
01. 24 Years
02. Love Song
03. Caliban's Revenge
04. End This Sickness
05. Walk Like The Dead
06. No One Is Safe
07. Liar
08. The Denegation Of Humanity
09. Unleash Your Voice
10. All I Gave
11. In The Name Of Progression
12. Coma
|
|
CALIBAN Say Hello To Tradegy (Century Media/EMI)
Af Martin Huss |
|
      |
Sidst jeg for alvor lagde mærke til Calibans musikalske virke, var i forbindelse med ”Shadow Hearts” fra 2003, som faktisk var et udspil jeg i sin tid var glad for, selvom variation numrene imellem ikke ligefrem var i højsædet. Ligeledes viste det tyske samarbejde med Heaven Shall Burn på ”The Split Program” et band, hvis mørke bidskhed havde noget at byde på. Men på de følgende udgivelser bevægede Caliban sig gradvist længere og længere hen imod en uskøn breakdown og skønsangsuppedas, som gjorde, at jeg fuldstændig mistede interesse for bandet.
Nyeste opus ”Say Hello To Tragedy” gør ikke meget for at ændre på det billede. At lydbilledet er sterilt og overproduceret, og sangskrivningen ligegyldig, er nogle af de første adjektiver, som trænger sig på ved gennemlytning, og det er kun fordi bandet dog trods alt stadig er lige lidt mørkere end mange af deres genrefæller, at ordvalget ikke bliver mere barskt. De fortærskede melodiske stykker, som formularen tro skal påduttes numrene, flyder nærmest ud af højtalerne, som en tyk klichefyldt sovs, hvilket bedst eksemplificeres med den helt igennem forfærdelige ”All I Gave”. Caliban er ved at være et rutineret bekendtskab på den europæiske metalcore scene, men det undskylder bestemt ikke, at man gang på gang udgiver den nærmest samme plade. At ambitionsniveauet tilsyneladende ikke er højere end at fortsætte hvor man slap, gør at ”Say Hello To Tragedy” markerer endnu et skridt tilbage for Caliban. Medmindre man er meget glad for metalcore, ser jeg ingen grund til at investere i ”Say Hello To Tragedy”. Dertil er albummet simpelthen for anonymt.
|
|