TOURDAGBOG: MEMORIAL Memorial dragede i oktober måned ud på deres tredje tour udenfor landets grænser, hvilket denne gang bl.a. bragte dem til Tyskland, Østrig og Ungarn, og som du kan læse af nedenstående, er det bestemt ikke helt gnidningsfrit, at rejse udenlands som metalband.   Af Dennis/Memorial Lørdag-01-10-2011 Første dag på vores tur var egentlig ikke med på tourplanen overhovedet. Men da Jeppe et par måneder tidligere var blevet far, måtte vi ud og låne en trommeslager i form af Nicolaj Lauzsus fra knivene (100 Knives Inside), og denne aften i Ribe skulle så fungere som en slags live-øver, for lige at få støvet instrumenterne af, inden touren gik sydpå. Da vi havde sneget os ind på plakaten i sidste øjeblik, havde vi fået den fede tjans at varme ballet op. Og det blev sku varmt derinde. Der var fest, øl og røg fra de lokale, så alt var som det skulle være. Ros til æ knejte fra RIAMUF for at være så engagerede og tak for hjemmelavet lasagne, bøvs! Torsdag-06-10-2011 Jeg tog afsked med Sønderjylland ved ti-tiden torsdag aften, satte mig i Poloen og kørte mod Grindsted. Kurt og jeg fik pakket guitarer, øl og t-shirts og vendte snuden mod Vejle, hvor vi mødtes med resten af bandet og tog nattoget til københavn. Jeg sov det meste af turen derover, men vågnede heldigvis engang imellem til lyden af Morten og Kurt der generede resten af toget med videokamera og pilsnere. Det er sådanne stunder hvor man mærker at man lever, og selvsamme stunder at man ønsker man ikke gjorde. Ung mand fuld af skam, søger enlig spade Fredag-07-10-2011 Jeg vågner med en sær fornemmelse i maven. Der lugter af skam og gråd. Det er blevet lyst og på skiltet udenfor står der København H. Havde jeg dog bare vidst at dette kun var et tidligt stadie af råd, var jeg måske nok vendt hjem igen. Men en mand må gøre hvad kvinderne ikke kan finde ud af, så jeg lænede mig tilbage i sædet, imens toget gled imod Kastrup Lufthavn. Da vi ankom gik vi forvirret rundt og prøvede at finde.... øøh.... ja hvad de andre nu prøvede at finde. Jeg fulgte bare med. Det skal lige siges at jeg aldrig havde fløjet før, så det hele var lidt nyt, men vi fandt hurtigt en fedtet grillbar der var nabo til en fadøl og slog røven i sædet. Vi bestilte en øl og tjeneren lokkede med jægermester til sidevognen, og hvem kan sige nej til det en fredag morgen klokken halv otte i lufthavnen? Så sad vi der med brunch-burgere, øl og jægere. Unge flotte jyder. Intet underligt der. Ingen grund til underlige stirrende blikke! Derefter daskede vi lidt rundt og fortalte dårlige jokes. Vi nåede at få købt en stor grim hat inden turen gik mod Østrig. Da vi ankom til wien ved 11-tiden (efter mine beregninger) tog vi en taxa til spillestedet, men der var selvfølgelig lukket så vi måtte meget imod vores vilje spendere 4 timer på en nærliggende knejpe, med at drikke øl og fortælle upassende jokes om hustruvold og grådkvalt onani. Nikolaj fik på et tidspunkt sagt Josef Fritzl højt nok til at de resterende gæster vendte sig om med et stirrende blik, men vi lod som ingenting og lod vores nyindkøbte ja-hat gå på runde. Langt om længe kom tourbussen kørende, så vi betalte kro-mutter for øl og så var det mojn. Vi fik hilst på de andre og fik noget mad i skuffen. Spillestedet hed Escape Metal Corner, og det var sku lidt underligt indrettet. En lille scene med bar i kælderen, hvor man skulle betale når man gik ned, og en stor bar med borde og stole ovenpå, hvor det var gratis at komme ind. Dette medvirkede også lidt i at mange folk aldrig nåede til kælderen, men der var da trods alt lidt opbakning at hente. Koncerten gik udemærket, og de efterfølgende sjusser i baren var gode. Tror endda Kurt og jeg fik lokket en gratis drink ud af bartenderen, men vi drak den hurtigt i protest, da vi havde bedt om en gratis flaske. Bagefter gir det sku ikke meget mening, men det gjorde det bestemt den aften. Natten sluttede med at gå kold på sofaen i bussen, med tanken