01. Heavy Metal Bonderøv
02. Dug for Solen
03. 1 Dag Til
04. Manowar
05. For Allersidste Gang
06. Pastor Riley
07. Min Gamle Ven
08. Søvngænger
09. Dig og Mig
10. Det Sidste Slag
|
|
MONSTAH
Heavy Metal Bonderøv
(DiGiDi)
Af Maria Prohazka Olsen |
|
  |
Det her album er nok noget af det underligste, jeg har anmeldt i min tid her på Danish Metal. Når det nu er sagt, så sidder jeg alligevel og griner lidt for mig selv. ”Heavy Metal Bonderøv” er lige præcist sådan et album, som titlen siger. Det er vaskeægte bonderøvsmetal. Og her er jeg jo nok ikke lige i mit bedste element, for jeg synes faktisk, at album af denne slags er dybt ligegyldige og intetsigende.
Det er sikkert og vist, at musikerne i Monstah kan deres shit. De er dygtige, og selve den musikalske side lyder godt - rigtig godt, endda - med god balance mellem de forskellige instrumenter. Det er ikke for ingenting, at skiven er mixet af selveste Tue Madsen i Antfarm studierne i Århus. Todd Peters (guitar/kor) leverer nogle seriøst fede soli, som sidder lige i skabet, og bandet er velspillende, med forsanger Alexxx Clausen som frontmand i bedste 90'er-stil.
Men men men, jeg har det altså svært med tekster som: ”Jeg er en heavy metal bonderøv, jeg har lort på mine sko, det 6666400, livet er en gammel so!” For mit vedkommende er det bare hat og briller. Specielt når sange som ”1 dag til”, som rent faktisk er et fint (og ret seriøst) rocknummer, blandes ind i dette albums bonderøvstendenser med vind i håret og fuld fart frem. Det virker lidt som om, at bandet sætter sig mellem to stole. Samtidig er der sådan lidt 'Nik & Jay goes metal' over det hele, og det er i sig selv bizart.
Alligevel vil jeg absolut ikke afvise, at det her faktisk er noget, som kan slå igennem i Danmark, for det er sange, man kan nynne med på, næsten før man har hørt nummeret til ende første gang. Og jeg kan sagtens forestille mig, at det her kunne blive P3-materiale.
Af andre af de 10 tracks på albummet kan nævnes det totalt 80'er-klichée-agtige ”Manowar”, det meget poppede ”For Allersidste Gang”, det lidt tungere og egentlig ret interessante ”Pastor Riley”, bonderøvssangen ”Min Gamle Ven” og det meget mere seriøse ”Søvngænger”, hvor sidstnævnte virkelig er et flot nummer med lækkert, lækkert guitar-lir.
Forsiden af albummet, mener jeg, bandet kunne være sluppet en del bedre fra. Kunne djævle-damen på coveret i det mindste ikke være total lækker? Hvorfor skal hun se sur og ”mor-agtig” ud? Måske er det mig, der ikke forstår bandets humor helt, men lidt finjustering af bandets profil ville være et hit i min bog. For jeg synes faktisk, at Monstah har en hel del at byde på, hvis de smider de der bonderøvstendenser.
|
|
