Beyond Twilight har efterhånden sat et klart fingeraftryk på den danske metalscene og med udgivelsen af et spændende nyt album, var det tid til at fange mainman Finn Zieler til en lille snak omkring fortiden, nutiden og fremtiden.
Af Jens Surlykke Nielsen
Du startede i sin tid med at danne Twilight, som udgav nogle fantastiske plader, hvad skete der siden I både ændrede navn og til dels også stil?
- Tak, tak. Selvom Twilight var mit hjertebarn, syntes jeg at det var tid til at gå andre veje. Det lyder lidt underligt, men forklaringen er enkel. Vi var to komponister dengang, og vi var ganske simpelt groet fra hinanden. Så jeg samlede et nyt line-up og tilføjede Beyond til det jeg allerede havde søsat. Dels for at indikere de nye medlemmer, men også for at indikere en ny musikalsk retning.
På Beyond Twilights første plade "The Devils Hall of Fame" var det lykkedes at få selveste Jørn Lande med på vokal, endda før han for alvor blev kendt i videre kredse. Hvordan kom dette samarbejde op at stå og hvorfor sluttede det?
- Jeg ledte efter en ny sanger til bandet, og sammen med min tidligere manager gennemgik vi en masse forskellige albums. Han havde en imponerende pladesamling og det blev til mange forskellige gennemlytninger. Jeg faldt over Jørn Lande og var ikke et øjeblik i tvivl om at han var den rigtige til det album jeg havde i tankerne dengang. Vi etablerede kontakt, han hørte noget af det musik jeg havde skrevet, og så var samarbejdet i gang. Samarbejdet sluttede fordi vi dybest set har en så forskellig indgangsvinkel til musik, opfattelse af det at være kunstner, essensen af det man kan stå indenfor rent kunstnerisk, som man overhovedet kan have. Derudover er alle i Beyond Twilight meget jordnære og det gav mange gnidninger i forhold til at skulle arbejde med Jørn.
Tiden mellem "The Devils Hall of Fame" og "Section X" føltes ulidelig lang, hvad skete der i denne periode siden der skulle gå så længe?
- Jeg havde bl.a. to uheld. Ved det første brækkede jeg skulderen, og kom til skade med hånden. Ved det andet uheld brækkede jeg højre arm, så det tog noget tid at genoptræne og komme tilbage i form. Men jeg er ikke sikker på at ”Section X” ville være kommet før alligevel. Jeg synes ikke der er nogen grund til at udgive noget bare for at udgive. Pladeselskaber vil som oftest gerne have hurtige opfølgninger på succeser - vel for at koge suppe på noget der ”var”. Men det strider helt og aldeles imod min opfattelse af musik, som jeg opfatter som kunst. Musik er for mig ikke en industri og noget der bør udgives med økonomiske interesser eller bagtanker. Musik er kunst og bør udgives når man føler man har noget at fortælle med det.
Op til "Section X" albumet læste jeg at du isolerede dig selv i en drypstenshule i Frankrig som en del af skriveprocessen, er det sandt?
- Nej, haha. Men jeg har været i huler i Afrika og bl.a. i Sahara da jeg skrev ”The Devil's Hall of Fame”. Jeg lavede mange forskellige ting da jeg skrev ”Section X”. Bl.a. levede jeg på gaderne i London i et stykke tid. Jeg ville gerne opleve hvad det ville sige at bo på gaden, at opleve hvordan alle ens privilegier pludselig var vendt på hovedet, mærke adrenalinen, det utrygge ved gadelivet, ikke at kunne gå et sikkert sted hen at sove, ikke at have tag over hovedet etc. Jeg ville forsøge at indfange disse oplevelser og omsætte det til musik. Man kan sige så meget med musik som man ikke kan sige med ord. Mange af oplevelserne er reflekteret i kompositionerne. Jeg havde også sat gang i et andet projekt, det var godt nok lidt langt ude, men det gav mig en helt masse. Jeg havde sat mig for at ville skrive under vand. Så jeg fridykkede under vand i en sø om natten med en lygte på hovedet og en skriveblok man kan skrive på under vand i hånden. Det var en fantastisk oplevelse. Man kan kun se meget lidt og de følelser der opstår på vej ned og op af dybet er ganske unikke. Alt fra total panik, rædsel, nærmest klaustrofobi, til en særegen ro og hvile. Jeg skrev ”Portrait F In Dark Waters” og det track ville aldrig have set dagens lys uden det projekt.
Hvad lå til grunde for at gøre noget så drastisk?
- Personligt giver det mig en masse. Både inspirationsmæssigt, men det tilfører også en masse til det jeg skriver. Egentlig er det bare en naturlig proces der går i gang indeni mig når jeg starter med at skrive et album. Jeg lever og ånder for musikken og forsvinder fuldstændig ind i det jeg er ved at skabe. Jeg glemmer alt omkring mig og er kun optaget af en ting. Det fører mig ud på dybderne og det er der jeg hører til og elsker at være. For mange sikkert uforståeligt. Det har kostet et par forhold. Men sådan er det.
Hvad havde du af idéer og tanker forud for tilblivelsen af "Section X"?
- Der ligger mange ting i ”Section X”. Det er en 3 nogen gange 4 dimensional verden, man kan forstå på forskellige måder alt efter hvilke øjne og hvilke ører man ser og lytter med. Sådan er det med de fleste ting jeg skriver. ”Section X” tager en del spørgsmål op om de ting vi som mennesker indeholder, det handler om udvikling, om forskning, om livet, om kærlighed, om sadomasochisme, om magt, om underkastelse, om det at skabe, om kloning, ting fra mit personlige liv og meget mere - det spænder vidt. En slags sammensurium af fiktion og virkelighed. Jeg havde forud for tilblivelsen tænkt lidt over under hvilke rammer jeg ville skrive og hvad albummet skulle handle om.
