01. Blodmarsch (intro)
02. Solsagan
03. Den Frusna Munnen
04. Ett Norrskensdåd
05. I Trädens Sång
06. Tiden Utan Tid
07. Galgasång
08. Mot Skuggornas Värld
09. Under Bergets Rot
10. Fornfamnad
11. Dråp
|
|
FINNTROLL
Nifelvind
(Century Media/EMI)
Af Jens Asbjørn Bøgen |
|
 
|
De finske folkmetalpionerer fra Finntroll er klar med deres femte fuldlængde album, der har fået titlen ”Nifelvind”. Sangene er optaget i Sonic Pump Studios (Apocalyptica, Amorphis, Ensiferum m.fl) og masteringen er udført af Mika Jussila, der førhen har arbejdet med navne som Children of Bodom, Sonica Arctica og HIM.
Skiven bliver indledt med meget klassisk folklyd i et rent instrumentalt nummer med dyrelyde, horn, chanting (sangform) og trommer, der indikerer at noget er under opsejling. Stilen er kort sagt lagt allerede fra starten, og de indledende to minutter gør faktisk en del til at komme i den rette stemning. Herfra går det ellers løs i klassisk Finntroll-stil med hastige trommer, tung guitar, folkelementer fra keyboard og diverse alternative instrumenter og en ond vokal, der ikke gør det nemmere at forså de svenske tekster (tekstforfatteren Katla tilhører den svensktalende minoritet i Finland).
Selvom der grundlæggende er gang i den, er der også blevet plads til mere afdæmpede numre, som ”Galgasång”, der mest af alt minder om en klassisk folkemelodi uden nogen elektriske instrumenter overhovedet. Metal kan man ikke kalde det, men det giver et velfungerende afbræk i den hårde lyd. Vokalisten ”Vreth” har dog ikke altid lige stort held med at synge 100 % procent rent.
Temaerne i teksterne er nok engang inspireret af folklore og sagn om godt og ondt, men det kan som sagt være noget vanskeligt at få fat i essensen af ordene, hvis man ikke er trænet i at høre på growl eller har stort kendskab til svensk som sprog. Stemningen fanger man dog hurtigt ved hjælp af musikken.
Er man til folkmetal, er man også til ”Nifelvind”. Specielt hvis man holder af den lidt specielle humppa-stil, som bands som Korpiklaani og til dels Ensiferum også dyrker, er der meget godt at hente. Om man vil være i stand til at overbevise skeptikere om det geniale i folkmetal ved at introducere dem til ”Nifelvind”, er jeg dog knapt så sikker på, men det er da et forsøg værd.
|
|
