ARTIKEL EN DAG MED 100 KNIVES INSIDE Af Martin Nørlev Heavy og Herning Metalscenen i Herning er forbeholdt byen selv - eller det kunne man fristes til at tro. Det er svært ikke at få indtrykket af, at der sker en hel del på den scene, men os uden for Herning hører aldrig så meget om det. Er det fordi de vil have det for sig selv, eller er de villige til at dele med os andre? Jeg tog i slutningen af 2008 til Herning for at finde ud af, hvad der egentlig sker i metalmiljøet, hvordan der er kommet så meget liv i Herning og om de er villige til at dele med os andre. Et lokalt upcoming-band ved navn 100 Knives Inside, som tidligere er blevet anmeldt her på Danish Metal, læs anmeldelsen her, har været så venlige at invitere mig på en heldagstur i Herning, hvor jeg skal stifte bekendtskab med deres by og dens metalscene. Klokken er 7:15 og mit vækkeur ringer som aldrig før. Det er på tide at stå op og gøre mig klar til dagens udflugt. Jeg gennemgår min sædvanlige morgenrutine, pakker min taske og stormer af sted mod Odense Banegård, hvor jeg skal med et tog kl. 9:31. Jeg sætter mig ind i toget og har nu udsigt til en togtur på to timer, kun afbrudt af et enkelt skift i Vejle. Da jeg ankommer til Herning kl. 11:34, er jeg på fuldkommen fremmed jord og kan ikke se skyggen af hverken 100 Knives Inside eller deres manager Amir Rehman fra Chaotic Mismanagement. Jeg beslutter mig for at gå mod hovedindgangen i håbet om at finde nogen, der vil kendes ved mig, og her finder jeg guitarist Thomas Hoff og bandets manager Amir, som tager imod mig med store smil. Billedhuggere og dødsmetal 300 meter fra banegården ligger Kulturellen, og her har bandet deres øvelokale på femte sal. Vi tager en tur rundt i huset, og jeg finder hurtigt ud af, at al slags kultur er samlet i det her hus, lige fra billedhuggere til dødsmetalbands. ”Det er rart at have en masse kulturelle kompetencer i sin umiddelbare nærhed, hvis man har brug for hjælp til et eller andet projekt,” udtaler Thomas Hoff, som udover sit virke i 100 Knives Inside, går på musikhøjskole. ”Mit ophold på højskolen har selvfølgelig taget noget af min tid fra 100 Knives Inside, men de andre i bandet arbejder ufortrødent videre, og så bliver jeg sat ind i tingene, når jeg kommer hjem i weekenden,” tilføjer han. For en lille håndfuld år siden, var der stort fokus på melodød i Herning, men i dag har scenen udviklet sig til noget meget mere teknisk. ”Nogle af de største bands vi har i Herning i dag, er blevet meget tekniske med årene. For eksempel Scamp (som var nomineret til Danish Metal Awards 2008, red.), Amplified, Rageborne og selvfølgelig drengene i 100,” beretter Amir Rehman, der udover at være indehaver af Chaotis Mismanagement, arbejder på Kulturellen som arrangør og booker. Og når Amir siger 'drengene' om 100 Knives Inside, er det ikke uden grund. Med en gennemsnitlig alder på lige over 18 år, har de her drenge knoklet røven ud af bukserne allerede fra barns ben for at nå dertil, hvor de er i dag. ”Vi har arbejdet hårdt for det, men vi var aldrig nået så langt, hvis det ikke havde været for Amir. Hans arbejde for os, er guld værd,” konstaterer Thomas Hoff. En doven pizza-slice Herning er en by med 55.000 indbyggere, 65.000 hvis man regner hele kommunen med, men trods det er gågaden imponerende lang, og det er faktisk muligt for Amir og Thomas at give mig en lille rundvisning i centrum, inden det er tid til frokost. Amir og Thomas diskuterer kort, hvor vi skal spise frokost. Thomas' bedste forslag er pizza-slice, og Amir beslutter derfor, at vi i stedet tager på Café Nazar, som er en lækker café og restaurant med et tyrkisk køkken. ”Jeg