Jerkstore har med "The Dream Society" udgivet deres fjerde album, og med det deres bedste materiale til dato. Frontmand Keld Rud fortæller herunder bl.a. om pladens tilblivelse, og forgængeren, "Blood On Canvas", der nær havde kostet bandet livet.
Af Martin Lyager Nielsen
Det er dig, der har indspillet og produceret “The Dream Society”, og så har I overladt mix og mastering til Tue Madsen. Fortæl lidt om processen.
- Indspilningen af forgængeren, ”Blood On Canvas”, var en hård og udmarvende proces, der næsten tog livet af bandet, og vores lyst til at spille. Da vi skulle i gang med at indspille ”The Dream Society” var det klart for os, at vi ønskede en proces uden ubehagelige overraskelser undervejs, så vi valgte at indspille albummet i vores egen baghave, dvs. i det studie, der er tilknytning den øveforening, vi er tilknyttede. Vi har indspillet alle vore demoer der, og lavet et hav af indspilninger der. Studiet var dog ikke umiddelbart rustet til en pladeindspilning, så noget af det første vi gjorde var at opgradere det. Stefan (trommer) dæmpede optagerummet med isoleringsplader, vi fik fat i nogle bedre mikrofoner osv. Vi startede i januar 2005 med at indspille, og havde et færdigt mastret mix i hånden i starten af juli 2005. I modsætning til tidligere har vi indspillet alt i weekender og på aftener. Vi har haft god tid. Der har ikke været nogen, der har pustet os i nakken. Det eneste vi skulle være færdige til var vores mixeaftale med Tue.
”The Dream Society” er Jeres fjerde album. Hvordan vil I selv beskrive Jeres musikalske udvikling over årene?
- Jeg ved ikke om vores udvikling har været helt lineær. Jeg tror, vi har taget nogle omveje for at nå frem til der, hvor vi er i dag. Hvis jeg sammenligner, hvordan vi lyder i dag med sådan, som vi lød i 1999, så er det samlede udtryk mindre primitivt. Der er flere nuancer, flere tangenter at spille på og musikken er måske i mangel af et bedre ord lidt mere sofistikeret. Der er et større spektrer i vores lydunivers, og der er således langt fra de blødeste øjeblikke til de hårdeste og fra de langsomste til de hurtigste passager. Vi er også blevet bedre musikere.
Hvis I skal fremhæve 3 numre på pladen, som man bare må tjekke ud, hvilke er det så?
- Selv her to et halvt år efter at vi blev færdige med albummet, har jeg svært ved at fremhæve nogle numre frem for andre. Hvilket er helt anderledes end tilfældet har været med de andre albums, vi har lavet, hvor nogle numre hurtigt blev ”trætte”. Men hårdt presset vil jeg nævne åbningsnummeret ”Shallow Glimpses of Life”, der ganske godt giver et indtryk af den retning vores musik har taget. ”Shun The Sun” som kombinerer vores gamle lyd med noget af det nye. Og måske ”How We Die” fordi det vel, er det nummer, der vil overraske flest med den tydelige thrash metal-inspiration.
Hvorfor skulle der egentlig gå så lang tid fra udgivelsen af “The Dream Society”, til den fik dansk distribution?
- Pladen har faktisk ikke været udgivet i en længere periode i udlandet, før den kom i dansk distro. Men udgivelsestidspunktet er blevet skubbet mange gange, og selv fra den officielle udgivelsesdato 24. august i år gik der et stykke tid, før CD'en rent faktisk overhovedet var i omløb. Det er ikke vores indtryk, at det er noget, der er specifik gældende for DK. Selskabet har ikke håndteret udgivelsen så professionelt, som vi kunne ønske.
The Dream Society” er vel hvad man vil kalde et konceptalbum. Hvad handler det om?
- Albummet har en handling og et forløb. Men handlingen er simpel, og fylder i virkeligheden ikke så meget, som beskrivelsen af hovedpersonens sindstilstand igennem forløbet gør. Vores hovedperson har en forestilling, om at han kan forskanse sig i forstadsidyllen, og skabe sit eget paradis der for sig selv og sin familie. Hans datter bliver kræftsyg og dør, ægteskabet ryger i svinget og billedet krakelerer. Han kan ikke leve med de bristede drømme, og tager sig selv af dage.
Jerkstore har jo efterhånden en del år på bagen. Er I tilfredse med hvor I er nået til, eller rækker ambitionerne endnu længere?
- Bands, der har enorme ambitioner og vil vælte verden, er gode historier. Af en eller anden grund, er det mere spændende at fortælle om et bands ambitioner end om deres musik. Den historie ville jeg også kunnet have fortælle dig, hvis vi havde lavet dette interview for seks år siden. Med årene har vi dog justeret vores ambitioner radikalt, så de i dag mere handler om at nå nogle musiske mål, frem for at nå nogle kommercielle mål. I dag har vi alle jobs, liv og familier, der fylder meget. Vi har fået indblik i hvad det koster at spille med i det store rockspil, selvom man på ingen måde er garanteret noget som helst, når man spiller med, og vi er næppe parate til at gøre, hvad det kræver for at nå op i de luftlag, for det går udover netop familie og job. Selv har jeg to sønner, der fylder meget i mit liv, og jeg har ikke lyst til at skulle være længere væk hjemmefra, og gå glip af deres opvækst, for at spille på et eller andet lusket spillested i Wales. Vi går dog meget op i at lave den fuldendte Jerkstore-plade, og det arbejder vi meget koncentreret med.
Jeres tour-aktivitet er ikke overvældende. Kommer det til at se anderledes ud i 2008?
- I de senere år har vores touraktivitet været nedadgående, efter at vi faktisk spillede meget live i starten af årtusindet. Det har primært været fordi, vi i to omgange har ventet på at få plader, der har været skrevet og færdigindspillet, udgivet, og af den årsag ikke har kunnet turnere før pladerne kom ud. Og så kunne man jo tro, at vi skulle spille en masse nu hvor ”The Dream Society” endelig er kommet ud. Det kommer vi højst sandsynligt ikke til. Vi fungerer pt. som en trio, og har gjort det i over et år. Øvelokalet og studiet er der, hvor vi lige nu befinder os bedst. Vi har problemer med at finde en guitarist, der passer ind i det fasttømrede trekløver, der efterhånden har været gennemgående i bandet i 12 år. Og det kan ikke lade sig gøre at gengive musik som trio. Vi afviser dog ikke, at vi på et tidspunkt laver nogle jobs, men det er ikke noget vi satser synderligt på.
