
01. Twelve Feet Tall
02. Bleeding
03. Drive
04. Tonight
05. Leech
06. My Game
07. Crack of Dawn
08. Out of Sight
09. This is not an Exit
10. Never Be
11. Decemberklar
12. Last Christmas
13. From out of Nowhere
|
|
RAUNCHY Velvet Noise Extended (Mighty Music/Target)
Af Maria Prohazka Olsen |
|
      |
Danske Raunchy er nok bedst kendt for deres ”Death Pop Romance”, der i 2006 skaffede dem to velfortjente priser til DMeA. Albummet var samtidig det første med den nye frontmand Kasper Thomsen. Nu har Raunchys pladeselskab, Mighty Music, valgt at genudgive debutalbummet ”Velvet Noise” fra 2001 i en udvidet version med fire nye sange og nyt cover. Og lad mig straks sige, at det er meget svært at give en ”karakter” til ”Velvet Noise Extended”, som den nye skive hedder, for jeg var dybt imponeret over den originale debutplade.
De fire bonussange fra ”Velvet Noise Extended” er ”Never Be” (fra deres sidste demo - i producerstolen naturligvis Jacob Hansen) og Raunchys til dato eneste dansksprogede track, ”Decemberklar” (som faktisk formåede at blive et radiohit!), samt to covernumre - "Last Chistmas" (jo jo - den af Wham, som du danser mere eller mindre frivilligt til hver december måned) og Faith No Mores "From Out Of Nowhere".
”Velvet Noise Extended” er nok mest af alt for ægte fans af Raunchy - eller måske endda for lyttere, som endnu ikke har haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med det formidable danske band. For lad os bare slå fast, at Raunchy hører til på enhver metal-elskers CD-hylde. De fire ”nye” gamle skæringer er dog for mainstream, og for bløde til min smag. Ranchys nuværende og mere hårdtslående stil er klart at foretrække. Og faktisk kan man sige, at de fire bonus-tracks ødelægger den ellers flotte helhed, som var på ”Velvet Noise”.
For dig, som venter spændt på at høre rigtigt nyt fra Raunchy, kan jeg meddele, at rygtet vil vide, at bandet planlægger at påbegynde skriblerier til nyt materiale i begyndelsen af 2007 med henblik på udgivelse af en skive inden året er omme.
|
|