kommer ikke så meget de lækre steder. Jeg ender altid med at sidde og sove over en doven pizza-slice,” siger Thomas i det øjeblik vi træder ind af døren til Café Nazar. Vi bliver hurtigt enige om, at vi vil placere os i lounge-området, hvor der også er placeret nogle højborde. Da tjeneren kommer og vil tage imod bestilling, er vi fuldstændig på bar bund. Ingen af os er tyrkere og ingen af os har noget indgående kendskab til det tyrkiske køkken. Vi beder derfor tjeneren anbefale noget mad, og det ender med vi får serveret en lækker tallerken med stærkt krydrede kødspyd og dertilhørende tyrkisk anrettede ris og grøntsager. Fisse og tyrkisk mad Alt i mens vi sidder her og nyder maden i de hyggelige omgivelser, kommer der en flok sociale udskud gående ind af døren. Det viser sig hurtigt at være resten af bandet, bortset fra trommeslageren, som har været henne på spillestedet og gøre klar til aftenens koncert. Arrangementet i aften har sine rammer i en kirke, nærmere betegnet som en frikirke, og jeg ser meget frem til at finde ud af, hvordan sådan en type arrangement løber af stablen. Her sidder vi så, seks metallere på en tyrkisk restaurant og jeg er den eneste, som drikker en øl til lejligheden. Det får mig hurtigt til at tænke over, hvem disse gutter er? Fire hurtige spørgsmål til hver, afslører hurtigt, at jeg her har at gøre med en broget flok. Drømmene er forskellige, lige fra rendestenen til bioanalytiker, men kærligheden er den samme: fee' dø'! I selskabet er blandt andet Amirs nevø, Zalan, som er guitarist i bandet. Han giver mig et kort oprids af, hvordan det hele startede, og hvor 100 Knives Inside kommer fra, men pludselig afbryder han sig selv og konfronterer mig med spørgsmålet: ”Har du en titel til artiklen?” Det spørgsmål kan jeg kun besvare med et kort og godt nej, hvorefter han udbryder: ”Jeg synes du skal kalde den for 'Fisse og tyrkisk mad'!” Uden tvivl en god titel med klar reference til de dominerende samtaleemner i situationen, men for drengenes gode omtales skyld, holder jeg det til en underoverskrift. Indavl og blodskam Efter den lækre frokost stikker nogle af drengene af sted, og farer mod spillestedet for at ordne en masse praktiske ting, men Amir har nogle andre praktiske ting han skal ordne, før han drager mod kirken. Ian, bandets nu tidligere bassist, og jeg går en tur sammen med Amir gennem byen og snakker frem og tilbage om hvordan Herning var før i tiden, og hvordan det hele ser ud nu, efter alle ildsjælene er trådt i karakter. Der er ingen tvivl om, at de her passionerede mennesker vil have sat Herning på landkortet som en dominerende by inden for dansk metal. Da vi ankommer til kirken, står de næste mange timer på lydprøver, bandmøde og en masse andet praktisk, så jeg udnytter tiden til at få snakket lidt med drengene på skift. Det bliver hurtigt tydeligt for mig, at grunden til metallen i Herning blomstrer som den gør skyldes et usammenligneligt sammenhold - måske så stærkt et sammenhold, at det ind imellem tenderer det intimiderende indavl, men fred være med det. Ingen ser ud til at lide nogen last og decideret blodskam er ikke en del af pakken. Stjålent kød er bedst Et spørgsmål begynder dog at trænge sig på hos alle. Hvor bliver trommeslageren af? Frustrationerne når efterhånden uanede højder, og resten af bandet er ved at være klar til at kappe hovedet af deres trommeslager Chris. Heldigvis kommer han pludselig ud af det blå efter at have været til begravelse, og nu er han klar til at lave sin lydprøve. Efter bandet har færdiggjort deres lydprøve går vi uden for og laver en lille photo-session, hvor 100 Knives Inside poserer det