Århusianske Hatesphere har vind i sejlende som aldrig før, og denne gang er de blæst helt til Kina. Men hvad sker der egentlig når den kinesiske kultur brager sammen med fem metalhoveder fra lille Danmark? Det kan du blive meget klogere på, hvis du læser videre, for guitarist Peter Lyse Hansen har været så venlig at nedfælde en reportage fra turen til verdens befolkningsrigeste land.
Dag 1:
Vi tog toget til Kastrup for der at mødes med folkene fra Headbanger's Ball, der skulle interviewe os om den nye plade inden afgangen til Kina. Hyggeligt interview, hvor jeg heldigvis nåede at ønske en god gammel hard rock/glam video til programmet, som med sikkerhed fik en del folk til at rynke på næsen - feee! Derefter mødtes vi med de andre fyre og fyrinder, der skulle med på første halvdel af Kina turen: Rock Hard Power Spray, René og Jacob fra Nyhedsavisen - journalisten og fotografen fra helvede - samt DJ Kasper Bjørke og den søde Josefine. Drengene fra Rock Hard Power Spray havde været så venlige at medbringe lidt øl, så ventetiden ikke blev så lang.
En hulens lang flyvetur var foran os, men heldigvis var flyet udstyret med god underholdning - den nye James Bond nåede man da i hvert fald at se et par gange inden vi nærmede os Beijing.
I lufthavnen mødte vi så Martin fra ROSA, der ikke kun var ansvarlig for at vi var kommet derover, men derudover også kom til at ledsage os på hele turen rundt i landet. Nihau! På hotellet blev vi introduceret for de sidste danske medlemmer af Kina-kartellet: de kære hip-hoppere Ufo Yepha, der havde været i Asien i over en måned, inden vi stødte ind i dem. Dagen sluttede af med traditionel kinamad i rum 666 på den nærmeste restaurant!
Dag 2:
Kl. 10 var der afgang mod Haidian Park, hvor MIDI festivalen afholdtes. 30 grader og solskin og for en gangs skyld ikke smog over Beijing! Scenen var stor, men forholdene var en del mere spartanske, end vi er vant til herhjemme. Lydprøven blev overværet af en del kinesere, der efter responsen at dømme, glædede sig meget til om aftenen. Dagen blev tilbragt på festival-pladsen med interviews, autograf-skrivning og fotografering. Det blev endnu engang slået fast, at man ikke behøver at være berømt for at skrive autografer! Aftenens show var fantastisk! Ikke alene var det vores første show i tre måneder, men hvilket et!!! Omkring 20.000 vilde kinesere, der synes man var den vildeste rockstjerne! Efter showet tog vi ind i det centrale Beijing og fik set Rock Hard Power Spray fyre den af!
Dag 3:
Vi skulle spille på den store klub Star Live i Beijing, og tog derfor derind tidligt for at tjekke ting ud og få stillet op. Det mest spændende ved at spille i Kina blev for os at se, hvilket udstyr vi de forskellige dage fik tildelt, hehe. Det var ikke det sædvanlige, men vores sponsorer (Painkiller Magazine - det største kinesiske metalblad - og Schecter Guitars) havde alligevel strammet sig an, og havde til hvert show fundet habile forstærkere og pedaler, vi kunne bruge - nogle ting endda så nye, at de stadig var pakket ind i folie, og skulle forblive sådan, da de skulle sælges bagefter. At dømme ud for de historier vi havde hørt, og fra hvad vi så derovre, blev vi så absolut behandlet godt. Folk var venlige og prøvede at gøre os tilfredse, så der var ikke noget at beklage sig over.
Star Live viste sig at være en virkelig professionel klub (åbenbart den eneste af sin slags i Kina!!), og metal viste sig også at være utrolig populært i Kina - som vi oplevede senere på aftenen. Klubben var beliggende lige over for det legendariske Lama Tempel og ved siden af en stor park, så det fritid, vi havde om eftermiddagen, brugte vi på afslapning og oplevelser i området omkring spillestedet. Det var også for alvor der vi fik øjnene op for den specielle kinesiske mentalitet: at være utrolig mange mennesker om at udføre absolut ingenting. Vi stod blandt andet i ti minutter og betragtede fire menneskers forsøg på at flytte en lille jordbunke - hvilket tidsfordriv! Aftenens show var fantastisk. Der var omkring 700 metalhoveder forsamlet i salen, og de var åbenbart kommet for at se dansk heavy. Det til trods var det lige før, vi ikke nåede at spille. En udsending fra det kinesiske kulturministerium mødte op og forlangte, at hele arrangementet skulle slutte kl. tolv - ellers blev stedet lukket og koncerterne den næste uge aflyst. Ikke så godt for os, da showet allerede var to timer forsinket + der var fire opvarmningsbands, der også skulle have sin spilletid. Inden vi kunne nå at bestikke manden, var han dog forsvundet igen, og vi fik lov til at fyre den af. Hele DK-crew'et var der, så i al ære og respekt nåede vi at fyre Ufo Yephas ”Op med håret” af - til deres store tilfredshed.
