01. Caedes Profana
02. The Gallery of Bleeding Art
03. Extinction
04. Pavor Nocturnus
05. Vertigo
06. The One Who Bleeds
07. Religionism
08. Ashes IV
|
|
DIABOLICAL
The Gallery of Bleeding Art
(ViciSolum Productions)
Af Lasse Meldgaard |
|
  |
Efter 6 år uden nogen form for udgivelser, er Diabolical nu tilbage, og med sig har de bragt buldrende poly-riffing, teatralske passager af storslåede proportioner, melodiske stykker med stemning som ellers kun Opeth har kunnet skabe, og et brug af rytmer, der minder om noget Dream Theater kunne have stykket sammen. Det lyder måske en smule forvirret, men resultatet er overraskende nok ret godt.
Efter den symfoniske (og heldigvis ret korte) intro ”Caedes Profana” bliver albummet skudt i gang med titelnummeret, ”The Gallery of Bleeding Art”. Der bliver således lagt godt ud, og hele titelnummeret emmer af de forskellige elementer, som tilhøreren bliver mødt af resten af skiven igennem. Pompøsitet, skæv, men velfungerende rytmik og intens stemning - både i de hurtige og i de langsomme passager. I de store hele bærer albummet på nogle rigtig gode numre, både ”Extinction” med sit fængende, nærmest messende omkvæd, ”Pavor Nocturnus”, der byder på mere up-tempo dødsthrash og ”The One Who Bleeds”, der spiller på nogle gode virkemidler rent kompositorisk.
Albummet igennem bliver man båret igennem både det musikalske og vokalens lag med sikre hænder - man er på intet tidspunkt i tvivl om bandets kunnen og det gode studie-arbejde, der ligger bag. Produktionen er flot og i særdeleshed velpassende til genren. Det er pænt, uden at være for pudset, så at sige.
Som før nævnt bliver man mødt af såvel teatralske, pompøse stykker, der er stemningsfyldte og hæderlige, men i samme ombæring bliver der også budt på de mere afdæmpede passager, der alle er velplacerede og velfungerende - gerne som optakter til den givne sangs ”peak” - værende det sig et omkvæd med lidt mere skub i end de andre, eller blot up-tempo, hamrende thrashede stykker. I det store hele er det virkelig en slående ting, hvor godt dette svenske femkløver formår at komme omkring i spektret i deres kompositioner, men uden på noget tidspunkt at tabe tråden. Det vidner uden tvivl om erfaring og gennemarbejdelse.
For et band der mere eller mindre har spenderet hele deres karriere i periferien af den svenske melodødsscene, er dette intet mindre end en velplaceret udgivelse - en udgivelse der vidner om, at bandet har fundet sig en mere distinkt og slående stil - og at de mestrer denne. Der er uden tvivl ofte følelsen af at have hørt tingene før, men det vil der givetvis være, når man lytter til et band, der tilhører en efterhånden stagneret genre. Alt i alt er ”The Gallery of Bleeding Art” et godt forsøg på at starte en fremdrift og, langt om længe, at nedrive facaden og lade noget mere personlighed skinne igennem fra bandets side.
|
|
