FEATURE: MIGHTY MUSIC Mighty Music er Danmarks ældste metalpladeselskab, og ser man bort fra et par små undergrundslabels, også landets eneste af sin art. Det seneste års tid har selskabet ikke givet så meget lyd fra sig, men med tre dukfriske signinger på samvittigheden, der alle udgiver album i starten af dette år, markerer Mighty Music sig atter på banen. Og hvilken bedre anledning til at tage Jer med en tur bag kulisserne? Kreativ direktør og selvbestaltet design-diktator Bjarke Ahlstrand guider os her igennem Mighty's historie, der både rummer langfingrede narkomaner, udbrændte amerikanske death metal musikere og hæder ved Danish Music Awards.   Af Martin Lyager Nielsen Efter en længere dvale startede i aktiviteterne op igen i 2007. Hvad skyldtes Jeres genopståen dengang? - Vi var til Slayer koncert i Malmö og synes, at vi faktisk var stærkere, flottere og mere tatoverede end nogensinde, så det gav stor mening igen at udsende egne plader. Nu havde vi også brugt et par år på at få stablet Target på banen, men lysten til at være med til at sætte vores præg på scenen var der stadig, og vi fik mulighed for at arbejde med nogle cutting edge artister (Vicious Art, Sludge og Exmortem), så vi var klar til at hamre flere soniske ligsøm i kisten igen. Selvom det går forrygende for danske metal i disse år, ser det noget sløvt ud med danske pladeselskaber, der gør sig i hård musik. Hvorfor tror I det forholder sig sådan? - Man skal have et metalhjerte for at udgive det på sit eget pladeselskab, for der er absolut ingen penge i skidtet-men absurd meget arbejde. Danmark er et lille land, så man er nødt til at have internationale kontakter og distribution, hvilket er noget vi har oparbejdet gennem de sidste 11 år. Vi har eddermame slikket på mange frimærker gennem årene, og brugt mange weekender på at pakke cd'er ud af æsker og pakke dem ind i madfolie og sende til en distributør i Colombia, og det tror jeg ikke, der er så mange andre, der er indstillet på. I har en del udgivelser på samvittigheden. Hvilken er den mest succesfulde? Og hvilken er den bedste og værste efter din mening? - For mit vedkommende, er den bedste plade jeg har haft nallerne indover nok Raunchys 2. album, ”Confusion Bay” på Drug[s] - det album synes jeg satte nye standarder for dansk metal, hvor melodi og aggressivitet smeltede sammen på en helt ny måde, og Jacob Hansen for alvor trådte i karakter som producer. - Min Mighty-favorit må næsten være Exmortems ”Funeral Phantoms”, som vi udsendte i slutningen af 2008. Udover at være dødsveteraner har Martin Thim & Co. formået at opdatere deres lyd og image, og jeg synes, helt ærligt, at de med ”Funeral Phantoms” matcher selv det allerbedste internationale dødsmetal. Og så er de jo monsterseje live. De salgsmæssigt mest succesfulde må være Panzerchrist, men de spiller jo også så røvhurtigt, at det er noget de godt kan lide ude i den store verden… - Jeg synes selvfølgelig ikke, at vi har udgivet deciderede lorteplader, men jeg har været skuffet over vores amerikanske signinger, især Dim Mak. Da vi signede dem var den ved at gå i bukserne på mig - det var jo reinkarnationen af legendariske Ripping Corpse (som bl.a. talte en vis Erik Rutan i line-uppen), og jeg havde ekstremt store forventninger til dem og albummet ”Intercepting Fist”. Albummet i sig selv fejlede absolut ingenting - sindssyg New Jersey død, men bandet var gået kolde og vendte aldrig tilbage til os, svarede ikke på et eneste interview osv. - og så er det sgu op af bakke… Hey, vi sælger sgu pladen på Targetshop.dk for en lille tyver! Det er et rent røverkøb, ind og køb, kammerat! Har du nogen skrækhistorier? - Vores darlings Iniquity, som har udgivet et par helt fantastiske skiver gennem årene (tjek især ”Five Across The Eyes” og ”Grime” - whohaa, Mads Haarløv er Danmarks bedste growler gennem tiderne) har været et sjovt bekendtskab, og jeg husker dengang en narkoman stjal et master-DAT bånd (sådan noget brugte man back then) og