bedste de har lært foran spejlet derhjemme på værelset. Temperaturen er lav og maverne er kolde, så det bliver kun til et par hurtige billeder. Tiden er kommet til aftensmad. Aftenens koncert afholdes som sagt i en kirke, men ikke en klassisk en af slagsen. Nej, det er en frikirke ved navn Åbenkirke.dk og de har flottet sig med lækker mad til alle mand. Stemningen er god og grinene høje. Trods det gode oksekød, kan Chris ikke spise hele sin bøf og jeg ser det som min pligt at mobbe ham, hvorefter jeg frarøver ham halvdelen af hans bøf og løser problemet. En bil uden hjul og rat Efter aftensmaden går vi ned backstage og slapper lidt af, mens der stille og roligt begynder at samle sig en betydelig flok festglade metallere ude foran kirken. Jeg sidder i en sækkestol nede i kælderen og funderer over noget, som jeg har tænkt over siden jeg kom til Herning tidligere på dagen. Hvorfor drikker de ingen øl? Amir fortæller mig, at Åbenkirke.dk er en afholdskirke, så der er slet ingen øl til aftenens koncert. Bandet har derfor ikke drukket hele dagen, så de undgår abstinenser. Pludselig ser jeg min verden falde sammen foran mig, og jeg er rystet i min grundvold. En metalkoncert uden øl lyder for mig lige så vanvittigt, som at køre i en bil uden hjul og rat. Men noget tyder på, at metalfans i Herning er kolde i røven over for den manglende humle ved aftenens arrangement, for der har efterhånden sneget sig over 200 mennesker ind i messerummet, hvor koncerten skal afholdes. Jeg bor selv i Odense, og jeg tror annonceringen af en alkoholfri koncert i min hjemby ville være musikalsk selvmord, men i Herning behøver de ikke øl for at te sig tosset. Aftenens første band på scenen, Magtesløs, indtager scenen og før starten på deres 2. nummer, har publikum gjort klar til wall of death. Trommeslageren tæller for og kaos regerer nu i messerummet. Halvnøgne kroppe flyver rundt foran scenen, og jeg forventer at blive overdynget i blod inden for de næste 10 sekunder, men noget tyder på, at disse fans er hærdede. Magen til opbakning til et upcoming band skal man lede længe efter, og efter en kort pause fortsætter vanviddet med Amplifieds indtagelse af scenen. Det mest fascinerende ved dette band er deres abnorme talent. Ikke én i bandet er buksemyndig, men de lyder som et band, der har levet af musik de sidste 10 år. Klart et af dagens højdepunkter! De lange knives nat Meget kan siges om 100 Knives Inside, men der er ingen tvivl om, at dette band virkelig formår komme ud over scenekanten, og virkelig levere varen med deres tekniske dødsmetal. Publikum er nu blevet godt varme, og tilsyneladende langt fra trætte, for circle pits og stage-diving er der masser af under drengenes show. Efter at have nydt de tre danske bands, begiver jeg mig backstage for at pakke mine ting, og tage afsked med 100 Knives Inside. Jeg har skaffet mig et lift til banegården, hvor jeg skal med sidste tog hjem omkring halv tolv. Jeg har nu tilbragt næsten 12 timer i selskab med Hernings nye metalhåb, og der er ingen tvivl om, at det har været en oplevelse af kaliber. Jeg glemmer aldrig denne fantastiske tur, og jeg vil gerne sige 100 Knives Inside og Amir tusind tak for en rigtig fed dag i deres selskab. Nu står den på en lang togtur hjem, og jeg ender med at blive forsinket på grund af sporarbejde. Jeg må derfor gøre stop i Århus et par timer klokken et om natten, hvorfor jeg hurtigt finder mig selv siddende på et lokalt værtshus sammen med en udbrændt musikalsk ildsjæl. Lad os håbe det aldrig bliver nogen af pionererne fra Herning jeg møder trætte og udbrændte på et værtshus i Århus klokken et om natten på en torsdag. ANNONCE