01. Introduction
02. Courage
03. Identity
04. Selfishness
05. Justice
06. Dignity
07. Beauty
08. Joy
09. Vulnerability
10. Liberation
11. Conclusion
|
|
MEGALOMANIA 999
The Thoughtprovoking Theatre
(Cutting Edge Records)
Af Martin Nørlev Nyberg |
|
  |
Det er efterhånden mange år siden, at Odense sad med Danmarks metalkrone, men nu er tingene ved at tage en ny drejning, og Megalomania 999 gør deres til at hjælpe udviklingen godt på vej. Med konceptalbummet ”The Thoughtprovoking Theatre” som er Megalomania 999's debut, cementerer de, at Odense er på vej frem og verden skal nu se, hvad disse seks metal-freaks kan præstere.
Introen kan tendere til værende en smule langtrukken, men i den store sammenhæng er den nødvendig, og med en basgang som giver kvinderne kuldegysninger, og kilder dejligt i underlivet, kan man retfærdiggøre selv det mest triviale nummer, men her fra er der ikke mange øjeblikke, hvor ørerne og nakken får lov at hvile længere end en vejrtrækning. Det første egentlige nummer, ”Courage”, er et utrolig hektisk og larmende nummer, som tordner af sted i et sindsoprivende tempo takket være den unikt karakteristiske og brutale tøndetæver Andi Holm. Men i selv samme nummer laver Megalomania 999 en bommert af nærmest utilgivelig grad; nemlig fading, som bør forbydes ved lov!
Når det er sagt, er albummet yderst fortræffeligt, og der er noget for enhver smag. Dynamikken og harmonien er helt i top, og med en velbalanceret komposition og produktion (leveret af Jacob Bredahl fra Smart 'n' Hard Studios), kommer albummet ind på den danske metalscene som en mulig kandidat til et af årets bedste albums.
Oven i alle de forskellige elementer, som albummet byder på - alt fra black metal-inspirationen i ”Liberation”, hvor Nikolaj Balles frygtindgydende growl i selskab med den dunkle fangekælder-lyd kan skræmme livet af selv den mest inkarnerede horror-film-entusiast, over de modererede passager i introen på ”Justice”, til de mere up-beat og angrebslystne numre som ”Selfishness” og ”Dignity” - er der især ét nummer, som stikker ud fra pladen: ”Beauty”, som er et smukt eksekveret nummer, hvor Ricky Christensen demonstrerer, hvad han kan præstere med sin unikke og særprægede vokal, men samtidig formår ”Beauty” at rumme alle elementer af det, som er Megalomania 999. Nummeret sætter en fremtidig standard for bandet, ved at være utrolig velkomponeret og indeholde en fantastisk dobbeltsolo mellem de to guitarister Flemming Larsen og Rune Gangelhof, som absolut ikke er bange for at udvise deres solotalenter.
Alt i alt er ”The Thoughtprovoking Theatre” et respektindgydende debutalbum, som fra nummer til nummer udvisker chancerne for, at din nakke kan overleve en live-koncert med dette hårdtslående band. Godt nok har Megalomania 999 ikke opfundet den dybe tallerken og lavet et album, som introducerer en ny æra inden for musik. Men de har uden tvivl fundet deres egen lyd, og vil angiveligt inspirere masser af danske metalmusikere til at få fingeren ud fra hvor solen ikke skinner.
|
|