den tidligere forsanger Brian stjal min sjældne Pyrexia CD fra mit værelse hjemme i Rødovre (jeg har genudgivelsen, men det er ikke helt det samme) og nå ja, bassist Thomas stor-pukede på grund af onde tømmermænd, da jeg tog bandbillederne til ”Grime”-albummet… Puha, der er sgu godt nok blevet suget nogle bonghoveder i Iniquity-øveren gennem årene, og bandet har altid været røvutjekkede - bortset fra når de stod på scenen og var i studiet. Tjek opsamlingsalbummet ”Iniquity Bloody Iniquity” (40 kr. på targetshop.dk), det er fyldt med en masse anekdoter, billeder og alt det bedste… - Af andre ”sjove” ting kan nævnes dengang vi indrykkede en helsides annonce i NRG tilbage i 1991. Det var skide dyrt dengang, og vi fik absolut ikke noget ud af det salgsmæssigt, men Michael og jeg havde stor fornøjelse af at skrive ”Nu skal I få PIK” med store typer (vi udgav en plade med et tysk doom band, der hed Pik, som betyder bjergtinde på tysk). - Der var også engang en masse sure negere der hev de plakater ned i år 2000, vi fik hængt op i København ved busstopsteder osv. De var vist ikke så glade for vores kæmpestore jernkors-logo… - …og så er der historien om Corpse Vomit-pladen, ”Drowning In Puke”, som ingen ville (gen)optrykke pga. coveret, hvor en dreng for en pæl i røven (Infernal Torment go home). Den er i dag et samlerobjekt J Fortæl lidt om Mighty Musics tilblivelse ”back in the day”. - Michael og jeg har kendt hinanden siden 1991, hvor vi byttede demobånd og skrev hvert vores fanzine (mit hed Nagual og Michaels Emanzipation). Det gav ikke så meget mening, at vi rendte rundt til de samme dødsmetalkoncerter, og solgte hvert vores blad for en tyver, så derfor slog vi pjalterne sammen og besluttede os for at tæve alle andre andre, haha. Det gjorde vi så først med Mighty Magazine (der udkom første gang i 1995) og siden Mighty Music i 1998. Michael var begyndt at arbejde for distributionsselskabet MNW, og pludselig så vi en mulighed for at udgive en masse fede plader i Skandinavien, og der var så meget talent dengang (der blev ikke udgivet nær så mange plader som nu), så det gav mening at Michael brugte sine evner inden for salg og promotion, og jeg tog mig af det “kunsteriske” i forhold til cover-design, masteringer osv. Det er en fordeling, vi har kørt lige siden. Michael holder styr på biksen, og jeg har et urealistisk forhold til økonomi og begrænsninger, haha. Et af Mighty Musics underselskaber hedder Drug[s], hvor metalbands af den mere alternative kaliber har haft råderum. Men er Drug[s] blevet helt og aldeles skrinlagt, eller kan man forvente fremtidige udgivelser her også? - Drug[s] er ikke dødt - vi vandt jo faktisk vores første DMA nogensinde tidligere på året for A Kid Hereafter In The Grinding Light-albummet, som Frederik Thaae & Co. så mesterligt udsendte i 2008! Og der skal nok komme mere fra den kant, så vi er ikke færdige med at distribuere musikalske stoffer til menneskeheden endnu. Drug[s] signede i sin Raunchy, og udgav deres debutalbum ”Velvet Noise”. Hvad var det, der dengang tiltrak Jer ved bandet? Og hvordan ser I på den udvikling bandet er gennemgået, og hvor de er nu? Og hvorfor stoppede samarbejdet? - Jeg var vært på P3 programmet GO! fra 1995-1997 (fuck, det er mange år siden), hvor jeg ugentligt spillede og interviewede en masse metal, mest af den allerhårdeste slags. Jeg fik Raunchys demo og synes, at det var fedt. Michael var nem at overtale, men bandet var desværre så røvutjekkede dengang, at de udeblev fra de første mange møder vi satte op, så det var lige før den gik i vasken. Men det lykkedes og efter ”Velvet Noise” producerede jeg sammen med Tue Madsen Raunchys julesingle (som også var DR2 og P3s julesignatur-jingler i 2000!) ”Decemberklar” (deres eneste dansksprogede nummer), og siden kom monsteret over dem alle, ”Confusion Bay”. Det gjorde interessen fra udlandet også, og da Nuclear Blast (og sågar Roadrunner, selv om det ikke blev til noget) meldte sig på banen gav vi drengene