01. Fundamental State of Mind
02. Prodical Fucker
03. Cut the Queen
04. Friend of Teena
05. The Silent Majority
06. My Scenario Verge
07. Web of Lies
08. No Regrets
09. As We Fail
10. Do/It
11. Set it Loose
|
|
PSY:CODE
Delusion
(Mighty Music/Target)
Af Jens Asbjørn Bøgen |
|
 
|
De fem sjællandske herrer fra Psy:code har efterhånden været en del igennem. Lige fra at varme op for Slayer og Mastodon i Valby Hallen tilbage i 2008, til så sent som i januar i år at måtte redde deres instrumenter og effekter fra en brand i øvelokalet. Men som ordsproget lyder: Hvad du ikke dør af gør dig stærkere”, og nu er bandet så klar med deres debut i form af de 11 numre, der følger med på ”Delusion”.
Det går ikke ligefrem stille for sig. Første lyd, der kommer ud i lokalet fra højttalerne, er et desperationsskrig fra vokalist Schou, der dog snart afløses af solide, semihurtige guitarriffs og tunge trommer. Vokalen sætter ind igen og growler/screamer sig igennem en duet med sig selv, der lyder som noget i retning af hvordan, det må lyde inde i hovedet på en skizofren person. Lydbilledet fortsætter ufortrødent som baggrundsstøj til stemmernes højlydte skænderi, med en blanding af tunge riffs og let syngende mere teknisk præget lyd fra guitaren, samt en god portion bækkener og eksperimenterende rytmer fra trommernes side. Bassen sørger for at bidrage med den dybde, der forventes fra dennes side.
Resten af albummet fortsætter i samme rille, kunstfærdigt spillet akkompagnement og vokalisten to stemmer, der åbenbart ikke kan blive enige med hinanden. Desværre har ”Delusion” den svaghed, som jeg synes, mange albums inden for disse genrer har, at den bliver for ensformig. Sine steder kan man godt høre forskel fra det ene nummer til det andet, men andre gange kan man kigge på tracknummeret og opdage, at de sidste fire numre har passeret uden nogen synderlig ændring i lydbilledet. Derudover har jeg svært ved at høre den nye, banebrydende lyd, som skulle gøre dette album til en klassiker, men et band har jo også lige brug for noget tid til at finde deres helt egen ”sound”, så det er der ikke så meget at sige til.
Hæderlig debut fra de fem ”djævleøboere”, men man skal nok være fan af hård, tekniskpræget metal, hvis dette album skal gå lige i hjertet. To stjerner er for lidt, men det er ikke det største tretal, jeg har givet.
|
|
