01. My Body, A Funeral
02. Fall With Me
03. For Lies I Sire
04. Bring Me Victory
05. Echoes From A Hollow Soul
06. Shadowhaunt
07. Santuario Di Sangue
08. A Chapter In Loathing
09. Death Triumphant
|
|
MY DYING BRIDE
For Lies I Sire
(Peacville/Target)
Af Jens Asbjørn Bøgen |
|
  |
De britiske pionerer indenfor doom metal, My Dying Bride, er pladeaktuelle med ”For Lies I Sire”, deres tiende studiealbum siden debuten på det område tilbage i 1992. Udover at være et jubilæum, hvad pladeantal angår, er albummet også første gang trommeslager Dan Mullins, bassist Lena Abe og violinist/keyboardspiller Katie Stone optræder på et studiealbum med bandet.
Som genren antyder, er der lagt op til dommedagsbudskaber, mørk guitarlyd og tunge trommer. Og det får man også i rigelige mængder på ”For Lies I Sire”. Første minut fornemmer man nu ikke ligefrem hvilken genre, der er tale om, da det egentlig til forveksling minder om noget, Sort Sol kunne have indspillet. Men så sætter tunge og langtrukne guitartoner ind, og bliver blandet med en stemningsfyldt violin, der generelt er med til at give mange af albummets numre et løft.
Pladen fortsætter i klassisk My Dying Bride-stil med dræven, til tider nærmest messende, sang. Af og til kan det knibe med at få fat i teksten, men det er ikke et gennemgående problem. Akkompagnementet består hovedsagelig af lange guitartoner, der bliver slået an en enkelt gang, for så at holde lyden et stykke tid, varierende trommerytmer, klar keyboardlyd og af og til en akustisk guitar. Desværre bliver det bare for ensformigt igennem pladens 55 minutter. Selvom de enkelte numre til tider varierer lidt i tempi undervejs i sangen, er helhedsindtrykket ikke til at slå i stykker. Specielt de lange guitartoner og den drævende sang er med til at trække tempoet ud af de meget dystre tekster, hvilket jo egentlig passer meget godt sammen, men ikke holder et helt album.
Et enkelt nummer vil jeg dog gerne fremhæve nemlig ”A Chapter In Loathing”. Her bryder bandet til en vis grad med doom-stilen, og går over til speedpicking, hastige trommer og en form for growl. Mod slutningen af albummet er det en kærkommen variation. Af de mere klassisk My Dying Bride-inspirerede numre kan nævnes ”My Body, A Funeral”, ”The Lies I Sire” og “Echoes From A Hollow Soul”.
Jeg er ikke den store doom metal-fan, og det har jeg fået bekræftet med ”For Lies I Sire”. Den kan til gengæld sagtens anbefales til fans af denne stil, da den er meget gennemført igennem hele albummet. Men skal man overbevise én person, der i forvejen er skeptisk overfor genren, vil jeg nok vælge noget andet.
|
|
