: : Danish Metal : : NYHEDER
Nyheder Anmeldelser Koncerter Downloads Kalender Artikler Konkurrencer Forum Links Information Redaktion Annoncering
Butik
NYHEDER
30.04.09
Video til Raunchys “Warriors” klar
Musikvideoen til Raunchys “Warriors” fra albummet “Wasteland Discoteque” er ude, og kan ses her. Klippet blev filmet i februar i år under kyndig ledelse af Andreas Krohn, der sidste år vandt en pris ved Danish Metal Awards for videoen til Pilgrimz' ”Shake-A-Feather”.
30.04.09
Headbangers Ball Tour 2009
Til efteråret ruller den store metalkaravane, Headbaners Ball Tour, atter rundt i Danmark med det ypperligste indenfor danske metal. Men efter 3 år har man valgt at ændre lidt på konceptet, således at det denne gang er en co-headliner tour, og de to hovednavne er Illdisposed og Hatesphere. Turnéen kommer til at løbe i de sidste 3 weekender i september samt den første weekend i oktober, og et tredje band vil snarligt blive annonceret. Indtil da kan man tjekke det officielle toursite her.
29.04.09
Ny video fra Volbeat online
Volbeat har offentliggjort musikvideoen til nummeret “We”, som er optaget på bandets seneste Europatour. Tjek den ud her.
29.04.09
Metalprogrammet til Way Up North klar
I forbindelse med Way Up North festivalen på Studenterhuset i Aalborg, har metallen fået sin egen dag, nemlig lørdag d. 9. maj, og programmet former som følger:

20.30: Aedra
21.30: Essence
22.30: Methonia
23.45: Mnemic
01.15: Ferocity

Læg mærke til at Methonia har erstattet Ulm, som har været nødt til at udgå.
29.04.09
Hatebreed m.fl. til Kansas City Live
Fredag d. 26. juni står i metallens tegn, når Kansas City Live i Odense lukker op for godteposen. Tjek bare programmet her:

Hatebreed (US)
Warbringer (US)
As We Fight
Unbelief
Angrified
The Shit Blizzards
Third Eye

Alt dette får man for sølle 50 kr., så man skal være ihærdig, hvis en undskyldning for ikke at dukke op skal findes.
29.04.09
Downswitch søger sanger
Downswitch har taget afsked med forsanger Sebastian, og søger derfor nu en passende erstatning. Bandet øver i nærheden af Køge, og interesserede kan kontakte de resterende medlemmer via info@downswitch.com. Gruppens næste koncert bliver d. 29. maj i Slagelse Studenterhus med Mudslide og Fiji, hvor Jimmy fra Fainting Pace vil hjælpe til med vokalen.
28.04.09
Scamp supporter Korn
Når de amerikanske nu-metal-pionerer, Korn, gæster Store Vega i København d. 1. juli, bliver det med Scamp som opvarmning. Århusianerne har i øvrigt fået et femte medlem i form af Martin Dahlmark, som hovedsageligt vil tage sig af bassen, selvom han også er ferm på guitaren. En headliner-tour til efteråret er desuden på tegnebrættet.
28.04.09
Mnemic-guitarist bygger interaktivt system
Guitarist i Mnemic, Mircea Gabriel Eftemie, har annonceret at han planlægger at bygge et 'Interactive Perfemance System' som en del af hans studie ved Aalborg Universitet. ”Projektet skal forsøge at implementere artistens vision ved at konstruere en applikation til live-optræden, der skal øge og udvide underholdningsplatformen, men som også skal være med til at skabe yderligere kommunikation mellem den optrædende og publikum. Jeg vil altså forsøge at krydse nogle medieplatforme, og skabe noget nyt og innovativt, og det er oplagt at teste systemet med mit eget band, Mnemic. Kort fortalt går det ud på at bandet vil optræde med et dynamisk lærred, som viser billeder, der bliver manipuleret af de lydsignaler, som bandet skaber, og alt efter hvilken stil bandet tilhører, vil det visuelle udtryk tilpasse sig,” lyder det fra Mircea. Testningen vil blive udført i samarbejde med den grafiske kunstner Lasse Hoile, som tidligere har arbejdet sammen med bl.a. Opeth og Porcupine Tree. Første gang man vil kunne se systemet i aktion, bliver i forbindelse med Mnemics koncert ved Way Up North på Studenterhuset i Aalborg lørdag d. 9. Maj 2009.
28.04.09
Nyt nummer fra Six String Slaughter
Frederiksunds Six String Slaughter har lagt et nyt nummer på deres MySpace. Det drejer sig om ”In the Search for the Truth We Will Stagnate”, som stammer fra deres kommende EP.
28.04.09
Sickness Within klar med EP
Siden starten af 2007 har Sickness Within holdt til i Silkeborg, og står nu klar med deres første EP, ”Sensitivity by the Fist”, hvorfra man kan høre titelnummeret på deres MySpace. Indspilningen har bandet selv stået for, mens Tommy Hansen har taget sig af mix og matering.
28.04.09
Impalers udgiver demo til maj
Impalers udgiver d. 11. maj deres nyeste demo, som kommer til at gå under titlen ”Army of Darkness”. Skiven blev indspillet i studiet i Ungdommens Hus i Fredericia over to weekender i marts med producer Ralf Endings ved knapperne. Cover-artwork er lavet af Tom Martin (Bonded By Blood, Lich King), mens videoklip fra bandets tur i studiet kan findes på YouTube samt i deres officielle forum. Demoen vil på udgivelsesdagen blive spillet i sin helhed på Thrash Unlimited Radio, og vil samme dag kunne købes for 50 kroner. Forudbestillinger kan foretages allerede nu, så skriv enten til bandets mail eller via MySpace. ”Army of Darkness” indeholder følgende numre:

