INTERVIEW: RISING Rising er lige nu aktuelle med debutalbummet ”To Solemn Ash”. Vores udsendte Kristian Schultz fik sig derfor en lille snak med bandets frontmand og bassist Henrik Hald omkring det at være et band, spille musik og ikke mindst de drømme der måtte ligge bag. Enjoy!   Af Kristian Schultz For fans er der ofte en del mystik forbundet med, hvad der sker bag øvelokalets døre. I kan måske løfte sløret en smule og starte med at fortælle, hvordan man starter et band som Rising? - Jeg tror venskab (eller potentialet til venskab) mellem bandmedlemmer er centralt. Og så er det godt hvis man har nogenlunde de samme forventninger til bandet og hinanden. Når/hvis de ting er på plads er det bare med at komme i gang med at larme løs. Når det er sagt findes der ikke en magisk formel for sådan noget. Så længe det føles rigtigt for én er det det sikker også. Det er såmend ikke så mystisk. Navnet ”Rising” er en smule uspecifikt. Var der nogen speciel grund til, at I valgte dét navn? - Jeg ville ønske der fandtes en interessant historie omkring vores navn. Kan sige så meget at vi dengang vi rodede rundt med forskellige forslag gerne ville have noget simpelt som samtidig kunne udtrykke en eller anden form for bevægelse eller kraft. Efter noget brainstorming med en masse forfærdelige bud blev vi enige om Rising. Nu er det sikkert mange år siden, at I selv har stået udenfor og kigget ind, men kan I huske, hvordan I selv forestillede jer det ville være, at spille i et band? Hvad er de største forskelle på fantasien og virkeligheden? - Før jeg begyndte at spille i band var mine tanker og mål omkring det meget konkrete og kortsigtede. Det handlede bare at finde nogen at spille med, at spare sammen til en guitarforstærker osv. På den måde var de første år fyldt med små sejre som jeg og dem jeg spillede med dengang nød i fulde drag. Det er først, når man oplever, at folk falder fra pga. andre prioriteter i livet, at virkeligheden melder sig. Da går det op for én at man selv har truffet et valg mere eller mindre ubevidst. For hvis man gerne vil på tour, indspille plader osv. tager det ikke kun meget af éns tid men også meget af ens tanker og bevidsthed. Det bliver en måde at leve på som åbner døre til fantastiske oplevelser men som også indeholder en masse fravalg. Så langt kunne jeg ikke se dengang. Heldigvis! De fleste bands starter med en ambition om, at spille i en bestemt stil eller genre, men bliver måske overraskede over at se, hvor de i virkeligheden ender. Har I hele tiden vidst, hvad I ville spille, eller er Rising anno 2011 et andet monster end hvad I forestillede jer, da I først greb instrumenterne? - Der har aldrig været udstukket nogen synderlig specifik kurs for stil og genre i vores band. Vi har hele tiden fulgt vores mavefornemmelse og gået efter det som har virket for os i øvelokalet og live. Jeg havde aldrig forestillet mig, at vi ville skrive et album som det, vi er endt op med nu og det er jeg egentlig glad for. Hvis vi bliver ved med at udfordre os selv vil der forhåbentlig også blive ved med at være en udvikling i sangskrivning osv. Forskellige anmeldere har sammenlignet jer med bands som Mastodon, Baroness, High On Fire, Kylesa og lign.. Er det noget I kan nikke genkendende til, eller kommer jeres inspiration helt andre steder fra? - Det er meget naturligt at vi bliver sat i forbindelse med disse bands pga. vores lyd, men sandheden er nok, at vi deler mange af de samme inspirationskilder som ovenstående bands. Her tænker jeg hovedsageligt på klassiske navne som Black Sabbath, Judas Priest, Mercyful Fate osv. Det er her man finder vores musikalske udgangspunkt. Kan du beskrive, hvordan et nummer med Rising normalt bliver til? Hvor meget er skrevet hjemmefra og hvor meget bliver til i øvelokalet? - Størstedelen af sangskrivningen foregå i øvelokalet. Ellers er der ikke rigtig noget fast model for hvordan vi arbejder. Nogen gange kan man spille et riff mens de to andre sidder og drikker kaffe i øvelokalets sofa – så kører der lidt idéer frem og tilbage. Andre gange står vi bare og larmer indtil en af os spiller noget fedt. Skriver I tekster som en slags eftertanke til musikken, eller er de integreret i sangskrivningen? - Hvert nummer har en eller anden form for stemning – også før