Dag 4-7:
Dagene bød på sightseeing med ture til blandt andet Den Kinesiske Mur (fedt at se et af verdens syv vidundere med en flok heavygutter og hip hoppere, haha!), Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte By, samt besøg i et par af de lokale guitarbutikker, hvor vores sponsor, Schecter, havde arrangeret signingsessions med os.
Dag 8-9:
Vi tog afsked med de andre danske udsendte og begav os af sted mod Kinas røvhul, Zhengzhou, med hurtigtog. Og hvilket røvhul, haha. Varmen var ulidelig og der lugtede generelt ikke særligt godt og var rimelig beskidt. Men at blive modtaget af et kæmpe Hatesphere-banner på hotellet, det var trods alt med til at bløde os op! Vi skulle spille på selve hotellet, så det var en kende syret. Det gode var dog, at man kunne gå direkte fra sit værelse og ned på scenen. Sådan skulle det sgu være hver gang! I løbet af dagen besøgte vi igen en guitarbutik, for at signere guitarer. Det var i øvrigt noget, vi undrede os over. Hvorfor vil folk dog have os til at ødelægge en masse guitarer ved at skrive på dem - det er åbenbart det, de unge vil have!
Dag 10-11:
I dagens anledning var der lejet ”tourbus”, som skulle transportere os de 400 km. til den gamle kinesiske hovedstad, Xi-an. På vejen stoppede vi ved det kineserne kalder verdens ottende vidunder - soldaterne ved Terra Cota. 20.000 lerfigurer, der forestiller en hær af soldater. Imponerende, men måske ikke ligefrem et vidunder. Forholdene i Xi-an viste sig heldigvis at være en del bedre, og hotellet var helt fint. Den første aften sluttede af i en bargade, hvor vi efter et par bajere, fandt en metal-bar med en Hatesphere plakat udenfor. Det viste sig at ejeren kendte os, og inviterede os ind til lidt gratis bar. Det endte med at Anders og jeg fik lov til at jamme et par numre på den lille scene i baren… det har ikke lydt særlig godt, men det har fandme set sjovt ud!!!! Selve showet dagen efter blev afholdt på et universitet, og vi fik æren af at spille i et auditorium, der absolut ikke var velegnet til koncerter! En sal fuld af stolerækker, og med kun et par meters plads foran scenen. Det viste sig dog om aftenen, at folk var ligeglad med dette. Status var at de to første stolerækker var totalt ødelagt! Ikke noget der kunne ødelægge vores humør…
Dag 12-13:
Vi fløj til Shenyang i den nordlige del af landet til en del behageligere temperatur. Vi skulle spille på en natklub dagen efter, og Martin fra ROSA var overbevist om, at det helt sikkert var en fyr med mafiaforbindelser, der ejede klubben. Efter et besøg på klubben var vi egentlig også overbevist, hehe, men det seks meter høje Hatesphere-banner ude foran klubben gjorde vores humør meget bedre. Showet forløb mega fedt, og allerede et par timer inden showstart var der kæmpe kø foran klubben. Efter aftensmad tog vi tilbage til klubben og fik for alvor mafia-forbindelsen at føle. Vi var special guests, så vi blev eskorteret op på tredje sal og blev indlogeret i en kæmpe lounge med privat tjener. Efter en times tid gik vi nedenunder og jammede ”Highway to Hell” foran de chokerede diskogæster…
Dag 14:
Tilbage i Beijing og tid til turens sidste traditionelle kinesiske måltid!
Dag 15:
Hjem til DK igen. Det er aldrig specielt spændende at flyve, men bare tanken om den pølsevogn, der står i Kastrup lufthavn, kan redde det hele!! Og for satan det smagte godt!!!!
