: : Danish Metal : : ANMELDELSE
Nyheder Anmeldelser Koncerter Downloads Kalender Artikler Konkurrencer Forum Links Information Redaktion Annoncering
Butik
ANMELDELSE

01. Era of Chaos
02. The Birth
03. What Lies Beyond
04. Ancient Words Within
05. Souls in Pain
06. She Who Summoned Me
07. The Bone Carver
08. Bring Back Life
09. Blood Red Skies
10. Tears of Hate
PYRAMAZE
Legend of the Bone Carver
(Massacre/VME)

Af Jens Surlykke Nielsen

Den dansk/amerikanske konstellation beriger endnu engang verden med en dosis power metal, men uden den på nogen måde er dødelig. ”Legend of the Bone Carver” er opfølgeren til den udmærkede ”Melancholy Beast”, og musisk er vi tilbage i nøjagtig samme boldgade, hvor der bliver serveret en ret traditionel omgang power metal, som nok ikke har været helt uden svensk inspiration.

Pyramaze har amerikanske Lance i forgrunden, og hvorfor valget faldt på ham er for mig ukendt, men ikke uforståeligt. Selvom vokalarbejdet er en lille smule ordinært, så er Lances stemme ret overbevisende, og der er ikke her svaghederne ligger begravet. Det er så sandelig heller ikke trommeslager Morten Gade som er akilleshælen, det er derimod helheden, som ikke giver til topkarakter.

Pyramaze har dog gjort store fremskridt siden ”Melancholy Beast”, hvor det musisk er blevet til store forbedringer og jeg kan roligt anbefale at ”Legend of the Bone Carver” høres mere end bare et par gange, for der er momenter som skinner smukt igennem på en ellers okay skive. Har man hang til power metal med et melodisk glimt, så byder Pyramaze på en fin omgang underholdning, som dog desværre ikke skiller sig væsentlig ud fra mængden.
ANNONCE
INFORMATION
Stil/Genre
Power metal
Udgivelsesdato
27.02.06
Anmeldt
27.02.06
Links
Pyramaze