om hvor lækkert det ville blive at få en rigtig soveplads dagen efter. Morten og Kurt har noget med at pege af folk Lørdag-08-10-2011 Vi holder på en rasteplads et sted i Østrig, da jeg vågner op. Jörg (tour-manager) fortæller at bussen er punkteret, og at vi nok har nogen timer at slå ihjel. "so take a shit, and do what you want gentlemen" som han udtrykte det. Jeg har det overraskende fint, maven er fast og ikke på nogen måde påtrængende. Maden i wien må trods ringe kvalitet have været varmet godt op, så jeg fryder mig ved tanken om at jeg kan vente med et toiletbesøg. Jeg føler mig slet ikke klar til at sidde på et motorvejslokum og skide. Man må heller ikke lave nummer 2 i bussen, så det handler om stram skemalægning og masser af mod, hvis man skal ramme de rigtige tidspunkter. Da jeg får hevet mig selv udenfor bussen, møder jeg Kurt og Morten der igen har gang i noget med et videokamera og øl. Jeg ryger en smøg med Cueto og nyder udsigten af nogle bjerge, en tankstation og en majsmark. Det gentager sig så en del gange inden bussen kører videre imod Klagenfurt hvor vi skal spille på volxhaus. Volxhaus er et fed sted med en god størrelse scene, gode backstage lokaler og almindelige lokummer!! Ja helt almindelige er de jo ikke, der er indbyggede landingsbaner så man bagefter kan se sin pølle glide galant ud i afløbet. Men det er jo ikke noget minus. Vi får uddelt en billet som kan indløse en pizza på grillbaren udenfor spillestedet. Så vi stener lidt rundt, ryger smøger, loader gear ind,sover, prøver toiletterne, spiser og drikker øl. Vi havde en god halv time at spille i og Kurt nåede at få smadret Mortens øjenbryn med guitaren, så der pludselig lå blod på scenen. Men Morten spillede videre med øjet fuld af blod og publikum lod til at kunne lide småkagerne. Efter showet konsumerer vi nogen øl og smøger i baren og prøver at fiske nogen piger til Cueto. Og så, langt om længe, får vi vores bunks. Vi får sagt farvel til Butwetryit som vi overtager efter, og så kan jeg endelig ligge i noget der minder om en rigtig seng. Søndag-09-10-2011 Jeg sov virkelig tungt og længe, så da jeg vågner er det eftermiddag og vi holder udenfor spillestedet . Da vi går ind i noget der minder om en café gård på Christiania, møder vi en ældre herre der vil have 3 autografer fra alle medlemmer i alle bands. Han kommer ikke og ser musik om aftenen, men han havde printet en masse fine billeder fra nettet, hehe. Spillestedet med det flotte navn Club 202, ligger i Budapest, men det minder mest om western byen i Legoland og det lugter langt væk af støv og fredspibe. Maden er god og der er rigeligt af den. Kurt, Nicolaj, Morten og Jeg går en tur rundt i nabolaget der stort set består af gamle slidte huse og store lejlighedskomplekser af beton. Vi køber en flaske whiskey og kommer for sent til lydprøve. Scenen og salen er stor men publikumsmængden siger at der ikke er så meget stemning for hegn en Søndag i Budapest. Vi får trods alt spillet (ALT for tidligt) og deler efterfølgende den tidligere indkøbte flaske. Jeg er normalt ikke sart hvad whiskey angår, men denne Black Velvet, var virkelig dårlig. Den lugtede af hårspray og smagte også derefter. Så vi blev enige om at købe Bourbon på resten af Touren, da det aldrig kan gå helt galt med en Western Gold, en Old Beaver eller en bette flask' fra The Old Barrel. Og så var det mojn. Denne aften var der heldigvis styr på maven, så jeg kastede mig ud i dette vovestykke af en indlevelse Mandag-10-10-2011 Igen vågner jeg op efter vi er ankommet til spillestedet. Er ved at vænne mig til det nu. Maven stadig ok, min bunk lugter af modellervoks..? og der gror næsten pels ud af munden på mig. Jeg står op, og finder ud af at jeg er den eneste der endnu er vågnet, men bartenderen på Club Mir er ankommet og der er kaffe. Jeg kigger mig lidt rundt, drikker en liter vand, får børstet tænder med mindst en halv tube tandpasta og så er jeg ved at være klar til en ny