Under "Section X" er der for første gang i lang tid kommet endnu en dansker med i lineup'et og til nogens overraskelse var det jo Jacob Hansen. Hvad ligger til grund for indlemmelse af Jacob i bandet?
- Jeg har altid været meget fascineret af Jacobs musikalitet. Siden starten af Invocator har jeg fulgt med i hans udgivelser og produktioner. Han er en ener. En super producent og unik på hans instrument. Derudover er han meget jordnær og han har en fantastisk personlighed. Jeg synes at han har tilført meget til Beyond Twilight.
Har dine mange års erfaringer med svenske musikere haft indflydelse på valget af medlemmer?
- Ja, det har det helt sikkert. Jeg rejste til Sverige i tidernes morgen fordi at vi i Danmark hang lidt i bremsen på det område. Senere er der jo sket en helt masse fedt i Danmark, der er kommet rigtig mange gode bands og der er generelt et sundt miljø og respekt om den danske metal. Men dengang havde landet ikke så meget at byde på, så derfor rejste jeg til Sverige som var længere fremme for at finde medlemmerne til bandet. Bandet har været det samme de sidste 10 år, bortset fra sangere fra Norge, USA og nu Sverige igen og så selvfølgelig Jacob som kom med da vi udvidede til 2 guitarister.
Hvilke beslutninger ligger bag udvælgelsen af Bjørn Jansson som ny forsanger?
- Jeg synes at han er en fantastisk sanger med et stort register. Hans engagement til bandet betød meget. Han leverede skud på vokalerne samme dag som han modtog materialet. Alle i Beyond Twilight har meget at se til indenfor musikken, så vores tid er meget kostbar. Vi har kun kort tid til at realisere det, så når der f.eks. skal laves et album skal man være i stand til at levere på kort tid. Det kræver en stor portion disciplin, glæde og passion for musik og selvfølgelig musikalitet. Bjørn synes at være meget jordnær, absolut også noget vi værdsætter meget, han er erfaren hvilket også passede godt til de udfordringer der lå forude. Han kendte til vores tidligere udgivelser og var mere eller mindre fan af bandet, det gjorde også tingene nemmere. Og så tror jeg at det er godt at vi har fået vores camp tilbage til Skandinavien, det gør mange ting lettere for os.
Hvordan har det været endnu engang at skulle indsluse en ny forsanger i bandet?
- Det gik egentligt fuldstændigt smertefrit. Vi havde en god vibe fra dag 1, men det har selvfølgelig været en lidt opslidende proces hver gang vi har skiftet sanger.
"For the Love of Art and the Making" er noget af et spændende koncept, hvordan opstod idéen dertil?
- Det kom i al sin enkelthed fra hjertet.
Hvad har det betydet for dig at kunne koncentrere dig om selve kunsten og dens tilblivelse?
- Det betyder alt for mig. Jeg føler mig utrolig heldig, privilegeret og meget taknemmelig over at få lov til at arbejde indenfor de rammer jeg sætter højt, uden at skulle gå på kompromis med f.eks. pladeselskaber, managements etc.
Kan vi forvente andre lignende tiltag fra din side i fremtiden?
- Jeg ved ikke selv hvad man kan forvente? Jeg går den vej min passion for musik tager mig hen.
Kan vi forvente live-optrædener med denne line-up?
- Det håber jeg da meget. Alle i bandet er i hvert fald meget stemte for det, det er noget vi har talt om længe og det er noget vi alle har et stort ønske om. Der er dog nogen omstændigheder der gør at det ikke bare sådan lige er noget vi kan realisere fra den ene dag til den anden. Alle i Beyond Twilight har meget om ørerne indenfor musikkens verden, mange af bandmedlemmerne turnerer 150-200 dage om året, så vi er nødt til at planlægge tingene et halvt år ud i fremtiden. Det er ikke altid de bedste forudsætninger. Stort set alle de jobs vi er blevet tilbudt har været max en til to måneder ud i fremtiden. Derudover hersker der en lidt fesen holdning i metalbranchen. Et slags tabu-emne, eller måske en slags uskreven lov? En del spiller gratis, nogen er mere eller mindre tvunget til det for at få promotion. Jeg kan på sin vis godt forstå det, men samtidigt er det undergravende og ikke med til at skabe ordentlige vilkår indenfor metallen. Ikke mindst giver det dårlige rammer for de efterfølgende metalgenerationer der spirer og er på vej. Mange arrangører mener helt seriøst at det er verdens største chance at spille på lige netop deres festival - gratis naturligvis. Eller i bedste fald med rejsen betalt uden løn. Men det er sgu lidt svært at overbevise f.eks. min guitarist, der er på tour i Australien nu, om at han skal smide hvad han har i hænderne for at komme og spille fordi han kan få en pølse og en sodavand. Vi lever af musik og skal jo have smør på brødet. Omvendt så er vi snart ved at blive så desperate for snart at fyre den live og vise vores fans at vi er der for dem at vi er parate til snart hvad som helst.
Nogle sidste ord med på vejen til de danske læsere?
- Et stort dundrende tak til dig for interviewet. Og et stort dundrende tak til læserne og Beyond Twilight-fansne for støtte og loyalitet gennem årerne. I betyder alt for os, mere end man kan sige med ord.
