01. Black Opium
02. Souls of Tyrants
03. Fixed in Slime
04. Funeral Phantom
05. The Vuktures Gather
06. Anger Trumpet Blow
07. Salvation
08. For the Grave of History
09. Slow Death Regimes
10. A View to a Death in the Morning
|
|
EXMORTEM
Funeral Phantoms
(Mighty Music/Target)
Af Daniel Gertz Olsen |
|
 |
En god flaske rødvin skulle efter sigende blive bedre med tiden, og udvikle meget mere smag og fylde. Og præcis dét samme vil jeg sige om århusianske Exmortem. Fra debutpladen ”Labyrinths of Horror”, og til dette års udgivelse, der har fået titlen ”Funeral Phantoms”, er 15 år gået. Og det er de færreste bands med samme antal år på bagen, der har den energiske gnist til udfordre sig selv og sin musik, som dødsdrengene i Exmortem har gjort. Mange bands når desværre et punkt med alderen, hvor der bliver satset på det sikre og velkendte og dermed stagnerer. Eller går fuldstændigt over i den anden grøft, og skifter så meget spillestil, at kun bandets navn er den eneste genkendelige rest. Men ikke Exmortem; de har i den grad formået at finde den gyldne middelvej, nemlig at prøve nye ting af uden at gå på kompromis med det fundamentale i deres musik: den mørke, aggressive og ekstreme death/black metal, der var med til at fange undertegnedes og andre dødshoveders interesse i tidernes morgen.
Og ”Funeral Phantoms”, der udkom her for nylig, er et knytnæveslag lige i fjæset på de kritikere, der havde dømt Exmortem ude. For jo, der har da været stille omkring bandet siden deres ”Nihilistic Contentment” fra 2005, men dette kan kun betegnes som stilhed før stormen. Det nye udspil starter møg brutalt med skæringen ”Black Opium”, som meget godt viser den udvikling, jeg beskrev før. Det er stadig Exmortem, som vi kender dem, men tempoet er skruet en anelse ned, så lydbilledet bliver indhyllet i en dyster og depressiv atmosfære. Og forsanger Simons vokal er som apokalypsens engel, der tømmer bægeret med vrede over den fortabte og uduelige menneskehed. Det smertefulde raseri, der piner så meget, at livsleden sætter ind, og selveste Døden dermed kommer til at virke som en kærkommen gæst. Morbidt og mesterligt på én og samme tid!
Titlen ”Black Opium” leder jo nærmest tankerne over på socialismens fader Karl Marx's udødelige ord: ”Religion er som opium for folket”. Om de vanedannende regler og læresætninger i alverdens religioner, der formørker al rationel tænkning, og som tvinger mennesket ind i slaveriets lænker. Og anti-religion er, udover det altoverskyggende tema: Døden, også en af de ting, der går igen på pladen. Exmortem vil på ”Funeral Phantoms” vise os, at religion er en af de største fejlslagene ting, mennesket har skabt i et naivt håb om kunne gøre verden til et perfekt sted at leve, men som oftest har medført store lidelser for folket i stedet. Som sande nihilister kan de ikke tilbyde nogle alternativer. Den depressive håbløshed begynder at tage over, og en snigende destruktiv galskab lurer lige om hjørnet. Den galskab, der vil udrydde alt, hvad der er af menneskelig natur, og som i sidste vil tage det vigtigste fra mennesket: Livet.
Resten af denne yderst gennemtænkte, og visuelt meget flotte, udgivelse fortsætter i samme spor som ”Black Opium”, og det vil næsten være synd at pille enkelte numre ud af sammenhængen. Men numre som ”Fixed in Slime” og undertegnedes personlige favorit, ”Slow Death Regimes”, er værd at fremhæve. De viser virkelig, hvorfor Exmortem er blandt eliten på den danske såvel som på den internationale death metal scene. Og jeg vil uden den mindste tvivl anbefale dette vidunder kaldet ”Funeral Phantoms” til alle tilhængere af death metal i al almindelighed, og til fans af Morbid Angel (omkring ”Covenant”/”Domination”- perioden) i særdeleshed. Og karakteren? Ja, det må absolut blive et klokkeklart 6/6 her fra!
|
|