dag med støj og skam. I mellemtiden er de andre vågnet. Vi spiser et par lækre croisanter med skinkesalat og så begiver Memorial sig på gågade tur. Denne aften er der lokal support så vi står ikke for lydprøven, wuhuu! Men det er sku et underligt sted Tjekkiet. Eller ihvertfald Uherske Hradiste, som byen hedder. Vi var i tre supermarkeder, to barer og en kiosk og INGEN af stederne tog de kort? Så vi måtte på jagt efter en bank, og fandt da også langt om længe en af slagsen. Lige ved siden af banken ligger Skandal Bar, og vi tænker at det er det eneste rigtige sted at gå hen. Det lever dog ikke helt op til navnet, da det faktisk er en af de finere caféer men de har Jack n' coke til 14kr, så vi sætter os et par timer og får nogle sjusser. Da blodet er blevet tyndere, slutter Morten af med en gang øm 80'er disco inden vi finder os en flaske bourbon og søger tilbage til spillestedet. Vi får serveret tourens (efter min mening) bedste måltid der består af jordens mest fedtede ostepizza og cola! Vi spiller en god koncert og der er, trods sløvt fremmøde af gæster, stadig mere gang i den i forhold til Budapest. Efter koncerten står den på bourbon, som denne aften er en god gammel Jim Beam. Hygge, larm og gå kold i bussen.. Tirsdag-11-10-2011 Vores bunks er sådan indrettet at der er underkøjer og overkøjer. Overkøjerne har vinduer, underkøjerne har ikke. Og godt nok har jeg fået en overkøje, men det er samtidigt endekøjen helt oppe foran så jeg er blevet snydt for et vindue. Men heldigvis kan jeg ved at stikke hovedet ud gennem det lille hul ind til bunken, se skråt over til et lille vindue med tilhørende Cueto-stænger. Og denne morgen i Tjekkiet kunne jeg kun se en klinkebelagt væg. Jeg besluttede mig for ikke at bruge kræfter på at finde ud af hvor vi var og tage et kvarter mere på øjet. Bussen ruller ud i morgensol hvorefter jeg vælger at stå op. Vi har været på værksted. Buschaufføren har i de tidlige morgentimer bakket henover et skilt, så den gamle tøs skulle ha et undervogns-tjek. Om det skyldes at chaufføren havde klap for øjet eller om det var vores tourmanagers navigerings evner der var lidt slidte efter gårdsdagens fest, skal vi ikke komme nærmere ind på. Da vi kører fra værkstedet glemmer vi Mikkel fra Raunchy, men får ham dog hentet igen. Vi kører tilbage forbi spillestedet, og ser nu et skilt på størrelse med en lygtepæl ligge helt vind og skæv henover fortovet. Vi kører et par kilometer uden for byen og parkerer ved et indkøbscenter. Og så hedder det ellers Day-off. Vi tager et smut på Skandal Bar, hvorefter de andre går på jagt efter en svømmehal imens Kurt og Jeg går tilbage til bussen. Vi er stort set broke, men får dog skaffet smøger, brød med pålæg, et par flasker bourbon med tilhørende cola og så bruger vi ellers resten af dagen på at kigge ud over en majsmark og bande over vores banker og andre ligegyldige ting. Et øjeblik føler jeg mig hjemme i Sønderjylland, som vi sidder der i marken og brokker os. Gode gamle Sønderjylland.... Et trick jeg har lånt af The Psyke Project. Det virker! Onsdag-12-10-2011 Efter en day off er det rart med tanken om at vi idag igen får lov at spille hegn, og endnu bedre er det da vi opdager at der er et kæmpe tag selv bord med rundstykker, masser af pålæg og juice af forskellig slags på spillestedet. Og vi må ikke glemme de to overfyldte køleskabe med Beck's øl. Men først er der et toilet der skal besudles, og jeg må se i øjnene at min mave ikke længere indeholder noget af fast konsistens overhovedet... En stor del af flokken tager i et nærtliggende vandland. Kurt, Morten og jeg tager et smut ned ad gaden efter smøger og tjekker en bænk i parken. Vi laver lydprøve, og hygger med øl, Down og tobak. Jeg opdager at der også er sød sennep ved tagselv bordet og æder mig igennem otte madder med ost og sennep. Da vi skal spille er der ikke et øje, så vores scenemand René udskyder det et kvarter. Vi tænker lidt at et kvarter ikke gør den