Machine Head
Bring Me The Horizon
DevilDriver
Foto: Kasper Fladmose
|
|
MACHINE HEAD
Amager Bio
København 8. november 2011
Af Maria Prohazka Olsen |
|
|
Da KB Hallen brændte ned, sad jeg med bævende læber og rystende hænder. Ikke fordi et klenodie inden for danske spillesteder gik op i røg. Nej, fordi jeg havde set frem til californiske Machine Heads optræden. Og ville den nu gå i vasken? Heldigvis blev den store begivenhed re-scheduled til Amager Bio.
Og så oprandt endelig dagen, hvor thrasherne over dem alle gæstede hovedstaden. I flokkevis så man sortklædte mennesker med langt hår, små piger med nitter i bælterne og tats på ryggen samt skaldede, pumpede fyre strømme til Amager Bio. Forventningerne var tydeligvis høje, og alle ventede vi på, at Robb Flynn og Co. skulle indtage scenen.
Men før vi kunne komme til aftenens hovednavn, skulle vi igennem en lang liste af opvarmningsbands. Nogle lidt heldigere i deres optræden end andre. Forudsigeligt nok klarede Devil Driver og Bring Me The Horizon sig bedst her, på trods af mudret lyd, som var generel hele aftenen igennem. Alt for meget stortromme-trigger, alt for meget bas-mudder og alt for lidt guitar. Og helt grundlæggende – og meget gammelkone-agtigt – bare alt ALT for høj lyd. Til gengæld var der lys-show gennem en væg af Peavey-speakers.
Da Machine endelig gik på, ville begejstringen ingen ende tage. Der blev lagt ud med de to første tracks fra den nyeste skive, ”I am Hell”, efterfulgt af ”Be Still and Now”. På det tidspunkt startede de første sammenstød i mosh-pitten, hvor der blev uddelt øretæver, skub og mas. Det blev vist også til et par flækkede øjenbryn og store mænd, som skulle eskorteres fra ”dansegulvet”.
Så kom turen til mega-hittet ”Imperium” (Through the Ashes of Empires), ”Beautiful Mourning” (The Blackening), ”The Blood, The Sweat, The Tears” (The Burning Red) – og endelig ”Locust” (Unto The Locust) og ”Darkness Within” (Locust).
Da Mr. Flynn opfordrede til ”fri dans” under uptempo-tracket, ”Aesthetics of Hate” (The Blackening), ”Bulldozer” (Supercharger) og tonser-skæringen, ”Ten Ton Hammer” (The More Things Change…) blev der virkelig også gået til den.
Sidstnævnte track fik en helt ny betydning, da Machine Head re-entrerede scenen for at spille ekstra numre. Det blev til ”ølkast” og ”Ohoi Maties-udbryd”, en gennemspilning af temaet til ”Pink Panter” og masser af ”skåååål” - og så en invitation til en stor mand, som blev hevet op på scenen - påfyldt alkohol, hvorefter han lavede stage-dive!
Bandet sluttede af med de to monster-hits, ”Halo” (The Blackening) og ”Devidian” (Burn my Eyes).
Alt i alt blev det til en uforglemmelig aften, hvor Machine Head fik bevidst, at de stadig sidder solidt på tronen inden for thrash.
|
|
