01. Stonedead & Raw
02. Blowtorch Holocaust
03. Exo-Vermin
04. Trenches of Slaughter
05. Gluttony
06. Spawn of Disfiguration
07. Stormplague
08. Return From Oblivion
09. Instrument of Terror
10. With Fixed Bayonet
11. Malignant
12. Bury The Hatchet (In The Head)
|
|
DEADFLESH
World War III
(Selvfinansieret)
Af Lasse Meldgaard |
|
  |
Trucker-tungt dødsmetal med klare referencer til de gamle, groovy bands - dog denne gang piftet op med passager, hvori der indgår en lettere kålhøgen ren vokal, og tilmed en duet med en rapper. Det store spørgsmål er så, om det virker efter hensigten, at blande ren vokal og rap med dødsmetal - for det skulle da være første gang…
For at starte med de helt basale ting, så er lydbilledet på denne skive alle tiders - langt fra et unikum, men den passer genren fint, og giver de forskellige instrumenter og vokaler den henholdsvis hensigtsmæssige plads i lydfronten.
Fremførelsen af musikken er af svingende kvalitet, dog mest til den positive ende af spektret - jeg må dog stille mig uforstående over for, hvordan det til tider kan lade sig gøre, at spille bare en smule 'utight' i de hastigheder, som Deadflesh bevæger sig i - specielt i disse tider, med metronomer, timemapping og hvad har vi. Det skal dog siges, at passagerne med utight fremførsel kan tælles på én hånd - så værre er det nu heller ikke.
Jeg må ærligt erkende, at jeg var spændt, da jeg første gang satte 'World War III” i CD-afspilleren og skulle til første gennemlytning - men mine forventninger blev skudt til jorden med alarmerende hast, idet jeg allerede på første sang skulle møde den rene sang. Nu er jeg af den overbevisning, at hverken ren sang, eller rap for den sags skyld, hører hjemme i dødsmetallens univers, på samme måde som Powerpuff Pigerne ikke hører hjemme i Lobos univers - og med den samme proportionering. Ydermere mener jeg heller ikke, at man henter noget hjem, fordi man angiveligt er de første i Danmark til at lave rap / dødsmetal kollaborationen, på samme måde, som jeg ikke ville få alverden ud af, at være den første i Danmark til at save benene af mig selv og kaste dem for kæle-løverne. Så har jeg vidst vredet nok pis ud af den klud.
Hvis vi skal have nogle højdepunkter hvad angår sangene, mener jeg egentlig bare at skulle undgå de fleste af dem med ren vokal og de ene nummer med rap (”With Fixed Bayonet”), og holde sig til de faktisk ret habile numre med ren dødsmetal, for det er noget Deadflesh alligevel formår at præstere på et alle tiders niveau. Den pitchede vokal-intro til ”Spawn of Disfiguration” og det anseelige tempo af denne sang i forhold til de andre, får lige netop det nummer til at hænge sig fast i min bevidsthed. Ellers vil tunge riffs, melodiske passager og guttural vokal for mig være nok - måske lidt mere vokal-arbejde, så der bliver smidt et par high-pitchede skrig ind hist og her - så ville den have været i kassen.
Alt i alt slår albumet mig som meget middelmådigt, grundet den svært varierende kvalitet af numrene - og så mener jeg også, at helheden går lidt tabt som følge af det lidt påtagede og omsonste innovative drive. Det bliver en 3 / 6 herfra, velvidende at gutterne fra Deadflesh kunne gøre det bedre, endda med et album med 50 / 50 gode og dårlige sange i tankerne.
|
|
