01. Rise & Shine
02. Claim
03. Fable
04. Butterfly
05. Ascension
06. Entwined
07. Puppet
08. Byt the Water
09. The Crossing
10. Irreversible
|
|
BROADMOOR
By The Water
(Selvfinansieret)
Af Sebastian Friis Sharif |
|
  |
Et saligt smil af begejstring tegnede sig på mit ansigt, da jeg fik denne skive stukket i hånden. Som stor prog-fan, varmer det ens hjerte, når man ser et vaskeægte progressivt metal band, springe frem på den danske metalscene. Den danske scene er meget fattig på sådanne bands, og det tætteste vi vel kan komme på et stort navn indenfor prog. metal er Royal Hunt. Ikke desto mindre havde jeg allerede stiftet bekendtskab med Broadmoor gennem deres lille udvalg af sange på MySpace, og hvor specielt nummeret ”Ascension,” fra denne deres netop udgivede plade, havde tiltalt mig gevaldigt. Det overraskede mig imidlertid, da jeg erfarede, at de udgav en fuldlængde, og det fik mig til instinktivt at tænke: DEN vil jeg anmelde. Og her sidder jeg altså så og lytter til den...
Ser man på musikken, så afviger Broadmoors stil lidt fra den gængse prog/power-blanding, der kendetegner bands som Stratovarius og Iced Earth. De har en distinkt flirten med det neoklassiske lidt ligesom eksempelvis amerikanske Symphony X, specielt gennem piano-fladerne, som præger mange af deres sange med et næsten melankolsk islæt. Det er med til at gøre sangene storladne på en nøjsom måde, uden brug af den sædvanlige overdosis af synthesizer violiner, som mange power metal bands har en tendens til. Keyboard/synth er heller ikke produceret helt i front, hvilket betyder, at det så ikke indtager en funktion som lead, som igen nogle power metal bands benytter sig meget af. I stedet lægger den en god atmosfærisk bund. Det er specielt i sange som ”The Crossing,” som er en smuk, stilfærdig ballade, hvor kun det omtalte neoklassiske klavérspil og skønsang optræder. Det kommer til sin ret, og giver bandet karaktér, og en uforfalsket sentimalitet. Også i “Ascension” (diskutérbart en af skivens allerbedste numre), spiller Broadmoor virkelig med musklerne, og fremviser deres kæmpemæssige kompositoriske talent. Den generelle sangskrivning er af høj kvalitet, og fremviser både klar bevidsthed om melodi og stort musikalsk kapacitet med catchy omkvæd, fremragende guitarharmonier og virtuose soli, og der skal ikke sås nogen tvivl om at musikken sagtens kunne eksponeres internationalt.
Forsanger Søren Hoff har et imponerende vokalt register, og lyder anledningsvis som en dansk udgave af Daniel Gildenlöw (Pain of Salvation). Hans stemme er utrolig oplagt til prog. metal, og unødigt at sige, går det godt i spænd med musikken. Deres musik rammer et bredt spektrum, og der er både noget for dem, der kan lide god, velspillet prog. metal uden for meget growlen og blastbeats, og noget for dem, der er til det mere ekstreme metal. Nummeret ”Entwined” har for eksempel en meget Soilwork-agtig intro, og generelt er hele albummet gennemsyret af både tungt-distortede guitarer og fremtrædende dobbelt-pedaler, samtidigt med der også er emotionelt ømme øjeblikke.
Vi har altså at gøre med en nyfunden diamant på den danske metalscene. Ganske vist en usleben diamant, for der er stadige momentvise fejl. I nogle enkelte passager skrider forsanger Søren Hoffs stemme for ham, og det lyder usikkert og anstrengt, og i andre er trommespillet utight. Om det skyldes produktion, for lidt tid i studiet eller noget i den dur, skal jeg ikke kunne sige. Også trommespillet efterlader et lidt ensformigt eftermæle, fordi de ligger så klinet op af rytmesektionen, hvad enten det er guitaren eller keyboardsne. Der kunne man godt savne lidt kreativitet. Sådan er der små elementære fejl, som kun kan udbedres ved at prøve og prøve, indtil man finder den helt rigtige lyd, produktion og hvad der ellers hører til. Slutteligt, en meget velafrundet debut, og stort kudos til drengene i Broadmoor, for at lave denne slags musik i den smalle, danske niche.
|
|
