
01. Slaves of the World
02. Saviours of Doom
03. The Crimson Meadows
04. Unholy Foreign Crusade
05. Path of Destruction
06. The Spawn of Lost Creation
07. On the Devil's Throne
08. Ferden Mot Fiendens Land
09. Servants of Satan's Monastery
|
|
OLD MAN'S CHILD Slaves of the World (Century Media/EMI)
Af Peter Michelsen |
|
      |
Tarveligt. Sådan kan dommen nemt komme til at lyde over 90'ernes store black metal eventyr; forsøget på at gøre genren stueren og spiselig for masserne. Eksperimentet bliver stærkt anført af Dimmu Borgir, og disses noget indavlede kumpaner, og det er blandt dem vi finder den grimme lillebror fra fædrelandet, Old Man's Child, der med ”Slaves of the World” byder på deres syvende album.
Har man fulgt Old Man's Child op gennem 90'erne, har det længe været åbenlyst at projektet har manglet noget reelt at byde på siden den udmærkede ”Revelation 666” - et album som selv måtte siges at stå i skyggen af bandets højdepunkt, deres andet album, ”The Pagan Prosperity”. Og ”Slaves of the World” fortsætter nedturen. Her bliver hverken smidt øredøvende ødelæggelses-hymner eller storslåede klassisk-understøttede symfonier i hovedet på lytteren, og så er det straks småt med de kort som den trængte pseudo-genre har haft at spille med, indtil videre.
Og det ER tarveligt! I stedet for at bygge videre på de ting som Old Man's Child har udført fremragende gennem tiden, er vi her forfaldet til den mest gemene fællesnævner for den spiselige ”Norwegian black metal”. Fra start til slut brillierer ”Slaves of the World” med sin totale mangel på identitet, og hvis tilhængerne af black metals forskønnelse virkelig ser sig tilfredse med den her slags bras, så lever de i den grad op til de værste fordomme, som trives blandt traditionalisterne.
|
|