
01. Lies and Deceit
02. The Slain
03. Damned Below Judas
04. Drinking with the King of the Dead
05. ForeverWwar
06. Feeding the Demons
07. Floating
08. Let them Hate
09. Absolution
|
|
HATESPHERE Serpent Smiles and Killer Eyes (SPV/Steamhammer/Target)
Af Maria Prohazka |
|
      |
Så er de hårdtslående Jyder tilbage! ”Serpent Smile and Killer Eyes” hedder det nyeste udspil fra Hatesphere. Men pudsigt nok gemmer bandet med det dystre navn på ægte jysk humor og ”nede-på-jorden-attitude” bag den mørke facade, og de har da også gjort sig selv til et af Danmarks mest kendte og vellidte metal-navne ved deres flittige turnéaktivitet.
Med deres nye skive tæller Hatespheres CV nu fem skiver og to Ep'er - og spilleglæden og den eksplosive energi er stadig i højsædet hos de fem århusianere, der, siden de udkom med det selvtitulerede debutalbum ”Hatesphere” i 2001, har rystet det ganske land. Og nu er der igen lagt i kakkelovnen til vaskeægte og tonstung thrash - tilføjet elementer af både dødsmetal, proggressiv metal og endda rock 'n' roll!
”Serpent Smiles and Killer Eyes” er produceret af henholdsvis Tommy Hansen, Jacob Bredahl og Tue Madsen. Og de har tilsammen skabt et råt og upoleret, men samtidig meget velafbalanceret lydunivers, som passer flot til det dystre musikalske udtryk, som Hatesphere lægger for dagen.
På vej gennem denne skives univers støder man på stærke skæringer som ”Lies and Deceit”, ”Drinking with The King of The Dead”, ”Feeding the Demons”, ”Floating” og ”Let Them Hate”. Og selvom den aggressive stemning og modsvaret til falskhed, skjulte dagsordner og egoisme i denne lille verden ligger som en rød tråd gennem albummet, og danner en flot helhed, kan albummet godt gå hen og blive en smule uvarieret at lytte til. Det ville være ønskværdigt, hvis Jacob Bredahl kunne udforske sine muligheder med stemmen noget mere. For selvom han growler flot og artikuleret, kunne teksterne og stemningerne godt underbygges mere med f.eks. råb, skrig eller endda sang. Det ville løfte det musikalske materiale til uanede højder.
Og alligevel er det et meget flot album, vi præsenteres for. Riffene er fængende, tempoet højt og energien rå og uforstyrret når Jacob Bredahl og kompagni smadrer ind i dit anlæg med 300 km i timen - og ryster din metal-verden. Det er en skive, som giver kuldegysninger og tracksne bliver hængende i dine højtalere lang tid efter, at skive er slut.
|
|