01. Redefine Me
02. Year of the Plague
03. My World is Ending
04. This Eternal Instant
05. Lost Reality
06. Soul Decision
07. Simplicity Demand
08. Obscure Indiscretion
09. My Secret Window
10. The Hours That Remain
|
|
MERCENARY
The Hours That Remain
(Century Media/EMI)
Af Jesper Møller Sørensen |
|
  |
To dage før toårsdagen for udgivelsen af “11 Dreams” er aalborgensiske Mercenary på banen påny med udspillet ”The Hours That Remain”. Albummet er blevet til i Hansen Studios med - sjovt nok - Jacob Hansen bag knapperne og det er blevet mastered af Ziggy i Zigzound. Sammenlignet med ”11 Dreams” har der derfor ikke været de store ændringer i færdiggørrelsen af albummet. Tilblivelsen, derimod, er en anden sag. Mercenary anno 2006 er ikke lig Mercenary anno 2004. Det er et éntydigt faktum ved gennemlytning af ”The Hours That Remain” og årsagerne er flere. Én af årsagerne er Henrik ”Kral” Andersens permanente fravær, og den vil uden tvivl give anledning til én eller flere diskussioner om, hvorvidt Mercenary stadigvæk er Mercenary. For at mane tvivlen i jorden kan jeg meddele, at der på mit eksemplar af ”The Hours That Remain” står der ”Mercenary” - og så er den vel ikke længere!?
”The Hours That Remain” starter ud med det seks minutter lange nummer ”Redefine Me”, og med sidste originale bandmedlem ude, kunne man næsten fristes til at tilføje ”rcenary” til titlen (læs: ”Redefine Mercenary”). Stilmæssigt vil det dog nok blive for overdrevet at snakke om en redefinition. Her er nærmere tale om en naturlig udvikling fra bandets andet album, ”Everblack” (2002), over ”11 Dreams” frem til dette. Naturligt for et band, der sætter musikalsk udvikling højt på prioriteringslisten. Forventet udvikling? Muligvis. Her er i alt fald ikke tale om en gentagelse af den noget nær perfekte ”11 Dreams” - og det i sig selv siger lidt om Mercenarys vilje og evne til at se fremad.
I denne omgang byder Mercenary således på en velbalanceret hybrid af aggressivitet og harmoni, mosh og melodi og i særdeleshed variation og dybde. Trommeslager Mike Park forekommer en anelse mere direkte og dynamisk i sit spil. Morten Sandagers keyboard synes at spille en større rolle i lydbilledet og understøtter - og understøttes af - Jakob Mølbjerg og Martin Buus' stadigt mere kontante guitarriffs. Det hele kan somme tider være på nippet til at lugte langt væk af Göteborg, men Mercenarys kompositioner består af meget mere end som så. ”The Hours That Remain” er en farverig fremførelse af moderne melodisk metal, klassisk heavy-soli og vaskeægte sangtalent. Ser man bort fra Björn ”Speed” Strid (Soilwork) og Marcus Bischoffs (Heaven Shall Burn) begrænset vokalarbejde, udmærker Mikkel Sandager sig ved ene og alene - for første gang - at synge fra albummets start til slut. Rent stemmemæssigt formår han at arbejde med flere stilarter - træde i forskellige roller, om man vil - og det er en udsøgt fornøjelse at lytte til.
Af albummets ti numre er det især værd at fremhæve mid-tempo-nummeret ”My World is Ending”, det groovy og til tider nærmest rock 'n' roll-agtige - men samtidigt harmoniske - ”This Eternal Instant”, det indledningsvist stille, men kontante og melodiske ”Simplicity Demand” og det aggressive og stemningsfyldte ”Obscure Indiscretion”.
Mercenary har med ”The Hours That Remain” begået et fantastisk flot, spændende og nuanceret album, som i det ene øjeblik er let tilgængeligt og i det andet meget udfordrende. Det er kort og godt et album, som vinder ved - og fortjener - flere gennemlytninger. Godt gået!
|
|
