01. At the End
02. The Labyrinth
03. Porte Principiale
04. The Forge
05. Metamorphose
06. The Passagev
07. Cathedral
08. Synaesthetic Lullaby
09. Engine of Tranquillity
|
|
PINCHBECK
Nine Point Circuit
(tba)
Af Lasse Meldgaard |
|
  |
Stemningsfuldt og episk. Det er nok den bedste måde at beskrive Pinchbecks album ”Nine Point Circuit” ordentligt på. Åbningsnummeret ”At the End” sætter en rigtig god standard, og giver et godt og fængende grundlag for den videre gennemlytning, og der er generelt et virkeligt godt flow i sangene selv og sangene imellem.
Lyden på albumet er som det skal være indenfor genren. De enkelte instrumenter og vokalen kommer til sin ret på en nærmest dogmatisk korrekt måde. En vokal der svævende flyder sammen med de lyse percussion og dele af guitaren. Bas florerer i baggrunden, men stadig meget markant, og har nærmest fået et helt rum for sig selv, hvor der så bliver spillet underbyggende og individuelle riffs, der er med til at understrege den drømmende og psykedeliske stemning i lydbilledet. Meget a la Tool. Trommerne ligger hvor de skal, og selvom produktionen på ”Nine Point Circuit” er imponerende, er det stadig begrænset hvor unik den er.
Dog skal det påpeges, at i en tid hvor det næsten kun er konceptet omkring albums, der kan fornyes, er der alligevel noget at komme efter på dette album. Der bliver kørt et rigtig godt lyrisk og numerisk koncept, og den musikalske fremtoning er rigtig godt med til at understrege hele konceptet og historien, som der bliver fortalt henover de 9 numre. En sang der understreger det drømmende og stemningsfyldte vil jeg mene er ”Porte Principiale”, der med psykedelisk guitar og løbende percussion, krydret med drevet og fængende vokal skaber et godt stemningsunivers for lytteren.
Lige et sidespring; om den drømmende og psykedeliske stemning, som bandet ligger for dagen har nogen som helst form for relation til manden, der også bærer navnet Pinchbeck, nemlig Daniel Pinchbeck, kan man kun gisne om. Men eftersom manden skriver om og taler for psykedeliske stoffer og oplevelser derigennem, kunne man jo godt forestille sig, at der var en eller anden form for sammenhæng.
Afsluttende vil jeg sige, at selvom gutterne fra Pinchbeck unægtelig gør deres job virkelig godt, kan man ikke undgå at sidde med en fornemmelse af at have ”hørt det før”, når man lytter deres album igennem. Det er specielt i retning af Tool og Alice In Chains at tankerne flyver, og vers-riffet i et nummer som ”Metamorphose” sender tilmed tankerne i retning af Godsmack. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at bandet her består af en flok talentfulde musikere og komponister - alle sange er virkelig velskrevne. Det eneste man kunne ønske sig i fremtiden er en mere eksperimental tilgang til musikken fra disse gutter. For selvom det er alternativ rock/metal, er det meste alligevel gjort før.
|
|