fra os, så de kunne blive de næste Fear Factory… Det skete måske ikke helt, men Raunchy har været på fine udenlandske hænder siden, og vi har heldigvis haft fornøjelsen af at arbejde videre med dem, da alle deres plader har været distribueret i Danmark af Target. - Til fans af det gamle Raunchy kan jeg nævne af Lars Vognstrup, som sang på de to første skiver, og senest har været aktuel med det mere poppede og radiohittende Lars And The Hands Of Light, vender tilbage med skrigende stemme på soundtracket til ”H*A*S*H” serien, hvor han skråler om kap med Johan Olsen fra Magtens Korridorer på et svinefedt hårdt metal track der hedder ”Kroppe”. Tjek det ud på iTunes! For ikke så forfærdelig længe siden, offentliggjorde Mighty Music tre nye, danske signinger, og på spørgsmålet om hvorfor netop disse bands har fanget selskabets interesse, svarer Bjarke kort men præcist: ”De er fede, de er unge, de er sultne, og de er klar til at erobre verden!” Tjek udgivelsesdatoer og coverartwork til de tre skiver i vores kalender. Hvor vil Mighty Musics fokus ligge i fremtiden? På den danske eller den internationale scene? Eller begge dele? - Lige nu fokuserer vi på de 3 nye, danske signinger, men vi har stadig blikket fæstnet på den internationale scene, og vores seneste udgivelser, udover Exmortem, har været med svenske og schweiziske grupper. Metalscenen er om nogen traditionsbunden, hvorfor der til stadighed langes CD'er og LP'er i fornuftige mængder over disken, men hvordan ser Mighty Music på distributionen i fremtiden? - Får jeg en million, hvis jeg knækker den her nød? Well, popmusik er hit- og singleorienteret, men metallen er heldigvis album-fikseret, og derfor tror jeg stadig at albumformater som CD og vinyl vil fortsætte med at eksistere. Men det er klart, at der kommer så meget mere på markedet nu end nogensinde før, og der er færre der køber fysiske produkter, så det er klart en udfordring. Derfor er det også vigtigt, at albums er helstøbte produkter, og at der er fokus på artwork osv. Når jeg tænker tilbage på mine unge år som metalfan - dengang var der ikke noget internet og kun få blade der skrev om det jeg kunne lide. Så når jeg pløjede mig gennem vinylrækkerne hos Sex Beat, Metalized eller Rockuglen, så kendte jeg sjældent de bands hvis øjne mine fæstnede sig ved. Det var cover-artworket, der gjorde det. Om det så hed Iron Maiden til at starte med, Slayer efterfølgende og så sådan cirka alle dødsplader, der havde et Dan Seagrave omslag i de glade starthalvfemsere, så var fællestrækket ”pakken”. Det tror jeg stadig er vigtigt, måske mere end nogensinde før. ANNONCE FAKTA Mighty Music ejes af Michael H. Andersen og Bjarke Ahlstrand og udgav sin første udgivelse i 1998. Siden er det blevet til over 40 udgivelser med artister fra hele verden (brasilianske Nephasth, schweiziske Sludge, svenske Vicous Art m.fl) og cremen af den danske metalscene (Artillery, Exmortem, Iniquity, Panzerchrist, Thorium m.fl.). Mighty underselskabet Drug[S] har taget sig af alternativ dansk metal (A Kid Hereafter In The Grinding Light, Kloak, Raunchy m.fl.) og Prutten Records er specialiseret i vinyludgivelser (Aurora, Parkinson, Sacrificial m.fl.) Bjarke Ahlstrand er 33 år, far til Hjalte på 10 og Viggo på 5. Bor på Østerbro. Startede undergrundsfanziet Nagual i 1991. Arbejder som tv producent i DR og har bl.a. stået bag Yallahrup Færgeby og den kommende H*A*S*H serie. Har en flippermaskine stående i stuen og samler på figurer. Bjarke gav sin sidste dødsmetalkoncert i 1995, men er stadig aktiv i industrialbandet Parkinson. Michael H. Andersen er 34 år, far til Elizabeth på 9. Bor i Greve. Startede undergrundsfanzinet Emanzipation i 1991. Har tidligere arbejdet for MNW, Bonnier og Warner Music og er nu administrerende direktør i Target. Michael har en stor samling havenisser og motorcykelkørekort. Michael har en fortid som forsanger i Withering Surface, er stadig aktiv som frontfigur i Thorium og sysler pt. med et nyt projekt.