Koldborn udgav deres andet album, "The Uncanny Valley", sidste år. En svinetight og velspillet plade, der forsøger at give den traditionsbundne dødsmetalgenre et velplaceret vitaminindskud. Guitarist Henrik Jacobsen fortæller her om tilblivelsen og meningen bag den kryptiske titel.
Af Maria Prohezka Olsen
Man må sige, at Jeres udtryk er meget hårdtslående og den musikalske præcision er i højsædet på "The Uncanny Valley" - (hvilket jeg personligt synes godt om). Har I en mani med at spille perfekt og tight?
- ha ha vi prøver da i hvert fald så godt vi kan. Musikken på ”The Uncanny Valley” er lavet for at den skal sidde lige mellem øjnene på lytteren, og det kræver lidt præcision at smide alle instrumenter ned på plade, så det er tight og aggressivt. Vi har stort set holdt os fra Pro-Tools trylleri, som kunne have gjort tingene endnu mere tight, men vi syntes ikke at vi ville tage det sidste skridt og ”snyde”, så man kan da stadig høre, at det er mennesker som har indspillet pladen.
Den præcise og lidt progressive lyd er måske med til at give Jer lyttere, som ikke nødvendigvis er til dødsmetal, men er I ikke bange for, at det bliver for progressivt i lyden til at være dødsmetallet nok?
- Nej, vi ser ikke os selv som et decideret dødsmetal band i forvejen, så det er fedt at den appellerer til andre end rene dødsmetal hoveder. Jeg ville ikke gå så langt som at kalde vores musik progressiv, men snarere ”med et friskt pust” - det er i hvert fald det vi prøver. Vi ville gerne vise, at man kunne spille aggressiv musik med masser af hurtige og tunge stykker anno 2006 uden at skulle bruge keyboards og Aqua techno stykker for at være med på moden - det er bare ren smadder lige i mellemgulvet.
Hvad refererer titlen på "The Uncanny Valley" til?
- Det er en psykologisk betegnelse man egentlig bruger til at beskrive den kurve, som opstår når mennesker konfronteres med humanoide spejlinger - f.eks. menneskelige robotter. Kurven, som beskriver sympatien for det humanoide stiger i takt med at det bliver mere og mere menneskelignende, men når man når til et punkt, hvor det bliver svært at se, om det er et rigtigt menneske, eller en efterligning, dykker kurven meget kraftigt, og det er denne ”dal” i kurven som kaldes ”The Uncanny Valley” (den uhyggelige dal). Det forklares ved, at vi som mennesker skal have en psykologisk distance mellem os og vores omverden, og i det denne grænse overskrides frastødes vi af det. Samme effekt kan ses i bl.a. horrorfilm, hvor man udnytter effekten ved at lade ganske små ændringer være ”onde”. F.eks. når den lille pige vender sig om og kigger ind i kameraet med helt hvide øjne. Noget som er enormt tæt på har alligevel den ting, som gør, at den opfattes som fundamentalt forkert i vores verden og vi frastødes af det.
I har skiftet forsanger fra Martin Leth Andersen til Lars Bjørn-Hansen, hvad har det betyder for bandet og den kreative proces?
- Det har betydet, at vi skriver sange på en anden måde. Martin var en fantastisk sanger, som var utroligt svær at erstatte, men da vi hørte Lars råbe sig hæs under første øver var vi ikke i tvivl om, at vi havde fundet den rette til jobbet. Hans vokal passer fedt til vores lettere thrashede stil, og tilfører den enormt meget aggressivitet. Jeg har aldrig hørt nogen råbe så højt som Lars - det er helt vanvittigt som han straffer den mikrofon ha ha! Musikmæssigt har han også en fed evne til at smide catchy vokal på sangene, og tilføre dem noget specielt som er helt unikt for ham. Han er i mine ører en af de bedste metalsangere på den europæiske scene i dag.
På "The Uncanny Valley" har I fået gæste-performere ind fra bl.a. Hatesphere og As We Fight, hvilket måske kan undre lidt eftersom Lars Bjørn-Hansen jo ikke ligefrem behøver hjælp med vokalen. Han er jo utrolig habil foran en mikrofon. Kan I fortælle lidt om tanken bag gæste-optrædenerne?
- Jason fra As We Fight, som grynter lidt på et par numre, lavede jeg en aftale med helt tilbage i 2004, hvor vi spillede nogle job sammen rundt omkring i Danmark. Jeg fandt ud af at han havde det seje growl, så vi blev enige om, at han skulle være med på den næste Koldborn skive. Sven fra Aborted er en af mine gode venner, og han har været stor fan af Koldborn helt tilbage fra dengang vi udgav ”First Enslavement”, så jeg spurgte ham om han ikke ville grynte lidt på et nummer, og det var han klar på, så vi sendte et nummer til ham, som han sang på hjemme i Belgien, og sendte det tilbage. Vi gav ham helt frie hænder og gav ham bare den besked, at han skulle give den gas i versene, så da vi fik det tilbage lød det totalt af Sven - mega fee! Bredahl kom egentlig til at synge på pladen ved et tilfælde. Lars og Bredahl var ved at optage det sidste vokal, og var blevet så fulde af Skjoldhøj vinen, at de blev enige om, at Jacob skulle bræge lidt også ha ha. Lidt tilfældigt, men resultatet blev sgu fedt!
Skæringen "A Destiny Predicted" er af anmeldere blevet udråbt til en oplagt kandidat til årets track ved Danish Metal Awards 2007. Men hvilket nummer vil I selv nævne som det vigtigste på "The Uncanny valley"?
- Jeg tror umiddelbart at numrene ”A Destiny Predicted” og ”Hope Transformed Horizon” er de mest oplagte, da de begge er super simple og har et fedt groove. Brugen af perkussion på ”A Destiny Predicted” var noget vi fandt på i studiet da vi mixede skiven, men det giver nummeret et fedt præg og gør, at det skiller sig lidt ud fra ”bare” at være et metalnummer. ”Hope Transformed Horizon” er bare et pop nummer ha ha - super simpelt og effektfuldt. Endnu et nummer, som stort set skrev sig selv i øveren. Bjørn kom med et startriff og efter ca. 1 time havde vi fået sat hele nummeret sammen i fællesskab, så det klappede og gav os gåsehud - et sikkert tegn på at nummeret virker.
Hvordan ser fremtidsplanerne ud for Koldborn i det nye år - hvad er ambitionerne?
- Vi har jo desværre måttet sige farvel til vores trommeslager Rasmus, som blev far sidste år, og nu har valgt at bruge sin tid på familien i stedet for at spille metal, men vi har fundet en super fed erstatning i Morten Løwe Sørensen fra Submission og The Arcane Order, så nu skal vi have øvet numrene igennem med ham, og blive klar til at spille nogle koncerter til foråret. Derudover skal vi så småt i gang med at skrive materiale til en ny plade - same old same old.
Og hvad med kommende koncertplaner?
- Vi har planer om at spille nogle jobs rundt omkring i Danmark, og forhåbentlig tage et smut til Island og spille lidt. Derudover ligger jeg og roder med nogle tour-tilbud, som vi skal tage stilling til. Der bliver i hvert fald flere Koldborn shows i 2007 end de sidste år tilsammen!
