01. The Lean Black Cruisers
02. The Gods They do not Give Us Long
03. He is Dead Who will not Fight
04. Infants' Graves
05. Weep No More
06. Flame of the Panzerchrist
07. Lumps of Rotting Clay
08. War in the North
09. The Spirit of Soldiers
|
|
PANZERCHRIST
Battalion Beast
(Neurotic Records/VME)
Af Peter Michelsen |
|
  |
Metal Danmark i 90'erne var for omverdenen næsten udelukkende ensbetydende med death metal, med stærk genklang i et bredt line-up af enormt kompetente bands. Blandt dem var Panzerchrist, der må siges at have forstået hvordan man holder sig på den kontroversielle side af PR-gamet. Men for dem der ikke interesserer sig for gossip, har de i højere grad været ensbetydende med slagkraftig og potent death metal, hvilket bliver demonstreret på fineste vis med bandets femte album, ”Battalion Beast”.
Blitzkrieg er i sandhed et fattigt ord når det kommer til Panzerchrists tag på death metal. Fra de første par millioner trommeslag (hvilket svarer til et par sekunder i Reno Killerichs verden) er man som gammel death metal fanatiker helt fanget af ”Battalion Beast”. På dette album virker det virkelig som om at det hele falder på plads for Panzerchrist. Førnævnte slager bidrager som altid med usandsynligt hurtigt, og stadig varieret trommespil, hvilket i takt med Frederik O'Carrolls fremragende riffs og Bo Summers alternative vokal gør at albummet virker som en ekstremt fuldendt death metal pakke.
Derudover er ”Battalion Beast” pakket med godbidder, som den appetitlige ”Infants' Graves”, ”The Lean Black Cruisers”, og ”Lumps of Rotting Clay”, der gør det ganske forsvarligt at ødelægge sit anlæg og sine ører ved grotesk høj volumen. Panzerchrist er måske intet vidunder hvad angår originalitet, men til gengæld ligger alt på deres vej i ruiner efter blot et par sange, og det faktum alene burde slå fast, at hvis man er til den mere brutale side af death metal (som om der fandtes en anden) så er ”Battalion Beast” et album, man ikke kan tillade sig at gå glip af i år.
|
|
