: : Danish Metal : : ANMELDELSE
Nyheder Anmeldelser Koncerter Downloads Kalender Artikler Konkurrencer Forum Links Information Redaktion Annoncering
Butik
ANMELDELSE

01. Norsk Black Metal
02. Søren Autonom
03. Julemandens Selvmordsbrev
04. Slå Ihjel
05. Den Sorte Garderobe
06. Satanisk Kommunisme
07. MC Nymand's Rap
08. Ulrikkenborg Plads
09. Lugter af Fisk
10. Tråkker
11. Tror Du Det er for Sjov Jeg       Drikker
12. Wie Dumm Kann Mann Sein
13. Bøsse Dræbt med Stegegaffel
14. Gratis Luder
15. Onnanitta
16. Den Dystra Staden
RED WARSZAWA
My Polish Collection
(Gusten Fætter/Target)

Af Martin Nørlev Nyberg

Red Warszawa er en stor mundfuld. Faktisk så stor, at man nok bør drikke de første syv til otte bajere, før man overhovedet kan være med på deres niveau. Eller i det mindste have det lige så sjovt som dem, for der er vist ingen, der er i tvivl om, at de er endog meget glade alkoholens virkninger.

Efter tyve år på toppen af dansk heavy metal, har Red Warszawa valgt at fejre dette ved at genindspille alle deres største hits - mest af alt fordi ingen gad gøre det for dem - og nogle numre er blevet genfortolket. Dette gælder blandt andet et klassisk nummer som ”Ulrikkenborg Plads”, hvor Johan fra Magtens Korridorer gæster.

Da jeg sætter mig for at lytte denne skive igennem, begår jeg den kæmpe fejl kun at drikke to øl forinden. Derfor bliver det hurtigt lidt for meget at høre CD'en igennem fra start til slut. En kamp til den bitre ende afslører dog, at Red Warszawa efter min opfattelse har fat i noget ganske fedt rent musikalsk. Men så længe de insisterer på at lade Lækre Jens være varemærke for Red Warszawa, bliver potentialet desværre skyllet væk i humle, og er alt for hurtigt glemt.

Jeg kan udmærket se det sjove i Red Warszawas musik, men det sjoveste ved ”My Poland Collection” er uden tvivl at se nogle af musikvideoerne, som følger med på DVD'en i det første oplag. Man skal lede længe efter sjovere low-budget musikvideoer. Men ingen tvivl bør herske i spørgsmålet om, hvorvidt man skal opleve Red Warszawa live. Det er hér deres sande styrke ligger skjult.
ANNONCE
INFORMATION
Stil/Genre
Polsk polkapunk
Udgivelsesdato
23.10.06
Anmeldt
30.11.06
Links
Red Warszawa