
01. Sapari
02. From Broken Vessels
03. Bereft In The Abyss
04. The Path Part 1 - Treading Through Darkness
05. The Path Part 2 - The Pilgrimage To Or Shalem
06. Olat Ha'tamid
07. The Warrior
08. His Leaf Shall Not Wither
09. Disciples Of The Sacred Oath II
10. New Jerusalem
11. Vayehi Or
12. M i ?
13. Barakah
14. Codeword: Uprising
15. In Thy Never Ending Way (Epilogue)
|
|
ORPHANED LAND The Never Ending Way Of OrwarriOR (Century Media/EMI)
Af Jens Asbjørn Bøgen |
|
    
|
Det er nok de færreste, for hvem der vil ringe en klokke, når de hører navnet Orphaned Land, og de fem musikere kommer da heller ikke fra de mere ”normale” metallande. De er fra noget så eksotisk som Israel, og de forsøger at kombinere mellemøstlig folklore med metal på samme måde som nordlige lande har gjort det med folk metal.
Og det er ærligt talt blevet en noget blandet oplevelse. Der er en del fine metalelementer (dog ikke noget synderligt nyskabende), og folkloredelen lyder også, som den skal, men kombinationen er meget svær at forholde sig til, i hvert fald for mig. Kald mig konservativ, men jeg kan overhovedet ikke forene mellemøstlige sangteknikker udført på hebræisk og yemisk med sort, næsten black metal-klingende lydbilleder. Det skal lige siges, at jeg til at starte med ikke er den store dyrker af mellemøstlig musik generelt, og i den forbindelse er det ikke så hensigtsmæssigt, at meget af albummet ikke minder om metal, men i stedet er ballader med ørkenpræg.
Når de to musikgenrer så endeligt adskilles, fungerer metalnumrene egentlig udmærket. Forsanger Kohbi Farhi leverer både recitation, chants, growl og almindelig sang undervejs igennem albummet, og når han sætter i med growl og almindelig sang kombineret med klassiske heavy-instrumenter er noget af det værd at lytte til. Uheldigvis varer disse passager bare ikke særligt længe ad gangen
Sangen foregår som sagt på flere forskellige sprog, og engelsk er da også repræsenteret i majoriteten af tekstmaterialet. Problemet ved de andre sprog er, at det er temmelig svært helt at gennemskue, hvad historien i dette konceptalbum egentlig går ud på. Så hvis man køber albummet her for historien, skal man nok sætte sig ned og virkeligt lytte efter, for at få det fulde udbytte.
De fem medlemmer har lagt rigtig meget arbejde i deres fjerde album, men det til trods formår de ikke at ramme en lyd, der kan nå ud til det bredere metalpublikum. Higer man efter at udvide sin musiksamling med noget meget særpræget er ”The Never Ending Way Of The ORWarriOR” en udmærket investering, men man skal bestemt ikke købe det for det musiske udtryk, hvis ikke man er meget åbensindet.
|
|