01. Aggressor
02. Army of Darkness
03. Betrayal & Death
04. Automaton
05. Revelations of a God
06. Metal Highway
07. We Are Nothing

Demoens titelnummer, Army of Darkness kan netop nu høres på bandets MySpace, og gruppen spiller d. 2. maj på Ungdomshuset i København med Phantomizer og Foot To Face.
23.04.09
Artillery lufter albumdetaljer
Artillerys femte studiealbum har fået titlen “When Death Comes”, og udgives af Metal Mind Productions d. 15. juni 2009. Det nye materiale er indspillet i Medley studierne i København med Søren Andersen som producer, og tracklisten har fået følgende udseende:

01. When Death Comes
02. Upon My Cross I Crawl
03. 10.000 Devils
04. Rise Above It All
05. Sandbox Philosophy
06. Delusions Of Grandeur
07. Not A Nightmare
08. Damned Religion
09. Uniform
10. The End
11. Refuse To Live - Part II
12. Warhead
13. Chaos Ride

Der er desuden indspillet en video til nummeret ”10,000 Devils”, som vil blive offentliggjort i forbindelse med albumudgivelsen.
23.04.09
Artillery udgiver livealbum til maj
Artillery udgiver d. 25. maj livealbummet ”One Foot in the Grave, the other One in the Trash”, der følger på DVD'en af same navn, der udkom i fjord. CD'ens trackliste ser sådan her ud:

01. Deeds of Darkness
02. Into the Universe
03. The Almighty
04. Cybermind
05. The Challenge
06. By Inheritance
07. The Eternal War
08. Beneath the Clay (R.I.P.)
09. Time Has Come
10. At War with Science
11. Out of the Sky
12. Khomaniac
13. Terror Squad
20.04.09
Metalaften til Way Up North
I forbindelse med Way Up North festivalen på Studenterhuset i Aalborg, er lørdag d. 9. maj helt og holdent helliget metalmusikken, hvorfor der bydes på koncerter med Mnemic, Ferocity, Essence, Ulm og Aedra. Læs mere om arrangementet på www.wayupnorth.dk
20.04.09
The Interbeing live med TesseracT
The Interbeing spiller dobbeltkoncert med det britiske anmelderroste band TesseracT på The Rock i København torsdag den 21. maj kl. 21 med Levitation som opvarmning. D. 21. maj er en helligdag, da det er Kristi Himmelfartsdag, og der er gratis entré til koncerten. The Interbeing er desuden ved at færdige med materialet til debutalbummet, og er på derfor udkig efter et passende pladeselskab til at udgive det.
18.04.09
Rock The Knight i Århus
Fredag d. 24. april star på den for alvor på benhård rock, når Voxhall i Århus huser den første udgave af Rock The Knight, hvor hele 8 af byens hårdtslående bands vil stå for den musikalske underholdning. Lineuppen ser sådan her ud:

Insidiöus Törment
Fast Gallows
Diamond Drive
Puppet Arms
Bullet Train Blast
Wrench
Malrun
TMI

