01. Ghost Town
02. From The Abyss
03. Creating Our Machine
04. Blood On Wood
05. In A World So Cruel
06. Manifestations
07. Voices Within The Walls
08. The Darkest Eyes
09. Fear In The Sky
|
|
CHARRED WALLS
OF THE DAMNED
Charred Walls Of The Damned
(Metal Blade/Target)
Af Maria Prohazka Olsen |
|
 
|
De dystre skygger danser på den røde murstensvæg, som omkranser kirkegården. Det er nat, og gadelygterne oplyser ikke gaden noget nært nok. Og nej, det er ikke begyndelsen på en spøgelsesfortælling. Det er en beskrivelse af coveret til debut-skiven ”Charred Walls of the Damned” fra bandet af samme navn. Projektet er Richard Christys - du kender ham måske bedst som eks-trommeslager i bands som Iced Earth og Death). Og kendt som han er for sit arbejde bag trommerne, kan det også fortælles, at Hr. Christy spiller en ganske gedigen spade, hvilket har han brugt til at skrive materiale til denne skive, som har nogle af de dygtigste metalmusikere med på en spiller.
Jason Suecof er med på den vilde guitar på albummet, som han også selv har produceret. Og her taler vi ikke bare hvem-som-helst, nej vi taler manden, som også har produceret og mixet for navne som Trivium, Daath, Chimaira og nogle af mine favoritter: All That Remains og August Burns Red. Og det er helt sikkert, at Suecof præcis ved hvad han gør det være sig på en guitar og bag knapperne. Den står både på eminente soli, benhårde riffs, sprøde melodiske forløb - og voldsomt lækker og velproduceret lyd!
Du kender også manden med det store register og den skingre, rå stemme - Tim ”Ripper” Owens - som i sin tid var forsanger i Iced Earth. Herren med den imponerende stemme har også stået i front for Yngwie Malmsteens Ricing Force, Judas Priest og Beyond Fear. På bas finder vi Steve Digiorgio fra Iced Earth. Men også Death, Autopsy, Control Denied, Testament og Vintersorg har Digiorgio gæstet gennem tiden.
Som stærkeste tracks på ”Charred Walls of the Damned” står ”Ghost Town”, “From the Abyss”, “Blood on Wood” og “Darkest Eyes”. Og der er virkelig lukket op for godteposen af temposkift, feeling-skift, tunge riffs afvekslet af hurtige soli og iørefaldende melodilinjer. Min eneste anke ved albummet er, at noget af materialet godt kan komme til at lyde en anelse forudsigeligt, og har man lyttet albummet igennem et par gange, kunne det måske godt gå hen og blive en smule uinteressant over tid - nu får vi se.
Nu vil jeg sige, at jeg normalt ikke er så meget for denne genre inden for metallen. Men ”Charred Walls of the Damned” er altså fed. Ikke mindst fordi Tim Owens er en eminent sanger (hvad enten man er til den stil eller ej). Her sad jeg og troede, at jeg skulle anmelde noget middelmådigt power metal - i stedet har der spredt sig en 'giddy-up' følelse i min krop. Vellyd, masser af guitarlir, stortrommeslag på perlerække. Det her er et virkelig helstøbt album med masser af energi og stærke kompositioner spillet af voldsomt gode musikere.
|
|