store forskel, men det gør det sku på Gladhouse i Cottbus. For da vi går på scenen til tonerne af Strauss er der rigeligt med folk. Og folk havde taget det gode humør med denne aften. Jeg elsker Tyskernes mentalitet hvad angår live koncerter. Selvom vi er opvarmning, og et ukendt band, er publikum med hele vejen. Der var god lyd på scenen, især under de to første numre hvor Kurt ikke havde lyd i guitaren, heh. Efter showet ville folk have autografer og jeg fik et langt bad på tourens bedste toilet. Da klokken slog tolv havde Bo fødselsdag så Illdisposed måtte ha besøg af os allesammen på scenen, så Bo kunne få lagkage og fødselsdagssang. Bagefter gav han whiskey sjusser og så var det Mojn. Torsdag-13-10-2011 Det er lykkedes at få en nogenlunde normal mave igen. Så da jeg vågner i Essen uden for spillestedet Turock er jeg på toppen og nyder en morgensmøg i solskinnet, foran en kæmpestor kirke. Igen idag er der lokalt band (vi slipper for at lave lydprøve, yeah!), så vi får noget morgenmad på spillestedet der blandt andet består af hele kogte æg med skaller i syge farver. Åbenbart et fænomen nogen steder i Tyskland..? Vi begiver os igen på tur i gågaden. Der er stripklubber, caféer, barer, op til flere head-shops, kirker, en butik udelukkende bestående af våben, og et stort indkøbscenter. Vi kigger os omkring i de forskellige butikker uden at købe noget som helst. På hjemvejen finder vi en lille knejpe som mest af alt minder om et værtshus et skummelt sted i Sønderjylland. Så vi går selvfølgelig derind og bliver utroligt overraskede over den fine betjening fra den ældre værtinde, som straks kommer med store tyske fadøl og tæpper til os. Det var sku lige hvad man havde brug for. Et stort varmt fleecetæppe og en kold fadøl. Når bonderøvene er i huset, ved du at det ender galt Senere befinder vi os på en fin restaurant overfor spillestedet igang med at æde kartoffelmos og steg på Turock's regning. Der blev taget sig godt af os, og i baren på Turock kunne vores ølbilletter også bruges på whiskeysjusser, stort plus! Så det var med en god fornemmelse vi kunne gå på scenen foran et ølglad publikum, og spille nok en af vores bedste koncerter på touren. Bagefter var der hammer i baren med de lokale og Butwetryit var mødt op for at sige skål! Senere er vi i færd med at prøvesmage Paul Speckmann's hjemmelavede blommesnaps, som ikke lige faldt i min smag, men som han sagde: "don't be a girl", heh. God aften, småfuld, tung søvn.....zzzz...... Fredag-14-10-2011 Sidste dag på touren. Nikolajs mave må give efter for gårdsdagens moonshine. Han tror desuden at han er gået i seng efter at have smagt på Paul's hjemmebrænd. Den rigtige historie er at han rendte rundt i gå gaden med Cueto og pissede i skraldespandene imens han råbte upassende ting på Tysk. Vi fik os alle et godt grin ved den historie, specielt Nikolaj da han overhovedet ikke kunne huske noget som helst af hvad der var sket. Ja hjemmebrænd er farligt, medmindre man har en Cueto. Spillestedet og maden var ikke noget at råbe hurra for. Uproffesionelt, fedtede med maden og pisse hamrende koldt. Men det hjælper INTET at lade sig gå på af det, så vi gik istedet i Lidl for at købe en bourbon, og fortælle de samme dårlige jokes som vi altid har gjort. Vi lavede lydprøve i halvanden time fordi lydmanden var gammel og skæv. Men vi havde det faktisk sjovt med koncerten selvom der kun var seks mennesker og at det var lidt spild af fredag aften. Der nåede trods alt at komme flere gæster i løbet af aftenen. Bourbon, smøger og så var det mojn! Mojn til tyskland, mojn til de andre bands og mojn til en pisse fed tour! Det var jomfru-touren og alt i alt var den sku meget fed. Dem skal vi ha nogen flere af. En speciel tak til Nikolaj Lauszus for at holde os ud. Tak til vores kærester for stadig at være der når vi kom hjem og tak til alle der var med på touren for ikke at smide os af på den første og værste rasteplads. Og så er det MOJN! ANNONCE