|

|
|
PHONOMIK Soul Creeper (Selvfinansieret)
Af Maria Prohazka Olsen |
|
      |
Grønt dødningehoved. Det ser total dødsmetallet ud. Men det er ikke dødsmetal. Jeg sidder her og kigger på coveret til “Soul Creeper” fra Phonomik, en blanding af prog., hard rock og old school metal. Og ja, havde det set mere professionelt ud, kunne jeg sagtens overbevises om, at bandet allerede har udgivet op til flere albums, for stilen er sikker.
Der er ikke den mindste ting at udsætte på produktionen. Hele lyduniverset har et stort fedt stempel på, som siger: ”Made by Jacob Hansen”. Og det mener jeg som en kæmpe kompliment. Det er 1. klasses arbejde Hr. Hansen endnu engang leverer fra studiet i Ribe. Det er storladent. Og man kan høre de forskellige instrumenters roller ned til mindste detalje. Samtidig må jeg indrømme, at jeg er imponeret over Shane Dihmans overdrevent gode vokal. Men også her er der meget Jacob Hansen over det.
Hvis der skulle være nogen tvivl om, hvem denne Hansen er, så er det manden bag knapperne for bands som Communic (S), Volbeat (DK), Raunchy (DK), Submission (DK) og Mercenary (DK). Samtidig er han forsanger og idémand i Anubis Gate, som var pladeaktuelle her i marts 2009.
Og hvorfor så nævne alle disse bands? Jo, faktisk lyder Phonomik mistænkeligt meget som Anubis Gate blandet med Mercenary og tilsat lidt Raunchy - og lidt af de andre. Nu skrev jeg før, at Phonomiks stil var sikker. Mit problem er nok, at det bliver lidt for sikkert. I længden synes jeg nemlig, det bliver en smule kedeligt at lytte til. Der mangler overraskelse. Der mangler fornyelse inden for genren.
Af tracks, vi kommer igennem på skiven, kan nævnes det ret tunge og interessante ”Massacre”, ”Broken Son”, som er meget hair-metal-inspireret og det lidt forudsigelige og meget rockede ”Cave man”. Den ottende skæring på skiven, ”Life Lies”, mener jeg ikke passer sammen med resten af materialet. Det er et blødt klaver-guitar-græde-nummer, som Bon Jovi snildt kunne have skrevet.
Efter min mening har bandet gemt skivens klart stærkeste nummer, ”Die Alone”, til allersidst. Det har klart noget at gøre med, at det faktisk er det eneste nummer, som stikker ud fra de ellers lidt trivielle 4/4-dele, som albummet er spækket med. I netop dette nummer udfordres lytteren af nogle 7/8-dels takter.
Der er ikke nogen tvivl om, at Phonomik har fat i noget helt rigtigt. For til trods for det musikalske materiales forudsigelighed, vinder ”Soul Creeper” på sin voldsomt gode lyd og Dihmans stærke vokale præstation. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at Phonomik meget let kunne gå hen og blive det nye svar på Volbeat. Med det mener jeg ikke en sammenligning på lyd, men i stedet at bandet let kunne nå ud til en bred skare af lyttere.
|
|
|
|
|
Stil/Genre Hard rock/metal
Udgivelsesdato 03.04.09
Anmeldt 17.05.09
Links
Phonomik |
|