01. Intro: Prelude To Perversion
02. Hail to the King
03. Religion Is A Whore
04. Breathe The Fear
05. Killswitch
06. Nothing Is Sacred
07. The Legacy Of Truth
08. Sufficient To Sicken
09. The Race
10. I Defy
11. The Promise Of Antagonism
|
|
KONKHRA
Nothing Is Sacred
(Chopshop/Target)
Af Lasse Meldgaard |
|
  |
I en tid hvor intet angiveligt er helligt, og efter 6 år med opbrud og genskabelse, er Konkhra nu tilbage med et nyt studie album, der emmer af politiske opråb, gedigne kompositioner, gang-chorus og skrigende guitarsoloer.
Det første man bliver mødt af, er et sample, der må siges at pege lytteren ret præcist ind på, hvad han/hun skal udsættes for den løbende CD's tid. Åbningsnummeret ”Hail to the King” sætter en umådelig høj standard - det hamrer af sted med 120 i timen og virker ustoppeligt! Senere under gennemlytningen viser denne umiddelbare antagelse sig dog at være en smule ved siden af, da der forekommer et nummer eller to, som både i henhold til tempo og udtryk rammer forbi målet - lad i denne sammenhæng ”The Legacy of Truth” være mit eksempel. Udover dette er der i det hele taget godt smæk på, det hele er bundet sammen af masser af gode, tunge groove-stykker og generelt meget tilfredsstillende leads. For at sætte navn på numre, der virker virkelig godt, kunne man nævne ”Sufficient To Sicken”, som er et overordentlig fængende spor, og ”I Defy”, som må siges at putte ”Døds” i ”Dødsmetal”.
Vokalarbejdet er i det store hele tilfredsstillende, men i det lange løb kunne man måske have ønsket sig en smule mere variation, så det hele ikke bare bliver ”bastard-trash-death-ralle-vokal, hviskende-messende-dybstemmig-vokal og få numre med reelt ”growl”. Det skal dog påpeges, at vokalen som den er, arbejder aldeles godt sammen med musikken, man ender bare med at sidde med en fornemmelse af, at der kunne være gjort mere ud af det. Guitarerne ligger godt i lydbilledet, riffene er gode, men der bliver ikke budt på meget, som man ikke har hørt mange gange før. Men så igen, det er jo bevist, at det virker. I henhold til tønderne er der ikke meget at sætte en finger på, hverken i henhold til produktionen og udførelsen - det er tight og det virker! Produktionen er samlet set overdådig - alt kommer til sin ret, og der er virkelig smæk for skillingen!
I det store hele har albummet en snert af modernitet over sig. Om det er de mange ”omkvæd”, som næsten er til at råbe med på efter første gennemlytning, der gør det, skal jeg ikke kunne sige. De forskellige samples giver dog et godt pift til skiven, selvom det andet sample, man bliver mødt af, allerede er hørt på en ret nyligt udgiven metalskive (The Faceless - Planetary Duality, red.).
Coveret til skiven er fedt - også til trods for, at det nok er en smule kliché. Og ydermere er det rart endelig at sidde med en CD, hvor man får tekster med. Noget som mange bands ellers efterhånden er begyndt at slække på. I denne sammenhæng skal det siges, at teksterne på skiven generelt er gode - der er nogle klare budskaber og nogle gode spil med ord og sætninger.
Afsluttende må man konkludere, at det legendariske band leverer, men heller ikke så meget mere end det. Albummet er bestemt investeringen værd, hvis genren eller bandets tidligere udgivelser tiltaler én. Der bliver prøvet et par nye ting af på CD'ens spilletid (som eksempelvis den rene kvindevokal i det afsluttende nummer, ”The Promise of Antagonism”), men i det store hele virker det som en meget sikker udgivelse. På den anden side kan det også let blive for meget med den konstante progression, så dvæl ved, at der her er tale om gedigen, groovy og hamrende død, som hvor far lavede det.
|
|
