: : Danish Metal : : ANMELDELSE
Nyheder Anmeldelser Koncerter Downloads Kalender Artikler Konkurrencer Forum Links Information Redaktion Annoncering
Butik
ANMELDELSE

01. My Gun is Set to Stun
02. M.O.B.
03. Nothing in Life is Easy
04. When I Disappear
05. Love is For the Other Guys
06. Heart of Darkness
07. You Can't Deny
08. Won't Back Down
09. Pink For Ink
10. Gloria Patri
11. Guilty of Sin
DENNIS DEVELIN
Love Is For The Other Guys
(Perris Records)

Af Maria Prohazka Olsen

Du har nok ikke hørt så meget om manden, men for lige at give en kort introduktion, kan jeg fortælle, at Hr. Develin har været med i en del danske bands som Starry Eyes, Sticky Sweet, Pure Innocence og det seneste på stammen, Club Hell.

”Love Is For The Other Guys” er det, man kan kalde et væskeægte hard rock album - med alle de klichéer det nu indebærer. Og er man til hård rock, vil man nok synes, at denne skive er ganske udmærket. Generelt handler det tekstmæssige materiale om alkohol, kvinder og at køre i hurtige biler - så det er ikke de store indholdsmæssige udsving, lytteren her udsættes for.

Umiddelbart kan det musikalske materiale synes forenklet, men lytter man lidt nærmere, bliver man faktisk opmærksom på, at der er gode variationer og nuancer i en del af rytmikken - og derudover er der faktisk smidt en del gode riff ned på ”Love Is For The Other Guys” hvor Jonas Roxx (sejt navn) i sikker stil står for både rytme- og lead-spade på ægte rock 'n' roll manér. Samme Roxx har netop, i samarbejde med Develin, også skrevet alle numre på albummet.

Det er Hr. Develin selv, der står for alt bas- og vokal-arbejde. Og han har da helt rigtigt også en tilpas rå og smadret vokal til netop hård rock. Men, men, men - pitchet sidder ikke altid lige i skabet, og det er altså ikke de mest udfordrende melodiliner, der fyres af.

Lydbilledet har god balance. Det er Tommy Hansen fra Jailhouse Studio i Horsens, som har skruet på knapperne og altså mixet og mastereret skiven. Af titler (så du kan se, hvilken type skive det her er) kan nævnes ”My Gun is Set to Stun”, ”M.O.B”, ”Pink for Ink” og ”Guilty of Sin” - og ja, det er altså hård rock lige efter bogen - alt for meget efter bogen. Dog skal Develin have ros for sin forside til skiven. Det er både modigt og sjovt, da pigen (efter min mening) også kunne være en transvestit eller drag.

For min del må jeg dog indrømme, at Develins udspil virker uvedkommende og overfladisk. Jo, der er helt sikkert nogle coole guitar-soli indbygget i nogle tracks, men sangene rører mig ikke på et dybere plan. Er du til hård rock, og mangler du en skive til bilen her i sommervarmen, så er det her et bud, men langt fra det bedste af slagsen.
ANNONCE
INFORMATION
Stil/Genre
Hard rock
Udgivelsesdato
18.04.08
Anmeldt
05.07.08
Links
Develin