01. Tomorrow
02. Creature
03. Lies
04. Suicide
05. At the Grave
06. Death Approaches
07. Metal Church
08. Room Service
09. The Red River
10. Evil
11. Das Leben will Gewonnen Sein
12. P2 Krieg
13. Der Panzertöter
14. Panzergrenadier
15. Schwarz ist unser Panzer
16. Unser höchste Ehre
17. Kalt wie Der Finsternis
18. Zum Gegenstoss
19. Jerusalem
20. Before Life
|
|
PANZERCHRIST
Bello
(Mighty Music/Target)
Af Peter Michelsen |
|
  |
Iniquity er væk, Illdisposed boltrer sig hos Roadrunner, og Konkhra har været stille i mindst tre år. Med undtagelse af de eminente Exmortem, Koldborn, og Panzerchrist, er den danske death metal scene ikke en der laver meget støj for tiden. Man kan kun håbe, at Mighty Musics genopstandelse vil ændre lidt på den sag, men inden den næste ”bølge” får vi her to ganske essentielle genudgivelser serveret på Panzerchrist opsamlingen ”Bello”. Den fyldige CD består af bandets andet og tredje seneste album, henholdsvis ”Roomservice” og ”Soul Collector”, suppleret af sølle to ekstra spor.
Ekstramaterialet er måske lige i underkanten for et decideret samler-objekt, men omvendt er det også to meget store album, der bliver serveret på ”Bello”. ”Soul Collector”, det tysk-sprogede album med de halv-fascistoide tekster, der gjorde Panzerchrist berygtet, hvis ikke berømt, og 2003s tour-de-force ”Roomservice”, med en brandvarm 800bpm Reno Kiilerich bag trommerne, frisk fra det års internationale Extreme Drumming Championship. Hvad man end synes om Panzerchrist, kommer man ikke uden om, at det er god, solid death metal der bliver lagt på blokken. Den udskældte ”Soul Collector” viser da heller ikke bandet fra deres bedste side rent musikalsk, men man kan tydeligt høre, at udviklingen i løbet af det album skulle føre til noget rigtig stort. Og det fik vi, i form af ”Roomservice”, der uden at sige for meget fik sat Panzerchrist på det professionelle landkort, som et band, der kan måle sig med de bedste på den internationale scene. En status som de i øvrigt bekræftede i stor stil, med sidste års monstrum, ”Battalion Beast”.
Som sagt er de to ekstra spor en noget mager oplevelse. Man var dårligt gået glip af noget uden, men i virkeligheden er ”Bello” jo bare en dobbelt genudgivelse, i bedste ”Two From The Vault” stil. Har man endnu ikke lyttet til Panzerchrist, så er der en helt uundværlig værdi at finde i den her skive, men har man derimod købt begge album i forvejen, så er der ikke ret meget at komme efter på ”Bello”. Udover et godt gensyn!
|
|