Det skal I øvrigt nævnes at arrangementet også fungerer som releaseparty for Insidiöus Törments nye skive og musikvideo, der vil blive vist på storskærm. Hele herligheden kan overværes for sølle 70 kr., og billetter kan købes hos GAFFABillet.
18.04.09
Rock and Roll Evolution på The Rock
Rock and Roll Evolution er navnet på et arrangement, der finder sted på The Rock i København torsdag d. 14. maj, og byder på optrædener fra Chainfist, Billyboy In Poison og Trusted Few. Det er Crash Bang Booking og Management der står bag, og dem kan du læse mere om her.
17.04.09
Jacob Bredahl i “nyt” band
Den tidligere Hatesphere-sanger og nuværende Last Mile-guitarist, Jacob Bredahl, er blevet offentliggjort som ny frontmand i The Downward Candidate, der i samme åndedrag skifter navn til The Kandidate. Bandet arbejder pt. på debutalbummet, der har fået arbejdstitlen ”Until We Are Outnumbered”, og der kan høres nogle rå-mix fra det på deres MySpace. Den nye konstellations første koncert bliver d. 20. maj på Loppen i København som support for Disfear og Nine, efterfulgt af en optræden på Musikcaféen i Århus med bl.a. Fiji.
17.04.09
Københavnske The Omnihil lancerer MySpace
Det københavnske tech-thrash band, The Omnihil, som huser medlemmer fra diverse danske bands (Corpus Mortale, PitchBlack, Psy:Code m.fl.), har for nylig offentliggjort en officiel MySpace-side med fire numre fra deres selvproducerede ”Demo 2007”. Bandet blev dannet i 2002, og har siden undergået et stilskifte fra progressiv heavy metal til teknisk thrash/death metal. På nuværende tidspunkt øver bandet intenst med session vokalist Dennis Schou til livegigs i 2009. Besøg The Omnihil på www.myspace.com/theomnihil
17.04.09
Programmet til Roskilde Festival klart
Det fulde program til årets Roskilde Festival er nu blevet offentliggjort, og til dem der foretrækker de tunge toner, er der følgende lækkerier linet op:

Slipknot (US)
Nine Inch Nails (US)
Volbeat (DK)
Amon Amarth (S)
Down (US)
Social Distortion (US)
Satyricon (N)
Cancer Bats (CAN)
Darkane (S) The Mars Volta (US)
Gjoira (F)
Isis (US)
The Bronx (US)
Wolves In The Throne Room (US)
Fucked Up (CAN)
Dawn Of Demise (DK)
Scamp (DK)
Kellermensch (DK)
The 20Belows (DK)
13.04.09
Rageborne søger ny guitarist
Rageborne er netop blevet færdig med indspilningen af deres debutskive i CB-studios, og har desuden sagt farvel til guitarist Per Jensen. De søger derfor en ny og dygtig mand, der har lyst til at være med helt fra start, når de udgiver albummet indenfor 1-3 måneder. Der står flere detaljerede informationer om deres ønsker i deres MySpace blog. Interesserede kan kontakte guitarist Kenneth pr. mail, og gerne med nogle referencer og noget at lytte til, på kavnsted@hotmail.com
13.04.09
Nyt nummer fra Earn Your Scars
Hardcorerødderne i Earn Your Scars har lagt nummeret “Struggle For More” på deres MySpace. Tracket stammer fra debuten ”The World Is Yours”, der ser dagens lys d. 9. maj igennem Schizophrenic Inc.
13.04.09
Royal Hunt arbejder på nyt album
Royal Hunt er gået ind i den sidste fase af pre-produktionen af deres nye album - det tiende i rækken siden debuten i 1991 - og selve indspilningen vil finde sted i slutningen af denne måned. Albummet forventes at blive mixet og masteret i løbet af sommeren, mens en udgivelsesdato stadig lader vente på sig.
13.04.09
Last Mile supporter Suicidal Tendencies
Last Mile har sikret sig support-tjansen, når legendariske Sucidal Tendencies lægger vejen forbi Pumpehuset i København d. 26. juni. Derudover har bandet følgende koncerter i kalenderen den kommende tid:

02.05 - DampF, Fredericia (m. Deez Nuts, More Than Life, Your Demise)
08.05 - Musikcaféen, Århus (Pinboys releaseparty)
11.04.09
Nyt nummer fra Submission
På Submissions MySpace er det nu muligt at høre det nye nummer “A Terror Within”, der stammer fra bandets kommende album ”Code of Conspiracy”, som udkommer d. 27. april via Blistering Records.
11.04.09
Indoctrination søger trommeslager og sanger
Odenses Indoctrination er på udgik efter en trommelager og en sanger. Eftersom bandet i praksis fungerer som et sideprojekt, haster det ikke at lære alle numrene, og kan derfor sagtens kombineres med et evt. hovedband man måtte have. Du kan lytte til musikken og kontakte gruppen her.
ANNONCE