01. Strength Through Diversity
02. Give Up All Hope
03. Shut 'Em Up
04. Distress and Decay
05. In Hell
06. ...We Conform to the Unrighteous
07. Live a Lie
08. The Kill
09. Enemy
10. Yours Truly
|
|
THE KANDIDATE
Until We Are Outnumbered
(Napalm Records/Target)
Af Nick Vinther Demant |
|
 
|
”It's been fun, it's been hard work, because we've done everything ourselves. It's still hard to get recognized because there are too many bands. It's a whole ocean of shit”. Sådan lød tidligere Hatesphere-frontmand Jakob Bredahls svar til Metal Hammer, på spørgsmålet om hvordan han opfattede metalscenen, og om man kunne overleve i denne. Nu små to-tre år siden interviewet stiller jeg mig selv det samme spørgsmål om The Kandidate (tidligere The Downward Candidate). Er det hypen værd eller bare endnu en fisk i tanken?
”Until We Are Outnumbered” er en relativt kort skive med sine kun 33 minutter fordelt på 10 sange. Stilen er beskidt thrash med tydelige referencer til 80'erne, og tilgangen til musikken kan nemt attribueres forgængere som Anthrax, Exodus og uden at være nationalistisk, et band som Invocator. I pressematerialet står skrevet at dette er thrash, hvorfor jeg finder det en kende paradoksalt, at der er så fucking mange bølle-hardcore-stykker, råbekor og breaks plukket direkte fra den amerikanske scene. Det er for nemt, og får altså ikke mit pis i kog.
Nuvel, på den positive side kan det siges at The Kandidate aldrig slipper gaspedalen, men holder energiniveauet på kogepunktet hele vejen igennem. Dette fungerer skide fedt på skæringerne ”Enemy”, ”The Kill” og ”Yours Truly”. Der bliver thrashet, dukka'et og sejtrukket til den store guldmedalje, og her fanges interessen. Det er ikke et tilfælde, at jeg har udpeget netop disse tre sange, da sidste halvdel af albummet står langt stærkere i min bog end første halvdel. For hvor slutningen af pladen efterlader følelsen af at det ville man sgu gerne have hørt lidt mere af, kunne jeg sagtens undvære første halvdel
Lige meget hvor mange gennemlytninger ”Until We Are Outnumbered” får, synes det svært at høre forskel på numrene, og overgangene bliver kun opdaget igennem de sekunders pause, hvor musikken ikke basker igennem højtalerne. Det er ærgerligt, for et band med så kompetente musikere, burde kunne bidrage med mere originalitet og variation.
The Kandidates energiske tilgang og fuld skrue attitude, gør at de med statsgaranti vil fungere pisse godt live. Men når det er sagt, så må jeg erkende, at jeg finder pladen alt for ensidig og anonym, til på nogen måde at efterlade et varigt indtryk. Til spørgsmålet om ”Until We Are Outnumbered” lever op til hypen, eller om den blot er endnu en fisk i et hav af lort, kan jeg bare sige følgende: Personligt ville jeg nok tømme bassinet, og købe en hund…
|
|
