|

01. Gudsforladt
02. Ligprædike
03. Vanhellig
04. Tilforn Tid
05. Dødsrune
06. Ligfærd
|
|
NORTT Ligfærd (Total Holocaust Records/VME)
Af Peter Michelsen |
|
      |
Funeral doom er bestemt ikke den genre jeg bruger mest tid eller penge på, men har man hørt til genren, så har man højest sandsynligt også hørt om Nortt. I løbet af en række demoer, en EP og et enkelt album før dette, er den danske mester i melankoli blevet noget af det mest essentielle inden for denne genre, og det er ikke svært at forstå hvorfor. For Nortt komponerer ikke musik, han komponerer rendyrket elendighed.
Ved hjælp af de simpleste hjælpemidler; en lavt tunet guitar, langsommelige trommer, ambient keyboard, og en vokal så forpint at man får kuldegysninger, tager han en med på en rejse, en ligfærd, gennem et af de absolut dystreste musikalske udtryk jeg nogensinde har hørt. Det er ekstremt interessant, for det er ikke musik der på nogen måde engagerer lytteren direkte ved hjælp af energi eller melodi, det er pinefuldt, langsomt og dybt, men på en eller anden måde siver hele elendigheden alligevel ind i hovedet på en, med overvældende kraft.
Stilheden og det indtryk af livløshed den bringer til musikken er en stor del af Nortts kunst, og blandet med de skjulte tilbagevendende guitar og piano temaer giver den en mærkelig effekt af at man nærmest sover sig igennem ”Ligfærd”, men alligevel husker man hver en tone. Så hvis ikke den danske vinter er nok til at deprimere dig ud over alle grænser, så kan Nortt, og man nyder hvert sekund.
|
|
|
|
|
Stil/Genre Funeral doom
Udgivelsesdato 14.07.06
Anmeldt 21.11.06
Links
Nortt |
|