
01. Nothing Is Sacred
02. The Last Curtain Call
03. In Justice It Shall Be
04. No Joy Remains
05. Lights Go Out
06. Walk With The Fallen
07. Till Its Over
08. Nothing Worth The Wait
09. My Creation
|
|
MEMORIAL In The Absence of All Things Sacred (Casket Music/Target)
Af Sebastian Friis Sharif |
|
      |
Efter en “man-har-hørt-den-før”-stemnings intro sparkes “In The Absence of All Things Sacred” i gang med nummeret ”Last Curtain Call,” og bomber af groovy riffs og brølende vokal skydes ud af metalcore-kanonen Memorial. Lad det da være sagt allerede her fra start af - jeg synes godt om deres ligetil, i-dit-fjæs-agtige tilgang til metalmusikken. Problemet ligger i det faktum, at man har hørt det før.
Det er noget man i særlig grad skal tage notits af som anmelder, hvis man skal opdage Danmarks fremtidige metalhåb. Og lad os med det samme fastslå, at Memorial ikke er én af dem vi skal regne med bryder muren til den internationale scene. De spiller nemlig på de nøjagtigt samme tangenter som andre i samme liga. Breakdownsne, vokalen, produktionen, ja selv riffsne synes at dukke op fra hukommelsens hengemte kamre, selvom det er første gang man lægger øre til den. Og det er egentligt forbandet ærgerligt, da Memorial synes at have hjertet på rette sted. Der er både aggression og passion i et symbiotisk forhold.
Lidt ros skal de dog have for deres forbandede godt sammensatte grooves. Særligt numrene ”No Joy Remains,” og ”Walk With The Fallen” skinder igennem. I sidstnævnte sker der pludselig noget omtrent halvvejs inde i sangen - dobbeltpedalernes hastighed stiger til nogle tusinde BPM, i bedste Nile-stil.
Alt i alt må man dog slutte, at albummet er forfærdeligt ordinært; deraf den lave karakter. Men samtidigt er de også sådan et band, der er en 'must-see' live, for energi er sgu ikke en mangelvare hos d'herrer i Memorial.
|
|