absolut lytteværdig, og de er stadig et rigtig godt bud på et af de helt store bands inden for den hårdere melodiske rock/grunge i Danmark.
|
|
