: : Danish Metal : : ANMELDELSE: Illnath - Third Act In The Theatre Of Madness
Nyheder Anmeldelser Koncerter Downloads Kalender Artikler Konkurrencer Forum Links Information Redaktion Annoncering
Butik
ANMELDELSE

01. Third Act
02. Scarecrow
03. Lead the Way
04. Snake of Eden
05. Shorthanded
06. Spring Will Come
07. Tree of Life and Death
08. Fall of Giants
09. Vampiria
10. Kingship Incarnate [bonus]
ILLNATH
Third Act In The Theatre Of Madness
(Pitch Black Records)

Af Kasper Fladmose
KØB DIN MUSIK HOS TARGETSHOP!

Illnath er tilbage med deres tredje fuldlængde album. Denne gang er der atter en gang skiftet ud i lineuppet, hvilket i denne anmelders øjne er yderst positivt. Illnath er med tilføjelsen af Mona Beck på vokal, nået en hel del videre fra deres gotiske image, som jeg personligt ikke har været stor tilhænger af.

Vokalarbejdet fra Frøken Beck er i aldeles topklasse, og hun kan let sammenlignes med Arch Enemys Angela Gossow, både hvad angår vokalen, men i høj grad også på fremførslen på scenen. Dog er det ikke blot ren og skær growl, den kønne Mona formår at præstere. På numre som ”Scarecrow” og ”Snake of Eden”, formår hun både at synge rigtig flot skønsang, samt lave den, for genren, karakteristiske 'snak til musikken', uden på noget tidspunkt, at lyde malplaceret.

Derudover har bandet fået endnu en tilganger, denne gang af en ny trommeslager. Denne hedder Dennis Stockmarr, som ligeledes bidrager til at føre Illnath i en ny og mere hårdtslående retning. Det skal dog tilføjes, at Dennis ikke medvirker på denne plade.

Den nye plade har et utal af super fede riffs og næsten endnu flere tunge breakdowns, hvilket i den grad fungerer. Der er uden tvivl tale om et band, som består af et hundrede procent teknisk dygtige musikere, som ligeledes spiller rigtig godt sammen og lægger godt op for hinanden.

Skal jeg endelig sætte en finger på noget, må det være den til tider flade produktion, som har tendens til at lyde for 'norsk', specielt mht. lyden på stortrommerne. Lydmæssigt kommer det hurtigt til at minde mere om Dimmu Borgir, end om egentligt Illnath. Undertegnede har dog fået en hurtig smagsprøve på en mulig kommende udgivelse fra bandet, og her bliver der ændret markant på knapperne.
ANNONCE
INFORMATION
Stil/Genre
Melodisk death metal
Udgivelsesdato
19.11.2011
Anmeldt
12.12.11
Links
Facebook