01. Toss'n'Turn
02. Burn in Hell
03. Revenge the Dead
04. Something Lost
05. Underdog
06. Five Aces
07. The Kill
08. Suicide Journey
09. Another Day
10. Massacre (Mass Termination)
11. Desolate
12. TommyGun Tommy
|
|
MUGSHOT
Piercing Random Lives
(Sony/BMG)
Af Maria Prohazka Olsen |
|
  |
Mugshot… hvad i al verden er det? Eller rettere, har du hørt om dem? For de fem gutter er faktisk ude på intet mindre end at revolutionere den danske metalscene. Og fra hvad jeg har lagt ører til de sidste 40 minutters tid, er de allerede godt i gang.
Mugshot stammer tilbage fra 1998, hvor Kim Orneborg, Søren Stærk, Philippe Bartram og Claus Samuelsen slog kapperne og tatoveringer sammen. Men som de fleste band-historier vidner om, har bandet ændret en smule i besætningen - og i dag er det således Kim Orneborg (vokal), Søren Stærk (guitar), Victor Salomonsen Ronander (guitar), Martin Brand (bas) og Philippe Bartram (trommer), der udgør danske Mugshot.
Og det er faktisk gået meget godt siden de startede for ca. 10 år siden. I efteråret 2006 landede bandet således en deal med Sony/BMG. Tue Madsen blev kontaktet, og nu sidder jeg her med “Piercing Random Lives” i mit anlæg.
Og hvad er det så for en type musik, de fem gutter spiller. Ja, selv kalder de det for ”metal med ild i røven”, og det dækker alt fra death metal til hardcore tilføjet en knivspids grind engang i mellem. Lydbilledet er stærkt og aggressivt - og det er ikke til at sætte en finger på. Det er simpelthen super godt produceret. Trommerne er levende og bassen er monster tung og smadrer derud ad med 520 km i timen. Kim de la Rois rå growl er helt i centrum sammen med de tonser-tunge guitar-riffs, som sønderriver dine højtalere. Det er rigtig godt gået det her. Det er ondt, det er tungt - DET er metal. Men med en gut som Tue M. bag knapperne, forventer man jo heller ikke andet.
Af stærke tracks på albummet kan nævnes ”Toss'n'Turn”, ”Revenge the Dead”, ”Five Aces” og ”Suicide”. Faktisk er alle 12 skæringer på skiven solide og gennemarbejdede. Det eneste, man måske med rette kan udsætte på “Piercing Random Lives”, er, at det til tider godt kan blive en anelse for monotont. Det ville f.eks. være spændende, hvis Orneborg kunne gøre mere med sin stemme end ”bare” at growle (det kan han til gengæld virkelige gøre meget overbevisende). Alt i alt, når albummet kommer til sin slutning, sidder man dog tilbage med et overvejende positivt indtryk. Jeg anbefaler klart en gennemlytning.
|
|