der kommer tekst på. Jeg plejer gerne at vide nogenlunde, hvor jeg vil have et nummer hen lyrisk, mens vi arbejder med riffs og rytmer. Man kan vel sige, at det er en blanding... I jeres pressemeddelelse står der, at jeres lyrik beskæftiger sig med ”de dødes forbindelse med de levende.” Det lyder meget alvorligt, men hvad betyder det, og hvorfor valgte I dét tema? - Da jeg er den lyriske diktator i bandet, står hele tematikken for min regning. Den overordnede idé opstod i løbet af vores arbejde med at komponere numrene til pladen. Jeg havde en oplevelse af en eller anden form for dødsagtig stemning i lyden fra et tidligt tidspunkt. Efterhånden som jeg fik taget ordentlig hul på arbejdet med teksterne, gik det op for mig, at de alle på en eller anden måde berører døden - eller denne her famøse forbindelse mellem de døde og de levende - og så gik det op i en højere enhed. Den før nævnte forbindelse har noget at gøre med det fundament, vi tager afsæt i som levende, de beslutninger vi træffer, og det vi tager med os til fremtidige generationer. Disse basale menneskelige vilkår tager i høj grad afsæt i dem som ikke er her mere, men som har sat deres tydelige spor; ikke blot i form af en eller anden abstrakt mentalitet og selvforståelse men også i form af os – de levende. Det var den meget korte forklaring. Teksterne er naturligvis at finde i både CD og LP versionen. Inden vi forsvinder for langt ned i tekstanalyse, inspiration og barndomsminder får I lige seks hurtige spørgsmål af typen ”enten/eller.” I er velkomne til, at begrunde jeres svar. Groupies eller bajere? - Bajere! (Groupies er en ligegyldig, opstyltet kliché) Zombier eller ninjaer? - Zombier! Aftensmad eller nyt gear? - Aftensmad. Jeg gider ikke stå med en ny spade og være skide sulten. Sværd eller knytnæver? - Knytnæver. Lettere at komme omkring med. Koncerter eller sex? - Koncerter med sex bagefter. Kunst eller popkultur? - Dem ser jeg ikke nødvendigvis som modsætninger. Blev der lavet ændringer på numrene under indspilningen af ”To Solemn Ash”, eller vidste I præcis hvad I ville have, før I gik i studiet? Kom produceren med nogle brugbare indspark? - Der blev måske lavet lidt smårettelser hist og her men ikke det store. Det tog os et stykke tid at finde frem til den rigtige lyd til de forskellige stykker. men det havde vi nu regnet med. før vi gik i gang. Jakob Reichert Nielsen som indspillede, mixede og var med til at producere pladen kom løbende med gode input. Det var guld værd. Har jeres forhold til numrene ændret sig, efter at have hørt de indspillede versioner? Nogen personlige favoritter? - Helt bestemt. Jeg kan f.eks. huske at jeg havde lidt betænkeligheder ved nummeret ”The Vault” før vi indspillede idet jeg måske synes det var lidt ”bøllet” (hvis det giver mening?). Sådan har jeg det slet ikke mere – tvært imod. Det nummer favner utroligt bredt efter vi har indspillet det. Nu skal I selvfølgelig ud og turnere med det nye materiale. Har I nogen fornemmelse af, hvilke numre der for alvor vil hive publikum op foran scenen? - Det er svært at sige. Hvis stemningen er god opstår der forhåbentlig ragnarok i crowden fra første anslag. Vi forsøger at give alt, hvad vi har til alle koncerter – uanset hvor. Forhåbentlig er det nok. I har spillet rundt omkring i Europa. Bliver jeres musik modtaget anderledes end i Danmark, og er der nogen lande, hvor publikum er mere glade for jer, end andre? - Det må man sige. Der er en større tilslutning til det musik, vi spiller i f.eks. Tyskland end i Danmark. Det kan godt mærkes til tider. Men der er mange faktorer, der spiller ind. Vi kan ikke gøre andet end at give den alt, hvad den kan trække på scenen. Er der noget bestemt land, hvor I drømmer om, at komme til at spille? - Vi snakkede på et tidspunkt om at prøve at komme til Japan. Det kunne være fedt! Forestiller mig at det er en helt anden verden at turnere derovre. Så kunne vi måske også se et sindssygt gameshow... Sådan – live. Af alle bands i verden, hvilke ville I, hver især, helst tage på turné med? - Jeg hører næsten kun Skeletonwitch for tiden – dem ville jeg gerne på tour med! De to andre ville sikkert have mere stadion-orienterede ønsker... Bare et gæt. Har I nogen bevingede ord til jeres fans, at slutte af med? - Vi ses! ANNONCE