01. Hatred Breeds Hatred
02. Emptied of Life
03. Another War
04. Remnants of a Black Soul
05. False Prophets
06. Ugly
|
|
INIMICAL
Fucked Up Beyond All Recognition
(Demo)
Af Nick Vinther Demant |
|
|
Inimical er et band, jeg på forhånd havde absolut intet kendskab til, så da jeg fandt demoen, ”Fucked Up Beyond All Recognition”, i postkassen blandt regninger og skodreklamer, var det en lækker udfordring at tage op. De seks(!) numre på demoen er fordelt på små 19 minutter, og er indspillet ved Vandalizm Studio, samt mixet og mastered af Michael Sjøstrøm selvsamme sted.
På første skæring, ”Hatred Breeds Hatred”, lever Inimical bestemt op til deres navn, for det er fjendtlig! Lytteren bliver tæsket godt og grundigt til jorden, i en rus af aggressiv dødsmetal; den type dødsmetal der sparker til lytterens tinding, mens man ligger ned. Tredje nummer, ”Another War”, fortsætter hvor demoen startede, og uddeler knytnæveslag mod den forhadte stilhed fra en allerede slagen mand, der ikke længere kan holde sig på benene, men blot vakler for ikke at falde. Hvis lytteren nu engang skulle være en metallisk slagsbror, der godt kunne tage et par på hovedet, er ”Remnants of a Black Soul”, dog ikke bange for lige at uddele et par hurtige dummeflade, hvis man nu skulle have glemt manuskriptet for hvordan et slagsmål i dødsmetal forløber.
Men så småt som man vågner dagen efter, med en tilforladelig omgang tømmermænd og en bitter smag af blod i munden, finder man ud af at kroppen ikke er lige så øm af aftenens slag, som man havde forventet. For efter en hel snes gennemlytninger, synes niveauet blot at falde over i det ordinære, og til tider meget monotone dødsmetal, der i længden ikke kan holde interessen ved lige. Før var den aggressive tilgang til musikken et friskt pust, men nu føles det som om at aggressiviteten er blevet erstattet af en 'repeat'-knap, der har sat sig fast på ens anlæg, mens man sov rusen ud. Den før så hidsigt fede vokal, kommer nu i form af irriterende sure opstød, der smager af alt for meget gin & tonic.
Tag dog endelig ikke fejl. ”Fucked Up Beyond All Recognition” har så absolut sine momenter, hvor københavnerne virkelig har fat i noget, der potentielt kunne blive rigtig, rigtig svedigt. Men helhedsindtrykket efterlader én med tanken om at dette kunne være så meget bedre, hvis man havde fjernet de mest overflødige numre og intetsigende passager i sangene, og i stedet for have ladet de stærkeste numre stå tilbage på den færdige demo.
Inimical fremstår desværre bare som den slagsbror, der fortryder at have lammetævet dig, givet dig en taxa hjem på deres regning, og samtidig været så høflige at smide et glas kodimagnyler på bagsædet, til at klare hovedpinen dagen efter.
|
|
