|
|
|
PAGANFEST 2010:
FINNTROLL
ELUVEITIE
DORNENREICH
VARG
ARKONA
Voxhall
Århus 22. februar 2010
Af Jens Asbjørn Bøgen |
|
|
Kulden og snemængderne får det til at minde om fimbulvinter, som man går igennem Århus by denne mandag aften. Jeg ankommer til Voxhall, får afleveret mine ting i garderoben og stiller mig klar til at nyde de næste fem timers folkmetal paradis.
ARKONA
Scenen bliver invaderet af tre russiske, pelsklædte skikkelser bevæbnet med diverse instrumenter, lyden sætter i gang og frontkvinden (ligeledes klædt i pels) træder ind og giver en udmærket lektion i, hvordan kvinder lyder, når de begiver sig ud i growl. Resten af settet bød også på godkendt skønsang, klassiske folksekvenser og et flot fremmøde blandt publikum, der gjorde sit til at sætte gang i festen. Uheldigvis manglede bandet lidt evnen til at komme ud over scenekanten, og de virkede generelt til at tage sig selv en tand for højtideligt i betragtning af, de var det første band ud af fem. Efter en halv time forlader musikerne scenen efter at have givet en godkend præstation uden at den vil blive husket særligt længe.
 
VARG
Så var det frem med den røde og sorte krigsmaling: tyske Varg gjorde sit indtog. Med guitarriffs meget lig noget Svartsot kunne finde på at kreere, en kraftfuld vokal og et veludført job med at få godt gang i publikum, leverede de fire kampklare vikinger en ganske flot forestilling, der også bød på aftenens første moshpit. Generelt blev stemningen løftet en tand eller tre under det halve time lange set, og Varg kunne sætte sig ud bagved og nyde resten af aftenen velvidende, at de leverede et helt igennem godkendt show.
DORNENREICH
En akustisk guitar og en violin. Det var, hvad der var at høre af instrumenter, da to tredjedele af den tyske trio satte i gang med deres bidrag til aftenens festligheder. Et smukt melodisk forløb fungerede som et kærkomment afbræk fra de hårde guitartoner, og det virkede også til, at der blandt publikum var almen positiv stemning omkring den alternative intro. Da de to herrer var færdige med intronummeret, og trommeslageren havde placeret sig ved slagtøjet, blev der fyret op under en blanding af melodisk black metal og afdæmpede folkinspirerede instrumentale forløb, der virkede noget antiklimatisk efter Vargs festlige indslag. Publikum virkede til at starte med positivt stemt overfor de filosofiske tyskere, men efterhånden kom stemningen bare længere ned. En godkendt og velspillet session fra bandet, men med en antiklimatisk virkning på aftenen som helhed.
ELUVEITIE
For første gang nogensinde gav aftenens første hovednavn koncert i Danmark, og jeg skal da lige love for, at Eluveitie fik et brag af en debut. Det otte mand store ensemble leverede et pragtstykke af en koncert med velspillede versioner af en god omgang sange, heriblandt en del fra bandets nyeste ”Everything Remains As It Never Was ”. Der blev dog også plads til en masse af det gamle materiale, og da de karakteristiske tinfløjte toner, der indleder ”Inis Mona”, satte i gang, var der dømt fællessang for alle pengene blandt publikum. Musikerne udviste stor professionalisme og imponerende evner på diverse instrumenter, specielt virkede det rigtig godt med de alternative folkinstrumenter, der er karakteristiske for Eluveities lyd. Medlemmerne gør i studiet brug af alt fra sækkepiber til irsk bouzouki over i hurdy gurdy (en hånddreven violin), og i løbet af det meget præcist en time lange set blev en stor mængde af disse instrumenter taget i brug. En helt igennem fed koncert, og jeg glæder mig allerede som et lille barn til, at schweizerne vender tilbage til dansk jord.
FINNTROLL
Klokken nærmer sig hastigt 23, lige vel sent for aftenens sidste band, finske Finntroll, at gå på - ugedagen taget i betragtning. Det ændrede dog ikke ved, at publikum stadig var indstillet på at feste igennem, og det blev der i den grad gjort. Musikerne stillede op til tonerne fra et af deres nye numre (fra CD'en ”Nifelvind”, der udkom samme dag som koncerten fandt sted), og der kom for alvor gang i den, da vokalist Mathias ”Vreth” Lillmåns trådte ind på scenen. Headbanging, hurtige blackmetalklingende trommer, velspillede guitarriffs og en grundlæggende folkpræget lyd helt i aftenens ånd. Bandet gav den gas, publikum hoppede og dansede og Vreth formåede fint at komme ud til publikum. Man kunne måske efterlyse en smule humoristisk udtryk fra musikerne, men det ligger ikke ligefrem til Finntrolls natur. Settet bød på et par gamle kendinge som ”Trollhammaren” og en god portion sange fra det nye album, som publikum tog imod med åbne arme. Efter tre kvarters humppa folk metal (som bandet selv kalder deres stil) var jeg nødt til at forlade stedet for at nå toget, men ifølge mine venner, der blev koncerten ud, holdt bandet dampen oppe og leverede varen - dog uden at give en ligefrem episk optræden.
|
|
|
|
|
