|
|
|
KOLDBORN
DAWN OF DEMISE
ANGRIFIED
Kansas City
Odense 14. oktober 2007
Af Nikolaj Balle |
|
|
Efter Rytmepostens (eller som det så uopfindsomt hedder nu Post1) genåbning har det være så som så med metalkoncerterne, og de få der har været har været en halv pinlig omgang med for små bands til en for stor sal, og manglende vilje fra Rytmepostens side til at tør tage nogle mere ambitiøse bands ind. Ikke at Mnemic, Mercenary og Lumsk ikke er ambitiøse, men de trækker ikke 900 tilskuere i en dansk provinsby. I stedet har det nye spillested Kansas City overtaget metalbanneret, og har gjort det med overvældende succes. Indtil flere udsolgte koncerter har de allerede bag sig, og metallen er i det hele taget meget i højsædet hos folkene bag stedet. I aften var det så eksilfynboerne fra Koldborn, ærkejyske Dawn of Demise og lokale Angrified som stod for underholdningen. Besøgstallet var endnu engang ganske fornuftigt, selvom det godt kunne lugte en smule metaltræthed hos det fynske publikum efter en metalkoncert hver 2.weekend de sidste 2-3 måneder.
Debutanterne fra Angrified åbner ballet kl. ca. 21.30, hvor folk ikke gad og se mere fodbold, da Danmark alligevel var bagud med 2-0. Til gengæld er det også lidt en overdrivelse at kalde Angrified debutanter, da de består af nogle ret rutinerede folk i Bazzi og Stoffer, som tidligere har huseret i Stomped. Derdover huser bandet Martin på vokal, samt Carsten ”svensker” på guitar og Simon på trommer. I forhold til Stomped er stilen dog helt og aldeles anderledes. Det er nemlig blevet meget tungere og ikke mindst hårdere. Så Angrfied gik på scenen til tonerne af ”Dick Turpin” og første nummer, som bare hedder ”Intro”, buldrede afsted. Martins vokal minder mig ofte om Johan Liiva, som man kender fra bl.a hans tid i Arch Enemy. Lyden var desværre ikke helt i top så guitarerne var lidt svære at hører ordentligt. Jeg synes dog de gjorde det ret godt af et debuterende band. Højt energiniveau, tydelig spilleglæde og medrivende riffs. Det er et band jeg glæder mig til at stifte yderligere bekendtskab med, for de har det hele i sig. Nu bliver det fedt at se hvad de kan drive det til. I mellemtiden vil jeg opfordre folk til at tjekke deres My Space profil ud.
Efter en længere diskussion mellem Dawn of Demises Bjørn Jensen og en lokal fodbold/metalfan om hvor vidt man udtaler fodbold som ”fo'bol” eller ”Fojbold”, blev det tid til en omgang stram newyorker død. Det er faktisk kun 2. gang jeg oplever Dawn of Demise, og endnu engang var det en fornøjelse. Det er sgu nok Danmarks pt. mest tighte band. Det er vist nærmest kun Mnemic der ligger i samme liga her i landet. Desværre haltede stortrommerne engang i mellem. Hvor vidt det var problemer med triggerne, eller om Kim Jensen bare havde en dårlig dag, skal jeg ikke kunne sige. Dog fik han mere styr på tingene efterhånden, og da vi nåede til aftenens 5. nummer, ”Beyond Murder”, var der intet at spore længere. Et super tight sæt som gik lige i løgnene på jeres udsendte anmelder, og som også var undertegnedes højdepunkt på denne aften.
Til sidst skulle tempoet bankes alvorligt i vejret med Koldborn. Desværre så synes jeg deres nyere materiale er blevet ret kedeligt, og de lider under en sørgelig tendens indenfor moderne dødsmetal, som efterhånden bare handler om at spille hurtigere og hurtigere. Koldborn har dog en dynamik i musikken, som gør dem mere interessante end flertallet. Men i forhold til Dawn of Demise synes jeg ikke det er det helt vilde. Drengene virkede tændte, og de spiller upåklageligt. Publikum var også ved at være varme, og energien var der heller intet at sætte en finger på. Alt i alt var det endnu en fed aften på Kansas City, hvor næste navn på programmet er ingen ringere en Volbeat og senere i november er der dømt thrash metal frontalangreb med Modras release party, som i vil kunne komme til at læse om her på Danish Metal også. Så til alle de der endnu ikke var været omkring Kansas City, vil jeg kun opfordre til at kigge forbi Odenses nye metalvenue.
|
|
|
|
|
